Army of Two: The 40th Day

Spilinformation

Army of Two: The 40th Day (PS3)

Score:

Genre:

Action

PEGI:

Udgivet:

15/01/2010

Release Title:

Army of Two: The 40th Day

Udvikler(e):

Electronic Arts

Udgiver(e):

Electronic Arts

Bruger bedømmelse:

10

Danmarks bedste pris:

Jeg må være helt ærlig og indrømme, at jeg morede mig rigtig meget med det første Army of Two. Ikke i single player naturligvis, men som drengerøvs-shooter sammen med en ven var det originale Army of Two uovertruffen co-op underholdning, med fuld skrue for platte replikker, kliche-action og sej attitude. Udviklerne hos EA Montreal har ikke set den store nødvendighed i at ændre på den formel og det siger vi mange tak for.

Hardcore drengerøve på arbejde

”Cover Shooters”, som denne niche i shooter genren er blevet døbt, er tilsyneladende det nye sort. Især hvis man kan spille dem i co-op sine venner. Det kunne man i det originale Army of Two, der introducerede de to hårdtpumpede lejesoldater Tyson Rios og Elliot Salem. De to herrer er et par hårdtslående gutter, hvis løsning på de fleste produkter består af rigeligt med 5.56mm ammunition - og hvis det ikke løser problemet kan man jo altid forsøge sig med sprængstof. Med andre ord er det ikke finesse eller gelinde, der plager de to herrer, der et par år efter begivenhederne i det første spil, befinder sig på en ”rutine” mission i Shanghai.

Naturligvis går alting galt – men for en sjælden gangs skyld lader det ikke til at være Rios og Salem, der står bag den totale ødelæggelse. En hel hær bestående af lejesoldater, terrorister og andet skravl angriber pludselig byen og før de har set sig om er makkerparret fanget i en krigszone midt i Shanghai, hvor al lov og orden bryder samme lige så hurtigt som byens centrum bliver pulveriseret højhus efter højhus.

I modsætning til sin forgænger er The 40th Day således ikke missionsopbygget, men derimod en lang kamp for overlevelse igennem de udbombede ruiner af Shanghai, der er fyldt med terrorister og lejesoldater. Fortællingen er godt nok bygget op i etaper, der ofte afsluttes med en boss eller to, men regulære missioner kan man ikke rigtig kalde dem. Omgivelserne er forbløffende varierede taget i betragtning at spillet foregår på et så geografisk afgrænset område som Shanghai, men ved at lade spillet foregå på byggepladser, i ruinerne af kontorkomplekser, indendørs og udendørs og i specielle omgivelser som Shanghai zoologiske have, formår spillet at holde omgivelserne friske og varierede.

Det er muligt at spille Army of Two: The 40th Day alene med en computerstyret makker, men det kan langt fra anbefales. Det er ikke fordi det ikke er sjovt at skyde sig vej gennem horder af terrorister på egen hånd, men derimod fordi det bare er så meget sjovere at gøre det med en levende makker. Den virkelig værdi af spillet kommer således først komme rigtig til syne, når man spiller det i co-op.

Præcis som i det originale spil er fokus i The 40th Day på hårdpumpet drengerøvsaction og brugen af dækning og ”aggro”. Dybest set betyder aggro, at den spiller, der beskyder en fjende får ”aggro” og dermed tiltrækker sig fjendens opmærksomhed og imens fjenden således er opmærksom på den ene spiller, kan den anden spiller i relativ ubemærkethed rykke frem og flankere fjendens stilling. Dækning er alfa omega og de fleste ildkampe bliver hurtigt til stillingskrige, hvor spillerne og fjenderne indtager dækning og forsøger at manøvrere til en skudposition hvorfra de kan flankere deres mål. Det er forbløffende underholdende og velfungerende – selvom det måske ikke er jordens mest varierede gameplay.

Der er kommet enkelte nye elementer med i spillet siden originalen. Nogle af disse er småting – såsom at nogle typer dækning kan skydes i stykker, f.eks. vægge af træ, kasser og lignende ”blød” dækning. Der er kommet mange flere våben og modifikationsmuligheder til disse – hvoraf nogle låses op ved at befri gidsler. Gidslerne (også et nyt element), som man støder på med jævne mellemrum, holdes fanget af en eller flere terrorister og for at befri dem kræver det koordinerede angreb, der nedkæmper alle terroristerne, før disse kan nå at henrette gidslerne. Man skal naturligvis også selv undgå at ramme civilisterne med vildfarne kugler, så det kan nogle gange være en ide at forsøge at tage terroristernes officer eller befalingsmand til fange ved at snige sig ind på ham. Man kan dog roligt ignorere disse gidsler, da de ikke har en direkte indflydelse på spillets gang og er man i ondt lune kan man bare pløkke dem ned for fode – dog kan det betyde at man går glip af nye våben.

Sidst, men ikke mindst, er der nu kommet ”morality moments” med i spillet. Disse er valg, der dukker op med sjældne mellemrum hvor spillerne skal vælge mellem to handlinger – den ene som regel ond, den anden god. Det kunne være at henrette en tidligere partner eller at få et barn til at snige sig frem mod et våben for at hjælpe i en ildkamp. Når man har foretaget valget (i co-op multiplayer er det den spiller, der vælger først, der bestemmer udfaldet), ”belønnes” man med en lille historie om valgets konsekvenser. Ikke umiddelbart noget, der har den store indflydelse på spillets action, men ikke desto mindre et sjovt ekstra krydderi til spillet.

Udover co-op kampagnen (og naturligvis også single player kampagnen) byder The 40th Day også på ekstra multiplayer muligheder, hvor man sammen med en anden spiller kan dyste mod andre hold.

Når alt det her så er sagt, så er man også nødt til at påpege de mere negative ting ved The 40th Day – for eksempel det noget ensformige gameplay. Ja det er sjovt at skyde sig vej gennem banerne og den gennemførte gung-ho stemning i spillet, kan langt hen af vejen fylde det tomrum den stort set ikke tilstedeværende handling efterlader – men man kan let komme til at spille Army of Two for længe og så bliver spillet pludselig meget ensformigt.

Grafisk fungerer spillet nogenlunde – omgivelserne er flotte, karaktererne livagtige at se på og der er masser af effekter. Men der mangler lige det sidste pift i grafikken for at gøre Army of Two: The 40th Day til et rigtig flot spil. Det samme gælder lydsporet – det fungerer og er til tider rigtig godt, men man kunne sagtens bruge meget mere (og mere varieret) dialog fra de to hovedpersoner.

På bundlinjen er Army of Two: The 40th Day rendyrket B-films action i højeste gear. Platte bemærkninger, klichefyldt drengerøvsaction og et par rå actionhelte i hovedrollen er den perfekte opskrift på et spil, der vil gå rent ind hos enhver mand – næsten da. Så længe man ikke forventer de store nyskabende landvindinger, et dybt plot eller problemer, der skal løses med andet end skydevåben, så er det nye Army of Two et glimrede bud på underholdning en weekend eller to i stort set direkte forlængelse af gameplayet i det originale spil.

Screenshots