Log-in
Afstemning
Loading ...Seneste kommentarer
- lene til Chris Sawyer’s Locomotion
- Da Senzai til Defiance
- Atelier Ayesha: The Alchemist of Dusk til Atelier Rorona: Alchemist of Arland
- God of War: Ascension til Tomb Raider
- God of War: Ascension til God of War III
- Castlevania: Lords of Shadow – Mirror of Fate til Castlevania: Lords of Shadow
- SimCity til Sim City Societies
- SimCity til Sim City 4
- Tomb Raider til Uncharted 3: Drake’s Deception
- Aliens: Colonial Marines til Borderlands
Anmeldelser fra Familiespil.dk- Dark Lore Mysteries: The Hunt for Truth 7. maj 2013
- Nightmares from the Deep: The Cursed Heart 7. maj 2013
- Suburban Mysteries: The Labyrinth of the Past 23. april 2013
- Green City 16. april 2013
- Building the Great Wall of China 19. marts 2013
Nintendo arkiv
-
The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D
Hvis der var ét spil, der skulle sælge Nintendos ”nye” 3DS-konsol, så måtte det være remaket af The Legend of Zelda: The Ocarina of Time – et af de absolut bedste spil til Nintendo 64. Dog har massevis af klassiske remakes, for eksempel af de legendariske Final Fantasy-spil, aldrig rigtigt haft den store effekt på salget af konkurrenten Sony PSP på disse breddegrader, så det er langt fra sikkert, at et Zelda-remake er nok til at sikre Nintendo 3DS et gennembrud.
-
Wii Play: Motion
Jeg tror ikke, jeg fornærmer de ansatte hos Nintendo, når jeg skriver, at det sidste, vi efterhånden mangler til Nintendo Wii, er en ny samling af minispil. Men til forskel for det regulære overflødighedshorn af discount minispil-pakker, der pryder hylderne i din lokale Føtex og Fakta, så formår Nintendo overraskende nok stadig at levere minispil, der kan underholde. Wii Play: Motion er måske ikke den mest imponerende Wii –titel til dato, men taget i betragtning, at menuen står på 12 forskellige minispil, er spillet nu stadig ganske acceptabelt.
-
Pokémon Black / White Version
Pokémon – elsk det eller had det, men Nintendo har solgt spandevis af Pokémon-spil, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Med udgivelsen af Pokémon Black Version og Pokémon White Version runder Pokémon-serien sin femte generation, og tæller man pinball-spillene, puzzle-spillene, kortspillene og alle de andre spil med, er de små uhyrer med i over 50 spil. Der er bestemt grund til at tage Pokémon Black Version alvorligt.
-
Mario vs Donkey Kong: Mini-Land Mayhem!
Det gamle fjendskab mellem Donkey Kong og Mario virker tilsyneladende som en utømmelig kilde, når Nintendo skal finde på ”nye” ideer til deres spil. Mini-Land Mayhem! er dog ikke voldsomt ”nyt” eller anderledes end de tre foregående Mario vs. Donkey Kong spil, men det er et glimrende eksempel på klassisk og bundsolidt Nintendo-spildesign.
-
Golden Sun Dark Dawn
I dette nye kapitel i Golden Sun sagaen er der masser af kræs for seriens fans og ikke mindst masser af godbidder for den store skare, der elsker japanske rollespil. Hører man ikke til i en af de to grupper, vil spillet næppe imponere. Man kan måske godt anklage serien for at køre lidt i tomgang, men i det mindste sker det på et særdeles højt niveau.
-
Donkey Kong Country Returns
Nintendo har pumpet raketbrændstof direkte ind i årerne på den gamle platformklassiker, og resultatet er en blanding mellem super-retro og nytænkning, der fejer alle andre platformspil af bordet – okay det kræver måske ikke verdens længste arm at rydde bordet for den slags spil lige nu - men det er stadig imponerende.
-
FlingSmash
Man kan sige meget om spil til Nintendo-konsoller, men generelt er det disse konsoller, der plejer at få flest originale og anderledes spil. Ved første øjekast virker FlingSmash da også som endnu et skørt og anderledes påfund, men efter få minutters spil viser det sig, at udviklerne hos Artoon og Nintendo ikke rigtigt har kunnet leve op til deres ry som innovative i denne omgang.
-
Pokémon Ranger: Guardian Signs
Pokémon Ranger er et spin-off af serien den klassiske Pokémon serie, henvendt til de fans som simpelthen ikke kan få nok Pokémon i deres liv. Udgivelserne er nogenlunde timet til at udfylde tomrummet mellem de primære Pokémon titler, så mens fanskaren venter utålmodigt på de kommende Pokémon Black og White, kan Pokémon Ranger: Guardian Signs måske afbøde ventetiden lidt. Eller kan det?
-
Wii Party
Party-spil lader til at være Nintendo Wii-konsollens absolutte hjemmebane. Men der eksisterer allerede et regulært overflødighedshorn af diverse billige party-spil på markedet, så har vi virkelig brug for et til? Svaret er: JA! Vi har brug for et til, netop fordi langt de fleste andre party-spil har en så elendig kvalitet, at vi trænger til et spil, der kan spilles i mere end 20 minutter – også selv om det smager en del af Mario Party.
-
Professor Layton and the Lost Future
De to tidligere Professor Layton-spil (hhv. Pandoras Box og Curioous Village) er efter min fattige mening nogle af de bedste voksenspil til Nintendo DS. Det tredje Layton-spil er nu udkommet i Europa, og det fortsætter de gode takter fra de to foregående titler.









