Eragon

Spilinformation

Eragon (PC)

Score:

Genre:

Action

PEGI:

Udgivet:

13/12/2006

Release Title:

Eragon

Udvikler(e):

Stormfront Studios

Udgiver(e):

Sierra

Bruger bedømmelse:

0

Søg efter titlen her:

På redaktionen gjorde vi den store fejl at give et spil kun for højrehåndede til en venstrehåndet anmelder. Læs hans reaktioner på den oplevelse her. (Eller gjorde vi det med vilje?).

Fra bog til film til spil

Eragon er et tredjepersons action-eventyr bygget over den biografaktuelle film af samme navn, som igen er bygget over Christopher Paolinis bog fra 2002. Handlingen udspiller sig i fantasilandet Alagaësia og handler om 15 årige Eragon, som ved et tilfælde finder et drageæg (ikke at forveksle med dragéeæg) og herefter hvirvles ind i kampen mellem de gode og onde kræfter i landet og undervejs bliver oplært, som en af de legendariske drageryttere. Spillet gør naturligvis flittigt brug af sekvenser taget direkte fra filmen til at binde spillets handling sammen.

Så langt så godt.

Første advarsel om at noget er rivende galt får vi allerede da vi starter spillet op og bliver mødt med en advarselsskærm om at det anbefales, at man spiller spillet med en Xbox controller. "Ja, så havde man sgu' nok købt en Xbox" mumler vi for os selv og fortsætter. Men denne gang mener de det helt alvorligt. I spillets opsætningsmenu, kan du frit omprogrammere alle knapperne på din kontroller, men keyboardets opsætning er låst og ikke må ændres. Hvis du er vant til, og komfortabel med, en standardopsætning med styring på WASD knapperne er det ikke det store problem. Er du, lige som vores anmelder, venstrehåndet, så giver det straks helt nye udfordringer. Men humøret er højt og der er varm kaffe på redaktionens maskine, så vi smiler bare og siger højt ud i luften "Nå, ja - det er vel ikke værre end hvis de byttede rundt på speeder og kobling i bilen" og så går vi ellers i gang med at spille Eragon.

Det er ikke spillet der hakker

Gæt en gang: Du kan ikke bruge musen i Eragon. Nå, det havde du allerede gættet? Derfor er du nødt til at stole blindt på at spillet selv kan finde ud af at give dig den rigtige kameravinkel på det der sker på skærmen. Det kan det naturligvis ikke og du er tvunget til at zigzagge dig blindt gennem spillet, lidt som en fuld svensker i Nyhavn. Langt det meste af spillet foregår til fods hvor du skal hakke dig vej gennem endeløse mængder af fjender, der kommer stormende mod dig. Du har både sværd og bue til din rådighed, men selv om du ikke behøver sigte selv med din bue, er den nærmest ubrugelig fordi den udøver uendelig lidt skade på modstanderne og godt det samme, for tasten for bueangreb er placeret så den bedst anvendes ved at rive lillefingeren af led først. Med dit sværd kan du hakke og stikke ved at trykke på J og K (eller også er det omvendt) og du kan lave forskellige kombi-angreb ved alle tre-tast kombinationer som K-K-J, J-K-J og så videre. Desværre er spillet ude af stand til at opfatte tre tastetryk kort efter hinanden, så i praksis er det så godt som umuligt, at lave nogle af kombinationerne bevidst. Men det betyder heller ikke det store, for hvis du blot bliver ved med at tampe løs på dem begge to skiftevis, så er det mere end rigeligt til at skaffe dig gennem spillet. Ensformigheden bliver heller ikke brudt af, at det stort set er de samme fjender, der vælter imod dig gennem stort set de samme omgivelser hele tiden.

Tag med dragebussen

Heldigvis kommer der afveksling fra hakkeriet når Eragon bliver dragerytter. Her får han nemlig adgang til en række magiske formularer, der gør ham i stand til at sætte ild til sine fjender og på magisk vis at flytte rundt på ting og sager på banen. Som dragerytter er der også et antal baner hvor du får lov til at komme ud og ride på Eragons drage, Saphira og kan drøne rundt og stikke ild til alle, der kommer i vejen med din drages dårlige ånde. Drageflyveriet er umiddelbart det sjoveste ved spillet, men heller ikke her er det helt godt nok. Der er ikke den store frihed til at gøre noget som helst og du føler dig mere som dragepassager, end som dragerytter, mens Saphira bare flyver rundt og rundt i ring på den samme bane hele tiden indtil I sammen har dræbt tilstrækkeligt mange modstandere.

Eragon indeholder i alt 16 baner, der hver især tager knapt en halv times tid at gennemføre. Så på under otte timer kan du få overstået Eregon, hvis du ikke ligefrem har brækket fingrene undervejs i forsøget. Ud over at døje med det hele selv, kan du også spille alle banerne sammen med en ven. Uden controllere vil det kræve, at I sidder og slås om det samme keyboard og besynderligt nok har man ikke gjort det muligt at spille det online i stedet for.

Grafikken i Eragon er i bedste fald middelmådig eller utidssvarende. Der er ikke gjort det mindste forsøg på at udnytte alle de ekstra muligheder, der er på PC i forhold til konsoller og spillet fremstår med kedelige og kantede personmodeller og primitiv lyssætning og der er heller ikke den store variation i omgivelserne fra bane til bane.

Totalt set giver Eragon indtryk af et spil, der er blevet flikket sammen med størst mulig hast og mindst mulig indsats for at være klar samtidig med filmen. Udviklerne har brugt en masse af de ting, der med succes blev brugt til spillene, der byggede på Ringenes Herre trilogien, men denne gang er arbejdet bare slet ikke gjort godt nok. Der er nok ingen tvivl om, at de spillere, der har læst bogen eller set filmen vil få langt mere ud af spillet end folk, der ikke har. Men om nogen ligefrem vil synes om spillet af den grund er nok tvivlsomt. Men hvis du absolut vil spille Eragon (Kom ikke og sig du ikke er advaret), så gør dig selv den store tjeneste at købe det til konsol og ikke til PC, så slipper du i det mindste for kontrolproblemerne.

Screenshots