Jak and Daxter: The Lost Frontier

Spilinformation

Jak and Daxter: The Lost Frontier (PSP)

Score:

Genre:

Platform

PEGI:

Udgivet:

20/11/2009

Release Title:

Jak and Daxter: The Lost Frontier

Udvikler(e):

High Impact Games

Udgiver(e):

Sony

Bruger bedømmelse:

0

Danmarks bedste pris:

Jak og Daxter var en af de helt store platform/action-serier til PS2, og selvom vi tidligere har set et Daxter-spil til PSP, så er det her første gang vi får et spil med duoen til den bærbare Playstation. Spillet hedder Jak and Daxter: The Lost Frontier, og det er det sjette spil i serien. Begejstringen var ret stor for det første spil, men for hver næsten identiske udgivelse i serien bliver smilet mere og mere anstrengt fra spilpressens side. Er sjette gang en gang for meget?

Grænsen, der fór vild

Spillet starter med at vore helte Jak, Daxter og Keira bliver overfaldet af øko-pirater i nærheden af ”Kanten”. Verden er ved at løbe tør for øko, og vore helte har besluttet sig for at finde en ny kilde til øko, da der ellers opstår frygtelige storme. Her starter eventyret for alvor. Et eventyr, der involverer vismænd, pirater, helte, vittige kommentarer, oldgammel teknologi... og selvfølgelig, i disse CO2 tider, masser af ØKO.

Det lyder underligt, men det hele er taget fra spillets danske oversættelse, der egentlig fungerer ret godt. Har man spillet de tidligere spil på engelsk, så vil man nok være vant til at kalde øko for eco. Øko er en form for energikilde, der også fungerer som en møntfod. Hver gang man besejrer fjender kan man samle efterladt øko op, og ens flyvemaskine flyver på øko. En gang imellem bliver hovedpersonerne onde, og det bortforklares med Mørk Øko. Altså er øko en slags lim, der holder historien sammen. Et slags magisk materiale, der kan bortforklare selv de største plothuller. Glimrende – med det af vejen kan vi fokusere på det, der egentlig er vigtigt. Nemlig god, gammeldags platform-action.

Denne gang er spillets platformbaner krydret med scener hvor man flyver rundt i området omkring Kanten (The Brink på engelsk). Spillet får ret hurtigt en meget åben struktur, hvor man frit kan flyve rundt og finde missioner, lidt a la sandkassespil som GTA, men knap så åbent. Spillets flydele kan – når de fungerer bedst – sammenlignes med det meget lidt kendte Crimson Skies. Der er forskellige flyvemaskiner, hvor man kan udskifte de forskellige dele og ændre på både våben, skjolde og flyveegenskaber. Denne del af spillet fungerer godt som krydderi, men ville nok se en smule tyndbenet ud for sig selv.

Den del, man mest forbinder med Jak and Daxter, er selvfølgelig platformdelen, og det er nok også det største trækplaster i dette spil. Jak er lige så atletisk som altid. Han er nem at styre på trods af et imponerende antal forskellige bevægelser, og lidt efter lidt bliver han også udstyret med et overvældende arsenal af våben, der for størstedelens vedkommende er sjove og nemme at bruge. Samler man øko op kan man købe forskellige udvidelser. Det kan være mere liv til Jak eller mere skade i nærkamp. Skal man have en Jak med alle udvidelser kommer man til at bruge mange timer på at nedlægge fjender nok. I spillets historie får Jak forskellige øko-evner, hvor han eksempelvis kan lave nye platforme eller bremse tiden i spillet. Disse evner fungerer som omdrejningspunkt for en god del kreative og velfungerende puzzles, selvom der kun er meget lidt, der kan betegnes som egentlig nyt.

Så indtil videre har vi et bundsolidt platformspil med velfungerende actiondele, både på jorden og i luften. Vi har en historie, der ikke fungerer supergodt (specielt ikke for nytilkomne), men som alligevel er til at følge med i, og som får de forskellige missioner til at hænge nogenlunde sammen. Der er endda både personlighed, en snært af humor og et lækkert udseende. Det må da være et oplagt køb? Desværre ikke.

Kameraet giver til tider indtryk af at være på fjendens side, og kontrollen lader til at være optimeret til PS2-udgaven. Det er ikke altid mærkbart, men en gang imellem stikker dårligt design sit grimme hoved frem og ødelægger oplevelsen. Flere gange er det forventet, at man hopper ud på en platform, man ikke kan se. Et enkelt sted skal man skyde papskiver, hvor man kun må ramme papskiver, der ligner fjender. Rammer man ”uskyldige” papskiver, får man minus. Her er det praktisk talt umuligt at få ram på alle de rigtige papskiver fordi Jak automatisk skyder i den retning han går i, og fordi kameraet kun kan styres rundt med skulderknapperne.

Et kritikpunkt mere er actionbaner, hvor man styrer Daxter. Eller rettere Dark Daxter, der får en dybere stemme og bliver et hulk-agtigt muskelbundt. Disse baner er helt anderledes fra resten af spillet – eksempelvis er kameraet låst fast og gameplayet ses oppefra. Det specielle ved de her baner er bare, at de egentlig ikke er specielt sjove. Der er identiske puzzles, der skal løses op til flere gange og flere steder, hvor det ikke er indlysende, hvad man skal gøre for at komme videre.

Jak and Daxter: The Lost Frontier er en spildt chance, for det har faktisk en del ting at byde på, men det har for mange smådumme fejl til at det kan anbefales.

Screenshots