Wii Spil

Metroid: Other M er et glimrende action-spil og et værdigt kapitel i Metroid-serien, uden at spillet dog når milepæle som Metroid Prime og Super Metroid. De nye nærkampe fungerer godt, og historien, der afdækker perioder i Samus' liv, som vi ikke tidligere har hørt om, er interessant. Det er blot ærgerligt, at grafikken ikke er på højde med Prime-spillene, og at adventure-sekvenserne virker så malplacerede.

Successor of the Skies viser dog i sidste ende, at rail-shooteren i den grad stadig lever, og at Nintendo Wii er konsollen at spille den på (indtil Move lander i butikkerne). Gameplayet er gennemarbejdet til nær perfektion, sværhedsgraden er lige i øjet, og fjenderne varierede og mange. Er man glad for genren, er der derfor ingen tvivl om, hvorhen opmærksomheden bør vendes.

Super Mario Galaxy 2 er det absolut bedste platformspil på markedet og det bedste spil til Wii konsollen. Det viser det fulde potentiale af det koncept, Nintendo præsenterede i det første spil. Denne gang i en endnu mere finpudset og underholdende pakke. Super Mario fortjener sit navn, for der er ikke mange andre spil-figurer, der år efter år kan smide bedre og bedre spil på markedet. Mario kan, og han er, fuldt fortjent, en ægte superstjerne.

Det tager i nabolaget af 15 timer at hakke, smadre og myrde sig vej igennem No More Heroes 2 (betydeligt mindre, hvis du ikke bruger så megen tid på at skaffe nyt kluns til Travis og spille minispil) - men der er masser af ekstra kræs at give sig til udover spillets centrale, men papirtynde, plot. Minispillene i retro-form er absolut værd at spille igen og igen og de forlænger fornøjelsen ved at spille No More Heroes 2 betydeligt.

Monster Hunter 3: Tri er helt igennem en positiv spiloplevelse, der flytter serien et kvantespring fremad. Der er kun enkelte og meget overfladiske ridser i lakken – for eksempel irriterende load-afbrydelser, når man færdes i terrænet og et lidt kryptisk online matching system, men det er langt fra nok til at trække ned i den samlede bedømmelse af dette glimrende rollespil. Du bør gøre dig selv den gigantiske tjeneste det er at købe dette spil – det vil du bestemt ikke fortryde.

Red Steel skulle for alvor vise at Wii’ens motion control kunne bruges til action spil. Det var ikke helt vellykket, men nu prøver Ubisoft igen og denne gang er det straks mere overbevisende.

Fans af Twilight bøgerne og ikke mindst filmen, kan jo roligt ignorere alt hvad jeg har skrevet ovenfor og bare storme ned i den lokale spilkiosk og købe Scene It? Twilight, for de vil helt sikkert elske hvert sekund. Men ser man på spillets gameplay og alt for korte levetid, så er det nok kun de største Twilight fans, der vil bruge mere end en eftermiddag på Scene It? Twilight. Så må man jo gøre op med sig selv om man er en af den slags og om man har et par hundredelapper til overs.

Selvom Sky Crawlers ikke ligefrem sætter nye milepæle for genren, så formår spillet at levere varen, der hvor det tæller – nemlig i form af et fedt og tempofyldt gameplay med masser af varieret action og en kontrol, der er rigtig god, når man først har den ind under huden. Dertil kommer en ganske interessant setting, der helt sikkert vil tiltale fans af manga og anime. Bag spillet står udviklerne af Ace Combat serien og det kan virkelig mærkes, at de gutter ved hvordan en solid actionbaseret flysimulation skal skrues sammen.

Caspers Skræmmeskole er sådan set et glimrende tv-koncept for børn. Det giver selv de mindste børn mulighed for at udfordre nysgerrigheden for spøgelser, vampyrer, zombier og monstre - uden at blive skræmt. Det er noget helt andet med spillet: Spøgelsessportsdag. - Det mest skræmmende er, hvor dårligt dette børnespil er.

Tror du at The Crystal Bearers er lavet for at udnytte den højaktuelle Final Fantasy hype, så tro om igen. Dette seneste kapitel i Crystal Chronicles serien har ligget på produktionsgangen hos Square Enix i omkring fire år. At det så er færdiggjort netop nu er måske ikke nogen tilfældighed, for det er tydeligvis et ambitiøst spil, som er sendt på gaden med talrige fodfejl og manglende finish. Det kunne have været eminent, men vil formentlig dele vandene.

