Call of Cthulhu Dark Corners of the Earth

Spilinformation

Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth (Xbox)

Score:

Genre:

Adventure

PEGI:

Udgivet:

07/12/2005

Release Title:

Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth

Udvikler(e):

Bethesda Softworks

Udgiver(e):

Bruger bedømmelse:

4.66667

Søg efter titlen her:

Der er måske ikke så mange, der ved det, men her på GameSector.dk har vi tre bibliotekarer ansat som anmeldere... derfor er bøger naturligvis noget, der fylder en del i vores hverdag (når vi er færdige med at spille computerspil naturligvis). En af de forfattere, der altid fylder meget i debatten om bøger på redaktionen er H.P. Lovecraft, så den lange ventetid på Call of Cthulhu har næsten ikke været til at holde ud.

Shadows over Innsmouth

Call of Cthulhu Dark Corners of the Earth, baseret på forfatteren H.P. Lovecrafts noveller, har været tæt på seks år undervejs - ja det er helt absurd lang tid. Men nu er spillet så endelig landet og det har langt hen af vejen været ventetiden værd - okay det er måske ikke det mest visuelt eller teknisk imponerende spil, men på den anden side så oser spillet af Lovecraftiansk stemning, og det bør være argument nok for en investering, hvis man er fan af forfatterens univers.

Man spiller Jack Walters, som man styrer i et første persons perspektiv. Jack er privatdetektiv, hvilket normalt ikke er noget godt tegn, hvis man lever i en verden baseret på Lovecraft´s skriverier. Jack har problemer... ikke af den slags, som vi andre har, med skattevæsnet og så videre, men virkelige problemer. Han er mentalt ustabil og har seriøse problemer med at huske en længere periode af sit liv, hvilket jo ikke tegner særlig godt. Men da en sag om en forsvunden person dukker op på hans skrivebord, ser Jack chancen for at udrette noget konstruktivt og måske lære lidt om sig selv undervejs.

Kort tid efter står Jack i den stille og isolerede fiskerby Innsmouth - og som enhver Lovecraft fan ved, så er Innsmouth ikke det ideelle sted at holde sin badeferie - uden at afsløre for meget af spillets handling, der læner sig meget kraftigt op ad enkelte af Lovecrafts værker (gæt selv hvilke), kan vi blot afsløre, at Jack kommer til at stikke sin næse lidt for dybt i de tilbagetrukne byboeres forretninger og opdager at alt i Innsmouth ikke er helt som det ser ud på overfladen. Resultatet bliver en kamp på liv og død med de rasende byboere og diverse undersøiske unævnelige rædsler.

Den absolutte styrke ved Call of Cthulhu spillet er den måde, som historien langsomt pakkes op på - Jack opdager langsomt større og større rædsler, der er glimrende fortalt igennem tale, skrevet tekst og ganske uhyggelige cutscenes. Det er især kræs, hvis du ikke har læst så meget Lovecraft, for så vil overraskelsen være betydeligt større. Hvilket måske også er en svaghed ved spillet, for alle anstændige Lovecraft fans ved præcist hvad der vil ske, og nogle scener i spillet er taget nærmest ord for ord fra novellen - for eksempel Jacks flugt fra de vrede byboere gennem en række hotelværelser, der er nærmest identisk med beskrivelsen af situationen i Lovecrafts novelle.

Adventure frem for action

Som spil fungerer Call of Cthulhu primært som et adventure sat i første person. Jack er i lange perioder i starten af spillet slet ikke bevæbnet, hvilket faktisk blot øger de stressende og uhyggelige situationer - der er ingen computerspillere, der bryder sig om at være ubevæbnede. Dog har han mulighed for at erhverve sig våben på et senere tidspunkt, og der kommer da også deciderede first person shooter elementer med i spillets, selvom de egentlig ikke er særligt godt implementeret og føles lidt påklistrede i forhold til spillets rigtig solide adventure-del. Spillet byder desuden på en lang række stealth-elementer, hvor Jack skal snige sig forbi vagter og andet pak i Innsmouth og til trods for at jeg normalt ikke er til den slags, så føltes sekvenserne i Call of Cthulhu velimplementerede, og det gav spillet et ekstra pift af spænding, især i starten.

