Brætspil

De falder de stakkels goblins. Ingen ved hvorfor, og det er i bund og grund også lige meget, for når de rammer jorden er det slut. Nu er goblins ikke sådan lige at slå ud, så de beslutter sig for at få det bedste ud af turen med et raskt væddemål om, hvem der lever længst. Det bliver næppe til den store sejrsceremoni for den vindende goblin, men derfor kan spilleren bag jo godt tillade sig at juble. Velkommen til James Ernests skøre spil Falling.

Palæontologi er en videnskab der har været forbavsende meget i medierne i form af mere eller mindre underholdende film og serier, som eksempelvis Jurassic Part og Ross fra Venner. Det er samtidig genstandsområdet for spillet Fossil, der vandt Games Magazines pris for årets spil i 1999. Det er nu udkommet i et nyt oplag, og der er bestemt ikke meget at grine af, men derfor kan spillet jo være ganske udemærket.

Så er spillet ”Guess What I Am” klar til julehandlen. Det forsøger at videreudvikle brætspillet ”Hvem er jeg” og vi kigger her på om det er en god ide. Umiddelbart lyder det jo besnærende, men vi foretrækker at afprøve tingene og derfor har vi afsat en weekend til at lege med papskiver.

I Danmark er vi traditionelt glade for spørgsmåls- og opgavespil. Trivial Pursuit, Tegn og Gæt, Cranium og Stikord er spil, der har sin faste plads i stuereolen i mange danske hjem. Bet Your Brain, der er et spil i samme genre, er blevet kåret til årets voksenspil og vil derfor nok finde vej til en del ønskesedler i den kommende juletid.

Når man snakker om de mest anerkendte og produktive spildesignere, er der ét navn der uværgeligt kommer op, nemlig Reiner Knizia. Med tæt på 300 publicerede spil på cv’et, er der et bredt udvalg af genrer, kompleksitetsniveauer og også kvalitetsniveauer at komme efter. Escalation er et lavkompleksitets kortspil, der er hurtigt at lære og som prismæssigt ligger i den billigere ende, men i hvilken ende af skalaen ligger det indholdsmæssige og ikke mindst underholdningsværdien?

Sid Sacksons klassiker, Acquire, så første gang dagens lys helt tilbage i 1962. Siden er det kommet i et hav af udgaver fra mange forskellige udgivere, men fælles for dem alle er, at reglerne er forblevet de samme igennem spillets 46 årige levetid. Da denne seneste udgave for nyligt ramte butikkerne, havde spillet været næsten umuligt at skaffe siden 2005. Læs her om spillet har fortjent sin klassikerstatus.

Der er et eller andet med pirater, som bare er fascinerende. De kan være sjove og skæve som Disney vælger at portrættere dem, eller være sat i en romantisk omgivelse som vi kender dem fra Skatteøen. Et alternativ til dette er den mere historisk korrekte type, der er barske, plyndrende og absolut ikke særligt rare at stifte bekendtskab med. Blackbeard er et spil, som ligger op til at simulere den sidste beskrivelse af pirater, og det er absolut et bekendtskab værd.

Hvis undertegnede skulle sætte penge på hvilket tema, der er benyttet til flest strategispil i nyere tid, ville det gamle Egypten nok være mit valg. Der er åbenbart noget over den sagnomspundne civilisation, der gør at dens centrale temaer kan applikeres til et hav af forskellige brætspil. Med Mykerinos skal vi endnu engang rejse til nordøst Afrika, men denne gang skal vi kun ca. 100 år tilbage til en tid, hvor rigmænd finansierede storstilede arkæologiske ekspeditioner, i håbet om at kunne hjembringe uvurderlige artefakter.

Det er ikke ofte, at man falder over et strategispil, der både er designet og produceret i Danmark, vi er mere kendt for fest- og ikke mindst quizspil. Baryon er en, i hvert fald på overfladen, undseelig størrelse, der tager arven op fra klassiske abstrakte spil som dam og mølle, og tilfører genren en snært af modernitet.

Ian Flemming gjorde sig selv til velkendt forfatter ved at beskrive hemmelige agenter under den kolde krig. Det ligger da også lige for at behandle denne æra, da kampen i det skjulte om verdensmagten virker underholdene som tema. Cold War: CIA vs. KGB lover sig selv som kortspil ud i hemmelige operationer og intriger under den kolde krig.

