Eragon (DS)
Den netop filmatiserede bog af Christopher Paolini er blevet til et computerspil. Spil baseret til film har ofte det tilfælles, at de udkommer på en bred vifte af platforme og her holder Eragon sig bestemt ikke tilbage, idet det udkommer på stort set alle tænkelige og utænkelige spilplatforme, blandt andet Nintendo DS.
Med Paolini i hånden
Mens Eragon til PC og de stationære konsoller stort set er ens, skiller Eragon sig til de håndholdte konsoller ud ved at tilbyde anderledes gameplay, end det man finder hos deres stationære storebrødre. Nintendo DS versionen kan bedst beskrives som et action-rollespil, der naturligvis udnytter konsollens to skærme til at formidle to typer af information til spillere på en gang.
Kender du ikke til Christopher Paolinis Eragon fantasybøger, der indtil videre er kommet to af (med en tredje under opsejling), er det måske lige en idé, at jeg forklarer baggrunden for spillet og filmen; Eragon er en ung knøs, der en dag finder en mystisk blå sten i skoven. I den tro at den sikkert kan sælges på eBay eller et lignende sted, hvor man solgte lysende blå sten i middelalderen, slæber Eragon stenen med hjem.
Stenen er naturligvis ikke en sten, men et drageæg og med dette har Eragon forseglet sin egen skæbne som kommende dragerytter, mens han samtidig har forseglet sin landsbys skæbne - som rygende askebunke. Den onde konge vil nemlig have fat i ægget, og ond som han er, brænder han hele Eragons landsby ned. Her overtager man kontrollen med Eragon, der flygter sammen med den mystiske Brom.
Som nævnt er Eragon i Nintendo DS udgaven et actionrollespil, hvor spillets begivenheder udspiller sig på den øverste skærm. Eragon har to basale angreb til sin rådighed - et stærkt på X og et svagt på Y. Igennem spillet lærer han "kombinationer" af disse, hvilket i realiteten betyder, at han kan opnå bedre og bedre angrebsserier ved at blive ved med at trykke på samme angrebstast - ikke noget med varierede tastekombinationer her. Desværre bliver det temmelig hurtigt lidt trist at anvende de samme angreb om og om igen, for Eragon byder kun på meget få af slagsen.
Derfor er det jo heldigt, at vi har en Nintendo DS med en touchscreen-funktion, for denne bruges nemlig til alt det sjove. Eragon har adgang til nogle magiske formularer, som han bruger ved at tegne et symbol på nederste skærm og så ellers retningsbestemme formularen bagefter. For at give ham den fornødne tid til at bruge sin magi i kamp, kan Eragon desuden bruge en form for slowmotion effekt i stil med BulletTime. Dette er ganske fint designet og fungerer forbløffende godt.
Desværre bruges konsollens touchscreen også til andre formål, der er langt fra så velfungerende. Man aktiverer for eksempel genstande, som Eragon skal bruge, såsom helbredende urter og drikke, via den nederste skærm, hvilket kan blive lidt klodset og hektisk i kamp. Værst af alt er, at man styrer kameraet via denne skærm i stedet for f.eks. skulderknapperne, hvilket havde været oplagt. Dette giver problemer, fordi det er svært at finjustere kameraet, og endnu værre er det at det er stort set umuligt at justere i en kampsituation.
Når man ikke lige er ude og udforske sine omgivelser eller ved at tæve fjender til rødgrød, støder man ind i nogle ganske anderledes baner, hvor man er ude og flyve på Eragons drage. Man styrer selv dragen og skal forsøge at få den til at ramme igennem nogle ringe - det lyder simpelt og dybest set er der ikke meget dybde i denne del af spillet, men det er glimrende variation og Eragon uden drager havde bare ikke fungeret.
Grafisk er Eragon til Nintendo DS middelmådigt. Samlet set er omgivelserne ganske nydelige og figurerne i spillet velanimerede, men kommer man til at studere de enkelte objekter er de ofte klodsede og direkte grimme. Omgivelserne kunne også sagtens være mere varierede og detaljerede, så samlet kan dommen over Eragons grafik ikke snige sig op over en middelmådig karakter. Lydsporet begrænser sig til nogle solide kampeffekter og enkelte lydeffekter fra magi og monstre og så ellers en temmelig intetsigende omgang muzak, der danner resten af lydkulissen.
Eragon på Nintendo DS er et temmelig let tilgængeligt og lige så let fordøjeligt action adventure med enkelte rollespilselementer. Spillets meget simple kamp og mangel på variation i kombinationerne er med til at gøre den evigt tilstedeværende action lidt for triviel - lidt for hurtigt. Desuden plages spillet af en helt tåbelig kamerakontrol og middelmådig grafik. Det er ikke helt skidt det hele, for Eragon leverer variation i form af drageflyvning, og spillet formår at anvende Nintendo DS-konsollens touchscreen ganske godt til de magiske formularer. Selvom det søde opvejer meget af det sure, kan Eragon ikke løbe fra at være et middelmådigt spil.
Screenshots
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer