Bethesda Softworks arkiv

Maskinen er knap færdig med at loade, og ikke mange tryk er sket på controlleren inden der blændes op til fest. Akrobatik, slowmotion og aggressive skydere er the name of the game fra første sekund. Du bydes velkommen til en ekstatisk actionverden, som uden tøven både skeler og stjæler fra såvel filmens som spillenes verden. Men hvad gør det egentlig, når man nu sidder her med sin controller i et jerngreb med et smil på læben?

Aldrig havde man troet, at et post-nukleart ødeland, beboet af mutanter, kæmpeskorpioner og andre ubehageligheder, kunne være så hyggeligt, som det er tilfældet i Fallout 3. Du er ene og forladt, jagtet, konstant i problemer – det være sig økonomisk, helbredsmæssigt eller i et helt andet regi – og alligevel vil du sandsynligvis nyde hvert et øjeblik af Bethesda softworks seneste kreation. For stemningen i dette spil er ganske enkelt uforlignelig. Desuden fungerer missions og -kampsystemet glimrende. Der er dog visse hager ved denne titel, som kommer til at fylde uproportionelt meget, idet generne stille og roligt hober sig op – og hindrer en ellers åbenlys topkarakter til dette glimrende spil.

Jeg har haft travlt den sidste uges tid. Jeg har brudt ind i utallige huse, udforsket enorme områder og skudt arme, ben og hoveder af utallige mennesker og monstre. Jeg har faktisk også stjålet Uafhængighedserklæringen, demonteret en atom-bombe og hjulpet en flok vampyrer med at finde føde. Det er bestemt ikke kedeligt at være anmelder, når en titel som Fallout 3 dumper ind af brevsprækken.

Vi har ventet længe på Fallout 3. Rigtig længe. Vi har været både artige og tålmodige, men ventetiden har virket næsten uoverkommelig. Flere af anmelderne her på GameSector.dk har fordrevet den lange ventetid ved at støve deres gamle Fallout 2 af og gennemført det igen, for at få ventetiden til at virke kortere. Nu er det så endelig kommet og vi kan ånde lettet op - det har nemlig været ventetiden værd.

Så tager vi en tur tilbage til Oblivion, der nu endelig også er dukket op på Sonys nye konsol. Ikke overraskende er det stadigvæk en forrygende tur. Vi byder alle læserne velkommen til igen at følge med til Cyrodiil.

Vi har fået vores anmelder hjem fra en tur i Oblivions vanvidsudvidelse: Shivering Isles. Nu sidder han her, lallende og usammenhængende på redaktionen - ja, faktisk er alting som det plejer.

Der er langt imellem de gode Star Trek-spil. Det siger jeg ikke fordi jeg ikke kan lide Star Trek, men fordi jeg gang på gang er blevet skuffet over de spil, der har båret Star Trek-navnet. Star Trek Legacy skuffer dog ikke - men på den anden side havde jeg stort set ingen forventninger til spillet.

Man ved at man sidder med et enormt spil, når man det ene øjeblik kæmper mod frygtindgydende kæmper i mørke klippehuler og det andet øjeblik jagter hjorte til middagsmaden i en smukt belyst, fredfyldt skov. The Elder Scrolls IV: Oblivion tildeler spilleren et virtuelt liv i en flere hundrede kvadratkilometer fantasiverden - med en frihed og kompleksitet, der fuldstændig overgår forgængeren på alle tænkelige måder. Dette er et af de bedste rollespil nogensinde, utvivlsomt.

Oblivion er et af de spilfænomener, der er så store, at man ikke bør gå glip af det, hvis man har en Xbox 360. Det er konsollens hidtil bedste titel og lever op til alle de skyhøje forventninger i sådan en grad, at spillet sandsynligvis kommer til at lokke endnu flere til at købe en Xbox 360 bare pga. Oblivion. Og det er bestemt heller ikke nogen dum ide...

Der er måske ikke så mange, der ved det, men her på GameSector.dk har vi tre bibliotekarer ansat som anmeldere... derfor er bøger naturligvis noget, der fylder en del i vores hverdag (når vi er færdige med at spille computerspil naturligvis). En af de forfattere, der altid fylder meget i debatten om bøger på redaktionen er H.P. Lovecraft, så den lange ventetid på Call of Cthulhu har næsten ikke været til at holde ud.