Review

Savage Moon: The Hera Campaign

Spilinformation

Savage Moon: The Hera Campaign (PSP)

Savage Moon: The Hera Campaign

Score:
6
Genre:
Strategispil
PEGI:
7+: 7+Vold: Spillet indeholder voldelige elementer.
Udgivet:
24/12/2009
Release Title:
Savage Moon: The Hera Campaign
Udvikler(e):
FluffyLogic
Udgiver(e):
Sony
Bruger bedømmelse:
0
Søg efter titlen her:
Coolshop

[PlayStation Store] Det er bestemt ikke alle download-titler på Playstation-netværket, der har lige høj profil. Nogle spil slipper fuldstændig under radaren på spilpressen, fordi der findes mange større og mere betydningsfulde spil. Disse spil har sjældent kostet ret meget at udvikle og fordi der hverken er brugt mange penge på markedsføring eller udvikling, er disse spil tit meget billige. Savage Moon: The Hera Campaign er sådan et spil.

Forsvarstårne

Tower Defence er en undergenre indenfor strategispil. Det gælder om at forhindre fjender i at trænge ind på ens enemærker ved at placere de rette forsvarsstrukturer på de rette steder. Som regel er der tale om tårne – deraf navnet Tower Defence. I Savage Moon skal man forhindre insekter – i spillet kaldet insectocytes - i at ødelægge ens mineudstyr. Insekterne er både flyvende og gående, og nogle af dem er langt mere robuste end andre. Heldigvis har man forskellige slags tårne, man kan stille op. Man starter med maskingeværtårne, men man får hurtigt både luftskyts og mortertårne.

Inden hver mission kan man tildele ressourcer fra sit samlede lager. Spillet foreslår passende mængder ressourcer, men hvis man gerne vil udfordres kan man forsøge sig med lidt mindre – eller omvendt kan man gøre det lidt nemmere for sig selv, hvis man ikke har let ved denne slags spil. Det valgte antal ressourcer bestemmer så, hvor hurtigt man kan bygge tårne og hvor mange man kan have på samme tid. Undervejs får man mulighed for at opgradere sine tårne og forske i andre slags tårne.

Banerne smider masser af forskellige udfordringer efter spilleren. Nogle gange skal midten af banen beskyttes, andre gange er man ude i kanten. Det lyder måske banalt, men man kan lægge vidt forskellige strategier, alt efter basens placering. Nogle gange er der masser af miljø, insekterne skal vandre rundt i, så man har bedre tid til at skyde dem. Andre gange skal man selv sørge for at lukke bestemte områder af, så insekterne bliver nødt til at gå udenom. Der er et tilfredsstillende udvalg af forskellige enheder og opgraderinger, så man ikke kommer til at kede sig de første par timer, men der er omvendt ikke noget nyt eller specielt spændende ved spillets muligheder.

Grafisk kan spillet kun betegnes som middelmådigt og uinspireret. Hverken designmæssigt eller rent teknisk er der noget, der udmærker sig specielt. Selvom grafikken for det meste er funktionel, så er der enkelte småfejl i den måde, det er lavet. Eksempelvis kan man zoome ind og ud, alt efter om man vil have detaljeret udsyn eller overblik, men ens zoom-niveau bliver nulstillet hver gang man placerer et nyt tårn, hvilket godt kan frustrere. Lyden i spillet er – ligesom grafikken – ikke imponerende, men meget anonym.

PSP er ikke bygget til denne slags spil, men kontrollen i Savage Moon: The Hera Campaign er bedre end forventet. Som med det meste i spillet er der ingen grund til at juble, men kontrollen er simpel og intuitiv. Man føler aldrig, det er besværligt at gøre ting i spillet.

Havde Savage Moon: The Hera Campaign kostet fuld pris ville det være svært at finde noget positivt at sige om det, men til den ret beskedne pris er der lige underholdning nok til et par lange tog- eller busture. Desuden er det værd at kigge på, hvis man er stor fan af genren.

Screenshots

Savage Moon: The Hera CampaignSavage Moon: The Hera CampaignSavage Moon: The Hera CampaignSavage Moon: The Hera Campaign


Indsend kommentar