Et spil, der beviser, at kvalitetskontrol er vejen frem. Desværre argumenterer det omvendt ved at vise, hvor galt det kan gå, hvis man springer for let hen over den del af udviklingen.

Sveden pibler frem på panden, blikket skærpes, adrenalinet skyller igennem blodårerne og grebet strammes omkring fiskestangen idet en ørred springer op i en eksplosion af havskum. - Nej, lad os være realistiske. At fiske kan ikke måle sig med et racerløb, ørkenkrig eller en frådende zombiehær. Alligevel findes der en niche af konsolspil i fiske-genren. En af de mest populære titler er Big Catch Bass Fishing, som nu har fået sig en 2'er. - Kan vi så mærke adrenalinsuset?

Den store succes bag Monkey Ball skyldes ikke spil som dette, men de tidlige versioner på GameCube. Det var spil som, trods den skyhøje udfordring, var opfindsomme, vanedannende og skødesløst charmerende. Hvis man endnu har hang til de trillende aber, så er man meget bedre tjent med de gamle GameCube spil eller Banana Blitz. Den vigtigste gimmick i Step & Roll bliver i stedet spillets største svaghed og franchisen udvikler sig i den forkerte retning. Fra godt til skidt.

Det seneste Dragon Ball spil fra Namco Bandai mangler Z’et i titlen og det antyder et spil, som går tilbage til rødderne. Altså et guldfund for nostalgikere. Desværre lykkedes det ikke rigtig at ramme magien og det fremstår dermed ikke særlig nostalgisk, men blot gammeldags og uinspireret.

Når forældre overlader deres børn i Nintendos favn, så er det oftest forbundet med en kronisk dårlig samvittighed - men sådan behøver det ikke være. A Boy and his Blop var oprindeligt et NES spil fra 1989, som udmærkede sig ved at modtage priser fra amerikanske forældreorganisationer. Et spil med logiske gåder, som kunne stimulere børnenes intelligens og lære dem hengivenhed.

Samlet set så er New Super Mario Bros. Wii en rigtig klassiker. Det er klassisk Nintendo kvalitet, når det er bedre – flot grafik, glimrende varieret platforming gameplay og muligheden for total kaos for op til fire spillere. Hvis det ikke havde været for den alt for høje sværhedsgrad, så havde New Super Mario Bros. Wii været en seriøs kandidat til et klokkeklart 10-tal. Større anbefaling er det svært at give et spil – køb det nu eller få det skrevet øverst på ønskesedlen.

Wii ejere er siden konsollens fødsel blev snydt for det virkeligt gode racerspil. Med undtagelse af Mario Kart, så er de fleste forsøg på at lave et bilspil, som formår at skille sig ud, fejlet. Need for Speed: Nitro er tydeligvis produceret for at udfylde hullet – et racerspil unik produceret til Nintendos konsoller. Det er en ærlig og redelig arcade-racer, skåret helt ind til benet, og muligvis er det nok til at mætte de benzin-sultne Wii ejere.

Rabbids Go Home er forfriskende nyt liv til en spilserie jeg ellers var blevet godt og grundigt træt af – konceptet med at lave en actionplatformer med to Rabbids i en indkøbsvogn i hovedrollen fungerer overraskende godt. Bevares Rabbids Go Home er ikke stor spilkunst – men det er solidt og morsomt håndværk, der til trods for enkelte ensformige elementer, fungerer rigtig godt. Så måske var UbiSoft alligevel ikke ved at køre død i spillene om de køre Rabbids – de har i hvert fald bevist, at de også kan bruges til andet end minispil!

Wii Fit Plus er en god investering, hvis man stadig føler sig draget mod sit Balance Board, men fandt Wii Fit lidt for simpelt og uambitiøst. Der er gode forbedringer, som gør Wii Fit Plus en del bedre end sin forgænger, men man skal huske på at grundprincippet stadig er det samme. Har ens Balance Boarad stået og samlet støv det sidste halve år, så er Wii Fit Plus dog en god grund til at have det frem igen. Men nogen revolution er det ikke.

Et spil som Littles Pet Shop Friends handler primært om at overføre konceptet fra legetøjet til et computerspil på bedste vis. Er børnene fans af figurerne fra legetøjsbutikkerne, så bliver de ikke snydt med denne spiludgivelse. Det er et ufarligt og let spilleligt koncept, optimeret til at (pige) børn selv kan finde vejen frem. Det har en særdeles snæver markedsappel, som så til gengæld passer fortrinligt til sin kernemålgruppe. Naturligvis selvsagt, at alle andre burde holde sig langt væk.