Om anmelderen: Morten Vestergård From

Det er næsten lige så svært at få et overblik over Spyro-seriens tidslinje, som det er at åbne en dåse flåede tomater med de bare næver. Selvom der er flere hjemmesider dedikeret til at tæmme tidslinjens kaotiske omfang, kan det stadig være svært at få helt fod på serien, der har dragen med det græske navn ”Spyro” i hovedrollen - med mindre man har været med fra starten. Nu er Spyro så nået til Playstation 3, hvor historien føreres videre i samme episke stil som hidtil.

Ultimate Ninja-serien er nået til den fjerde udgivelse, den første på Playstation 3, hvilken i den grad verificeres af et flot stykke grafisk arbejde, der let kunne have erstattet tv-seriens håndtegnede teknik. Det er nu heller ikke fordi CyberConnect2, har kunnet sove i timen, efter at Ubisoft udgav det glimrende Naruto: Rise of a Ninja sidste år. Udvikleren har da også skævet denne udgivelse en anelse over skulderen med deres seneste iteration af Ultimate Ninja.

LocoRoco!? Det lugter langt væk af pluddersprog og børnespil. Bedre bliver det ikke, når man hører titelmelodien til LocoRoco 2, der spilles i PSP’ens cross-bar-menu, inden man overhovedet har fået mandet sig op til at starte spillet. Vidste man ikke bedre, ville sveden allerede så småt begynde at pible frem på panden, ved tanken om det farvehelvede man af Chef Redaktøren, var blevet indlagt til at opholde sig i. Heldigvis ved denne anmelder bedre, og har glædet sig til endnu engang, at pludre med på en hyggelig tur gennem charme-land.

Du har sikkert allerede læst så mange omtaler og anmeldelser af Grand Theft Auto IV, at dit hoved er ved at eksplodere af ren ekstase og hype. Klem huen ekstra hårdt ned om ørerene så trykket atter igen bliver normalt, og læs videre. Uanset hvad denne anmelder beretter på de følgende linjer, vil enhver kritik ikke afholde dig fra at hoppe på tungen ned til den lokale spilpusher og i en euforisk rus, frådende bede om et stykke med Grand Theft Auto IV. Gør det endelig, hvis du ikke allerede har gjort det, for uanset hvad man mener om institutionen, er Grand Theft Auto IV allerede blevet et stykke spilhistorie, som du kan fortælle dine børnebørn, du var en del af. Mine damer og herrer: Grand Theft Auto IV.

Hvem der bare havde langt lyst hår og en fed fransk fletning, som kunne indgyde så meget respekt i enhver drage, at selv kjole og netstrømper ville virke maskulint. Gid man var dragoneer, og kunne blæse på samfundets normer, og med god samvittighed iføre sig nederdelen med de pæne blonder, fra H&M's vindue. Flyder dragernes blod ikke i ens åre, er kønsforvirringen dog total i Dragoneer's Aria, selv med de sædvanlige japanske kulturforskelle in mente. Forvirret? Stig på! Toget kører til mærkværdig-stan.

Electronic Arts har for længst kastet det tiende Need For Speed-spil på markedet. Derfor kan det ikke undre nogen at udgiveren efter et par tusinde olieskift, så småt har kunne mærke, at det var tid til et gearskifte, væk fra hvad der ellers altid har været seriens varemærke: Ræs på fiktive landeveje, med et lettere arcadeagtigt præg. ProStreet sætter alt ind i et forsøg på at være en langt mere simulationspræget oplevelse end sine fædre. Samtidig vil spillet være så let tilgængeligt, at du kan ”vinde over de bedste kørere, uanset hvor erfaren du er”, som coverets bagside så malende beskriver det. Har EA tæmmet de mange hestekræfter, eller har seriens kilometertæller nået sin sidste decimal?

Udvikleren Ready at Dawn har allerede bevist deres værd med det udemærkede Daxter, der stadig står som det mest lysende eksempel på et glimrende spil til Playstation Portable. Sony har denne gang ladet de velforberedte herre kaste sig over God of War-licensen, som de uden tvivl har følt sig godt tilrette i selskab med. Har Chains of Olympus tilpas meget at byde på, eller indeholder kæden for mange svage led?

Igen må denne hårdt prøvede anmelder hanke op i den for længst udtjente M1 Garand og begive sig ud i endnu et 2. verdenskrigs epos. Selvom scenen er sat imellem Stillehavets solbeskinnede øer, er der desværre ingen badeferie i sigte mellem granatregn og flyvende ligdele i Battle For The Pacific.

Lige siden Gears of War imponerede på Xbox 360, har vi kunnet høre kæmpens tunge skridt i det fjerne. Unreal Tournament III er endelig klar til endnu engang at bringe et "mo-mo-mo-monster-kill" frem på alles læber. Kan spillet leve op til arven og de høje forventninger, eller falder det hårdt og tungt til jorden?

Spillenes svar på Holger Danske vågner for at puste nyt liv i en forlængst uddød genre, i en speciel revitaliseret udgave til Nintendo DS. Har spillet, der i fordums tid tryllebandt millioner af spillere verden over, stadig noget at byde på, eller er der blot tale om en nostalgisk digital anekdote, som bør forblive i historiebøgerne?