Grunden til at sekvenserne hvor Jack er bevæbnet let skuffer en smule er fordi de simpelthen ikke lever op til den høje standard, som spillets stemning og plot ellers sætter. Fjenderne er simpelthen ikke intelligente eller interessante nok, og selvom spillet byder på en række forskellige våben fra perioden (spillet foregår i den typiske Lovecraft setting i 1920´ernes New England), så virker actionelementerne i spillet bare ikke nær så interessante som resten.

Når man ikke er i kamp med eller på flugt fra fjender, så fungerer Call of Cthulhu som sagt som et adventurespil. Det vil sige, at man leder efter spor i Innsmouth, samler genstande op, bruger dem til at løse små puzzles og så videre - som man kender det fra andre spil i genren. Der er puzzles, hvor man skal finde koder eller genkende tegn og former, og der er de mere traditionelle puzzles hvor man skal gennemskue problemet og finde det rigtige objekt for at løse det. Andre puzzles fokuserer på Jacks forsøg på at snige sig vej forbi vagter, som han måske skal distrahere eller låse ude, for at slippe fra dem. Alt i alt byder spillet på en tilfredsstillende variation i adventure-elementerne, selvom nogle af problemerne kan blive frustrerende, da spillet svinger voldsomt i sværhedsgrad, og det hjælper generelt ikke på indlevelsen i historien og Jacks dilemma, at han konstant kreperer, fordi man har dummet sig eller handlet for langsomt.

Den totale indlevelse i historien gøres ellers komplet af at skærmen ikke er fyldt op med nogen som helst form for informationsvinduer - man ser hvad Jack ser og ikke noget med health-målere, ammunitionsmåler eller andet pjat. Det betyder også, at Jacks skader kan være svære at bedømme - men man kan mærke på kontrollen, når han er såret og begynder at slæbe sig af sted. Det er rigtig fedt lavet, og det giver et ekstra pift af stemning.

Beskidt grafik

Det kan ses at Call of Cthulhu har været længe undervejs - det er ikke højpoleret grafik med detaljerede teksturer, vi bliver præsenteret for, men til gengæld så er det lykkedes for udviklerne at gøre grafikken fantastisk stemningsfuld. Den er mørk, grumset og formidler rigtig godt den trykkende stemning, som jeg personligt forestillede mig, der måtte være i Innsmouth, da jeg læste novellen. Enkelte animationer, når Jack interagerer med objekter, er virkeligt veldesignede og er med til at give dig fornemmelsen af, at du faktisk ER Jack Walters. Så hvad Call of Cthulhu mangler i den grafiske afdeling, henter det stort set hjem på stemningen og en glimrende variation i omgivelserne, men det kan ikke skjules, at spillet ser en kende gammelt ud.

Lydsiden af spillet er heldigvis mere tidssvarende end grafikken. Utrolig stemningsfuld musik er med til at skabe den helt rigtige uhyggelige og trykkende stemning, når man går gennem de mørke og forladte gader i Innsmouth. Dialogen kunne godt være en smule skarpere og troværdig, men for det meste er den virkelig godt indtalt og ganske velskrevet. Lydeffekterne er efter min mening stjernen på lydsiden - fantastiske høje våbeneffekter, der giver en fornemmelse af at våben er farlige og specielle samt en solid mængde baggrundslyde, som skaber en rigtig fed stemning, der helt sikkert trækker op i det samlede indtryk af spillet.

På bundlinjen er Call of Cthulhu et ganske glimrende adventurespil med en del actionelementer. Jeg ved ikke rigtig om spillet er bedst for Lovecraft fans, der desværre vil kende historien på forhånd, men til gengæld kan nyde de mange fine detaljer, eller for helt uindviede, der kan glæde sig over en uhyggelig historie og setting, der byder på et par ret gode twists. Men har man interesse i gode historier og kan man lide uhygge, så er Call of Cthulhu et virkelig godt bud på solid underholdning, selvom spillet halter lidt bagefter i den grafiske afdeling og nogle af actionsekvenserne er lidt tamme i forhold til mere moderne skydespil.

Screenshots