PS3

Final Fantasy serien er en gigantisk institution i spilbranchen. Det er spilserien, der gjorde en hel generation af konsolbrugere til fans af japanske konsolrollespil og det vil være en underdrivelse at sige, at Final Fantasy VII havde gigantisk indflydelse på salget af den originale PlayStation. Men hvordan kan de blive ved hos SquareEnix? Rammer de ikke snart ved siden af eller er vi bare blevet helt ukritiske overfor produkter med Final Fantasy i titlen? Vi tager et kig på Final Fantasy XIII og ser om SquareEnix stadig kan skabe magiske spil.

Spilserien der egenhændigt formåede at holde liv i PS2en viser definitivt, hvorfor det er rigtig spændende at være PS3-ejer for tiden. God of War III virker som kulminationen på en periode med superstærke exclusives, og lægger sig uden den store anstrengelse helt i toppen af PS3ens efterhånden bugnende katalog af kvalitetstitler. Javist, det er mere af det samme, men når ’det samme’ udføres så overbevisende som tilfældet er her, så er det svært at få armene ned igen.

11 år er det siden, at Rebellion Developments præsenterede os for det glimrende PC-spil Aliens versus Predators, et spil der gjorde det muligt at spille som både Xenomorphs (Aliens), Predators og Marines i en (for dengang) intens og højspændt FPS-oplevelse. I Aliens vs. Predators (2010) forsøger Rebellion sig med nogenlunde samme nummer. Kan konceptet stadig bære, eller har forblindelsen over muligheden for at spille alle tre racer endelig lagt sig?

Man støder på mange slags spil som spilanmelder. Der er alle de traditionelle actionspil, puzzlespil, rollespil og så videre. Så er der dem, der forsøger at være skæve, specielle, mystiske eller nytænkende – ofte med varierende grader af held. Og så er der Heavy Rain. Heavy Rain er – ja svært at sætte sin finger på – ikke fordi det er svært at kalde spillet for et adventure eller en interaktiv film, for det er nærmest det det er. Men det er svært at beskrive et spil, der i så stor grad handler om stemning, følelser og konsekvenser.

Jeg må være helt ærlig og indrømme, at jeg morede mig rigtig meget med det første Army of Two. Ikke i single player naturligvis, men som drengerøvs-shooter sammen med en ven var det originale Army of Two uovertruffen co-op underholdning, med fuld skrue for platte replikker, kliche-action og sej attitude. Udviklerne hos EA Montreal har ikke set den store nødvendighed i at ændre på den formel og det siger vi mange tak for.

Et spil med arbejdstitlen ’Massive Action Game’ og et løfte om 256 spillere på ét map samtidig har i sandhed noget at leve op til. Zipper Interactive (SOCOM-serien) har dog ikke lovet for meget, for MAG er hamrende stort og pakket med action. Er det nok til at kunne udfordre Modern Warfare 2 og det kommende Battlefield: Bad Company 2?

[PlayStation Store] Hustle Kings bringer et virtuelt poolbord ind i stuen via PlayStation Network. Det har bestemt sine brister, men er man glad for pool, vil man uden tvivl finde spillet tiltalende. Det repræsenterer sportsgrenen på både godt og ondt.

Dark Void forsøger sig med en lidt alternativ tilgang til 3rd person-shootergenren, hvor en jetpack og et vertikalt coversystem skal separere det fra de stærkeste konkurrenter. Desværre ender slutproduktet med at være både generisk og ligegyldigt, og man savner i den grad ambitioner og ’polish’.

Julemaden har sat sig, nytårsbranderten har lagt sig, og spilbranchen er ganske roligt begyndt at vågne op til dåd. Bayonetta er velsagtens årets første større spiltitel, og virker om noget som spildesigner Hideki Kamiyas spirituelle efterfølger til Devil May Cry-serien. Læs med, og find ud af om vores heltinde er mere end blot en tarvelig udgave af Dante i et nyt skin.

