- Hjemmeside
- http://www.gamesector.dk
- Beskrivelse
- Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).
Om anmelderen: Henrik Schou
Anmeldelser af Henrik Schou
-
Ghostbusters: The Video Game
Det nye Ghostbusters spil er lige præcis hvad alle Ghostbuster-fans har ventet på i årevis. Jeg er sikker på, at de vil æde det råt og falde om på ryggen af begejstring og helt ukritisk overgive sig til spillet – men er det virkelig så godt, eller er der bare tale om tarvelig fanservice? Vi har spændt vores proton pack på ryggen, sat os godt til rette bag rattet på Ecto-1 og bringer dig her et kig bag kulisserne hos de kult-populære spøgelsesjægere.
-
Boom Blox: Smash Party
Det første Boom Blox, der udkom for over et år siden til Nintendo Wii, var sådan set ikke noget dårligt spil. Det var et morsomt og til dels også ganske nuttet puzzlespil, der lånte lidt fra højre og venstre, men alligevel havde sit helt eget unikke præg. Gameplayet var enkelt, spillet var let at gå til og det havde af uransagelige årsager Steven Spielbergs navn på spilkassen. Nu er der så kommet en efterfølger og vi er klar med en anmeldelse.
-
Red Faction: Guerrilla
Firmaet Volition har blandet to af deres mest populære spilserier sammen, nemlig Red Faction og Saints Row. Blandingen er blevet grundigt blendet, tilsat lidt ekstra krydderi, bagt omkring en time ved 220 grader og kan nu serveres som Red Faction: Guerrilla – eller ”Saints Row på Mars”.
-
Minon: Everyday Hero
Japanske computerspil er nu engang bare sære. Det er nærmest en lovmæssighed i spilbranchen. Nogle er mere sære end andre naturligvis, men et spil som Minon: Everyday Hero (også kendt som Mr. D. Goes to Town eller Go! Go! Minon i det store udland) er et glanseksempel på hvor sære, mærkelige og mystiske spil fra østen kan være...
-
Klonoa
Helt tilbage i det herrens år 1997 udkom det første Klonoa spil til den gode gamle PlayStation. Det var dengang Namco bare hed Namco og ikke Namco Bandai og dengang der ikke var behov for at sætte et nummer efter PlayStation. Ak ja... det var simplere tider. Nu har Namco Bandai så genoplivet det gamle spil og lavet en opdateret udgave til Nintendo Wii – og det er faktisk forbløffede godt.
-
EA Sports Active
Gamere er fede. Eller dovne. Eller ude af stand til at finde vej til det lokale selvdyrkelses-tempel. Det skulle man i hvert fald tro, hvis man kiggede på mængden af fitness-spil på markedet. Under alle omstændigheder viser det sig, at der virkelig er salg i alle tænkelige fitness-spil med tilhørende fitness-tangel til Nintendo Wii. Wii Fit ledte vejen og siden da er de kommet løbende som Merethe Kasten efter en pølsevogn. Nyeste skud på stammen er EA Sports Active.
-
Star Ocean: The Last Hope
Star Ocean serien og ikke mindst udviklerne hos tri-Ace er måske ikke de meste kendte på disse breddegrader – men det begynder så småt at lysne og med Star Ocean: The Last Hope skal de nok få masser af fans her i vesten. De første to Star Ocean er kommet i remakes til PSP og selvom der har været langt mellem udgivelserne, så har spillene, der kombinerer science-fiction og klassiske japanske rollespil, holdt en konsistent høj kvalitet.
-
Leisure Suit Larry: Box Office Bust
Det kom til PC for nogle måneder siden og vi var mildest talt ikke begejstrede for den version. Faktisk er det et af de få spil, som jeg med rette kan sige, at jeg hader. Sådan rigtig intenst. Så det er uden de store forventninger vi nu kigger nærmere på det nye Larry spil til PlayStation 3.
-
Punch-Out!!
Der er nogle spiludviklere, der helt tydeligt har forstået, at det ikke altid handler om at lave de mest komplekse spil eller finde på de mest indviklede plotlinjer med så mange twists som overhovedet muligt. Ofte kan en god ide kombineret med et solidt gameplay være meget mere effektivt – og hvorfor ikke bare bruge noget, der allerede har vist sig at være en succes? Det er Punch-Out!! et glimrende eksempel på.
-
The Sims 3
Det ville være en underdrivelse at kalde The Sims verdens største serie af computerspil. Serien har haft gigantisk succes og er der et firma, der ved hvordan man kan blive ved med at smide brænde på bålet og holde sådan en fest kørende, så er det Electronic Arts. Den 5. juni udkommer næste spil i den episke serie så – The Sims 3 kommer til Danmark, men vi kan allerede nu bringe dig en (måske lidt lang) anmeldelse af spillet. Læs med her.