Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Tro mod universet.
Lyden er rigtig god.
Mulighed for at styre en masse ikoniske personer.
Online kan være hektisk og underholdende.
Kampagnen er meget simpel.
Grafikken er ikke fantastisk.
Truslen om mikrotransaktioner truer.

Historien om dengang EA fik prygl
Lad os med det samme adressere elefanten i rummet: Loot boxes. Allerede i SW Battlefronts 2 beta var der skingre ramaskrig (sådan lyder nørder når de er vrede), omkring at flere af spillets features var gemt bag loot boxes. Pay to win er bare dårlig stil i et spil, hvor en stor del af spillet foregår mod andre spillere. Det er noget der er blevet modificeret inden udgivelse, men som stadig har givet spillet en pæn mængde dårlig omtale endnu inden vi anmeldere kunne få kløerne i det.

Nu er det så på gaden. Timet ganske eksemplarisk med at den sidste Jedi hopper rundt i biografen. Det store spring i forhold til originalen er, at der denne gang også er sørget for en decideret kampagne. Historien er klassisk Star Wars: Ikke videre original men ren ”space opera”. Hvad den mangler i originalitet har den til gengæld i fantække. Du kommer til at møde alle de elskede personer fra den oprindelige trilogi – digitalt bragt til live og ført tilbage til deres yngre selv. Du får sågar mulighed for at træde i rumstøvlerne på mere end én af de ikoniske figurer.

Billede

Hovedparten af fortællingen drejer sig dog om en af emperiet elitesoldater: Unge Iden Version, en kvinde med et tydeligt faderkompleks. Imens du bliver ført afsted fra den ene kamp til den næste, hvor du får lov til at genbesøge en masse scenarier fra filmene - blandt andet en tur til grønne, træbeklædte Endor. Genkendelsens glæde er der helt sikkert, og den grafiske gengivelse er både tro mod sit ophav og herligt detaljeret. Det hele er patosfyldt. Det er lyset mod mørket. Det er svig og bedrag. Ikke mindst er det en historie om et menneske som bliver opmærksom på, at vedkommende er på den forkerte side af godt og ondt. Det er klicheer i kø, og det er Star Wars som det altid har været.

Du skifter mellem at være til fods, i jetfightere og ikke mindst får du en tur gennem en by i en tårnende Walker. Det er mange af de ting du også får lov til i multiplayer, så kampagnen fungerer som en fin lille introduktion hertil. Det hele er krydret med små setpieces, men ret beset er det mest af alt bare en lineær gang renderi fra A til B imens du nedkæmper horder af fjender der måske ændrer udseende, men ikke væremåde.

Det virkelige trækplaster
Spillets egentlige trækplaster er selvfølgelig multiplayer, hvor man kan få lov til at udleve sin Star Wars fantasier i stor stil. Galactic Assault er nok der hvor folk vil bruge mest tid, hvor op til 40 personer samtidig kan indtage deres plads for enten republikken eller modstandsbevægelsen. Denne gang er man gået ned af den velkendte vej med klasser, og har inkluderet fire forskellige roller: Du kan være Assault, Heavy, Specialist samt Officer. De to første siger lidt sig selv, og specialist er en sniper, mens Officer er den hurtige nærkampsgut, med buffs til soldaterne omkring ham. Overgangen til mere specialiserede enheder giver god mening, og er med til at give lidt mere taktik i de oftest hektiske kampe.

Indtil videre kan man købe sig adgang til nogle af de ikoniske figurer fra filmene. Det sker ved at spille spillet, og derved indsamle digital valuta. Med det sagt, så har EA bestemt ikke udelukket muligheden for pay to win – og det ville være ærgerligt. Der er ingen tvivl om, at det giver en markant fordel at indtræde som Leia, Darth Vader eller en helt tredje. I kamp mellem to ligestillede er der ingen tvivl om, at de procentvise chancer rykkes markant. Så er det trods alt lidt lettere at acceptere, at det skyldes folk har siddet og spillet længe, når de pludselig tilkalder en af de sejere figurer.

Billede

Pakken rundes af med muligheden for at kæmpe i rummet med jagere, kæmpe fire mod fire, med helte samt chancen for at spille sofaco-op (igen) i nogle simple scenarier. Det hele vises i en fin grafik, der dog ikke er overvældende. Det skyldes især, at mange af de karakteristiske figurer ikke rigtigt ligner deres inspiration fra ”virkeligheden”. Lyden er derimod mere potent, og tydeligvis hentet direkte ind fra filmene. Det gælder både X-fighternes hvinen og lyssværdenes summen.

Battlefront 2 er ikke noget dårligt spil – problemet ligger mest af alt i, at det heller ikke er et specielt fantastisk spil. Kampagnen er meget gennemsnitlig, og bryder aldrig ud af skabelonen. Multiplayer er lidt mere af det vi så i etteren, men det mere i kvantitet end i reel kvalitet. Samtidig så lurer faren ved at EA åbner op for deres mikrotransaktioner – hvilket vitterligt vil forrykke balancen online.

Om Alan Vittarp Rasmussen