GTA: Episodes From Liberty City ikke så eksklusivt igen
Fre, 29/01/2010 - 12:55 — Lars Grubak Larsen
Rockstar annoncerer, at de to ekstraepisoder, The Lost and the Damned og The Ballad of Gay Tony snart kan fåes som individuelle episoder eller som en samlet pakke til PS3 og PC.
Den 30. marts vil der være to måder at få spillene til sin PC eller PS3 på. Enten kan de to episoder hentes individuelt via PSN og Games for Windows Live, eller så kan pakken Grand Theft Auto: Episodes from Liberty City købes på en spildisc.
DLC'et er tidligere kun blevet frigivet til Xbox 360, og Microsoft skulle da også have betalt en mindre formue for at holde materialet eksklusivt. Nu viser det sig tilsyneladende, at de altså kun har været villige til at betale for eksklusivitet i en tidsbegrænset periode.