Front Mission Evolved til Europa

SquareEnix bringer Front Mission Evolved til Europa i løbet af foråret - men glæd dig ikke for tidligt, hvis du kender serien.

Front Mission Evolved er en del af Front Mission sci-fi rollespilsserien hvor kamprobotter bekrigede hinanden i trækbaserede slag. Men kun Front Mission 3 (til PlayStation) nåede at udkomme på disse breddegrader og forventer man at Front Mission Evolved er et trækbaseret rollespil fra samme skuffe, så bliver man skuffet. Rigtig skuffet.

Double Helix har nemlig udviklet spillet (dem der blev "kendt" for G.I. Joe) som et 3. persons actionspil. Dog foregår spillet stadig i samme univers som rollespillene og du får stadig lov til at kommandere en såkaldt Wanzer - en kæmpe kamprobot med et sjovt navn.

Spillet udkommer til marts til PlayStation 3, Xbox 360 og PC.