Kongeriget er under pres udefra. Frådende horder af orker, udøde og andet utyske truer konstant rigets grænser. Som en af kongens lords er du sendt til grænselandet for at sikre at rigets borgere, og ikke mindst kongen selv, kan leve en tryg tilværelse. Det er dog ikke nok at opbygge fæstningsværker og stable en hær på benene, for som enhver regent med respekt for sig selv, er kongen mindst lige så interesseret i pomp og pragt som borgernes sikkerhed.

Når man står på en såkaldt burger restaurant kl. 04:00 lørdag nat, bliver to ting klart, den første værende at tempoet er for langsomt uanset hvad og det andet at de ansatte nemt kunne være zombier (en art levende døde), da det lader til, at de kun tager meget simple ordrer. Det er i denne ånd, at Lord of the Fries tager sit udgangspunkt, hvor spillerne skal agere burgerflippende zombier på Friedey’s fast food restaurant.

Vi er i Lancashire, England, hvor den industrielle revolution raser. Teknologiske landvindinger er hastigt ved at afløse de gamle produktionsmetoder og det er en gylden tid for entreprenører og andre med sans for hurtigt tjente penge. Spillerne sætter sig selv i disse pengemænds sted, og søger at få så stort udbytte af den lukrative økonomiske situation som muligt.

En af de ting der har gjort World of Warcraft så ufattelig populært, er de meget udfordrende og oftest veldesignede raid instances. Nærværende udvidelse til Upper Deck Entertainments samlekorts pendant til det digitale Warcraft univers, forsøger at konvertere en af de mest berømte encounters i det oprindelige spil, til en anderledes, korporativ spiloplevelse på stuebordet. Her kæmper spillerne nemlig sammen mod en fælles fjende.

Bønner, bønner og flere bønner. Så dem, høst dem og byt dem for – ja du gættede rigtigt – flere bønner. Bønner er så absolut temaet i Uwe Rosenbergs klassikker fra slut-halvfemserne, der er blevet en populær størrelse i mange hjem og har affødt en sværm af udvidelser og tilsvarende bønnespil.

Udgivelser i Kosmos forlagets topersoners-serie har fået mange roser for en designfilosofi, der appellerer til par på casual gamer stadiet. Balloon Cup lægger sig fint op af denne tradition med simple regler, overskueligt gameplay og kort spilletid. Så lad os tage et vue fra oven og kigge nærmere på designer Stephen Glenns Spiel des Jahres-nominerede udspil fra 2003.

Fjords er et abstrakt lille udforskningsspil, der minder om en blanding af Carcassonne-serien og abstrakte spil i stil med Othello og Go. Spillet er kompakt og hurtigt med gode solide komponenter, der gør det velegnet til ferieture og deslige. Men nu er disse parametre jo ikke ensbetydende med spillets underholdningsværdi, så lad os kigge lidt nærmere på, hvad der gemmer sig under låget.

Man skal vist have foretaget en 3 år lang imitation af en struds, for ikke at have hørt om Blizzards milliard-succes World of Warcraft. Et andet koncept, der har indtjent en ublu milliardsum gennem tiderne, er kortspil baseret på samlekort (CCGs), som f.eks. Magic: the Gathering. Hvad er mere naturligt end at kombinere to succeser? Dette må formodes at være tanken bag World of Warcraft: Trading Card Game, der bringer Azeroth-verdenen offline og ind i dagligstuerne.

Rigtig mange brætspillere kender kæmpesuccesen Ticket to Ride, der vandt branchens nok mest anerkendte spilpris, Spiel Des Jahres, tilbage i 2004. Siden er det blevet til en god portion udvidelser, både i form af nye rutekort, men især nye spilplader, der dækker f.eks. Schweiz, Norden eller endda hele Europa. Nærværende udgivelse har helt droppet spilpladen, og det er der kommet en noget anderledes Ticket to Ride oplevelse ud af.

Der er et eller andet beroligende og behageligt ved se byer, veje og marker vokse frem af ingenting. Det bliver kun bedre af, at man kan placere sine følgesvende i byerne og på veje og marker og påberåbe sig herredømmet over dem. Dette er præcist temaet i Carcassonne, hvor man udspiller udviklingen i området omkring den Franske by Carcassonne kendt for sine mange borge og monumenter.