Dragon Ball fightingspillene er som regel ganske fornøjelige. Et farverigt karaktergalleri og afsindige manøvrer gør det dog ikke alene, og fælles for spillene er da også, at de lynhurtigt bliver enerverende at kæmpe sig igennem. Dragon Ball: Raging Blast beviser definitivt at formlen er død, og manifesterer sig samtidig som et af de ringere spil i serien.

Cross Edge er tilblevet igennem et samarbejde mellem de japanske udviklere Capcom, Nippon Ichi, Namco Bandai, Gust og Idea Factory. Dermed sammensættes der en besætning bestående af kendte figurer fra de respektive udvikleres største JRPG succeser som Disgaea, Darkstalkers, Atelier Marie og Ar Tonelico, og mærk dig mine ord: Cross Edge er JRPG med stort J(RPG).

Sonys dynamiske platformsduo tager et sidste eventyr i A Crack in Time, der konkluderer ’Future’-trilogien. Spillet er spækket med alle de elementer vi har elsket i de tidligere Ratchet & Clank-spil, og med nogle yderst veloplagte tidbaserede puzzles og nye våben, cementerer ACiT seriens position på PS2- og PS3-platformene. Dette er en værdig svanesang, skulle det være det sidste spil i serien.

Buzz-serien er præcis som den lyserøde Duracell-kanin. Den bliver ved og ved og ved og… ja nu sidder vi så med det niende Buzz! spil (tror jeg da nok efter at have talt på fingre), nemlig Buzz! Quiz World, der faktisk er et af de bedre spil i serien. Ikke fordi det præsenterer noget nyt og revolutionerende, men bare fordi at det helt isoleret set er et rigtig godt quizspil for hele familien.

[PlayStation Store] Udvikler Just Add Water tilfører endnu et aspekt til det i forvejen bugnende PSN-bibliotek, og giver os et spil at fordrive tiden med mens vi venter på PixelJunk Shooter fra Q-Games. Men er Gravity Crash mere end blot det?

The King of Fighters XII (eller blot KOFXII) er ifølge udvikler SNK Playmore et forsøg på en genfødsel for serien og et skridt ind i den nye generation. Mere detaljerede 2D-sprites og onlineplay har dog resulteret i et lavere antal karakterer og færre baner. Læs med, om vi også må gå på kompromis med gameplayet.

”Want you back, want you back for good”. Selvom storhedstiden for Take That begrænsede sig til små fem år, så har udviklerne hos Sony alligevel ment at bandet er stort nok til at få sin egen SingStar titel. Og timingen taget i betragtning er det formentlig tiltænkt som en jule-sællert, men dets markedsappel er måske lidt for smalt.

Når Electronic Arts sætter hele deres medieapparat i højeste gear, så ved man at man ender med et produkt, der er hyped til det absolutte maksimum. Det er stort set hvad der er sket med Brütal Legend, der under al hypen, kendisserne og musikken mest af alt fungerer som en blanding mellem et klassisk 3. persons action adventure og et real time strategispil. Kan et action adventure gøres til et hit med masser af humor og metal? Det får vi at se her.

Antallet af Pokémon-inspirerede universer kan velsagtens ikke engang tælles på én hånd. Bakugan er endnu en variant i den endeløse række af samlekortsspil, hvor man som spiller deltager i turneringer, og sætter sine robotmonstre (Bakugans i denne sammenhæng) op imod andre deltageres Bakugans i kampen om at blive den stærkeste Battle Brawler.

Gutterne hos 2K Sports må arbejde under svære betingelser. Ikke nok med at de år efter år skal leve under presset med at forbedre deres eget spil, så har de samtidig en mastodont af en konkurrent i EAs NHL-serie, der altid synes at være liiiige ét skridt foran. I år lover 2K en bedre AI, forbedret online-komponent og nye moves på isen. Men er det nok til at udfordre NHL10?

En af de mest populære arkadefighters de seneste to år finder endelig vej til PS3. Læs med, og find ud af om Namco på trods af en svag netkode og en ligegyldig Tekken Force-mode har formået at udvikle det ellers fremragende gameplay, som serien så længe har været kendt for.