L.A. Noire (2017)

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Masser af sager
Stadig et solidt adventure noir spil
Ansigtsanimationer i topklasse
Virker lidt tomt og livløst
Udfaldet i forhør kan være svært at gennemskue

Genudgivelse med lidt ekstra
At presse citronen ved at udgive definitive editions, remastered editions og så videre er ved at være hverdagskost her i 207 og det er efterhånden de færreste spilfirmaer, der ikke har prøvet det mindst en enkelt gang. Man kan mene om den form for optrækkeri hvad man vil (dermed er min holdning vist tydelig), men det er nok kommet for at blive og det er da også en kærkommen mulighed for gamere, der missede spillet i første omgang, til at prøve det nu. Og ofte endda med forbedret kontrol, rettede fejl og bedre grafik.

L.A. Noire i PS4, XboxOne og Switch udgaven er som sådan ikke en remastered udgave. Det er den originale udgave fra 2011 med lidt ekstra trisser og lodder. Grafikken er piftet lidt op med mere detaljerede textures (2017-smuk er den dog ikke), kameravinklerne har fået en overhaling og lidt småtteri såsom vind og vejr er blevet tilføjet. Men som udgangspunkt er spillet præcist det samme, som du kan læse om her, da Alan faldt bagover af begejstring tilbage i 2011. Så vil du vide noget om handlingen eller 1940-settingen, så kig på den originale anmeldelse af L.A. Noire.

Billede

Som sagt er der arbejdet lidt med grafikken, men det kan som et samlet hele ikke rette op på at L.A. Noire bærer tydelige spor efter at være et spil med en del år på bagen. Omgivelserne virker begivenhedsløse sammenlignet med moderne spil og hovedpersonen virker nu mere end nogensinde som en følelseskold robot, der som en anden Terminator knuser den ene sag efter den anden uden spor af følelser (og han har åbenlyst ikke noget liv uden for politiet). Bevares ansigtsanimationerne for stort set samtlige andre personer i spillet er stadig i topklasse – det var et af det originale spils styrker og de sætter stadig standarden andre spil skal leve op til.

Kun for de nyankomne
2017 versionen af L.A. Noire byder på de originale 21 sager, fordelt i fire hovedgrupper (vehicle, homocide, arson og vice, hvis jeg husker rigtigt). Sagerne er hæftet sammen som perler på en snor og udspiller sig stort set alt efter det samme mønster (briefing – gerningssted – afhøringer). Så til trods for den frie og åbne verden, så er rammerne for de enkelte sager og hele historien i spillet meget fastlåste og rigide.

Billede

Sagerne er præcis de samme som du måske husker fra 2011 – komplet med de problemer sagerne også havde gengang. Problemerne er primært de svært forudsigelige forhør, der totalt kan ødelægge din efterforskning, hvis du kommer til at spørge en mistænkt eller et vidne på en forkert måde. Dertil kommer fem ekstra sager, der blev udgivet som DLC pakker, så du får en total på 26 sager at løse og det er absolut mere end nok indhold til at holde dig beskæftiget længe. Har du et akut behov for at gennemrode den relativt livløse digitale version af Los Angeles anno 1947, så er der et virvar af secrets at finde og for trophy-jægeren er der naturligvis noget at komme efter.

Samlet set er blandingen mellem en åben verden, klassisk detektivarbejde, en actionsekvens eller to og et puzzle i ny og næ dog stadig velfungerende. L.A. Noire var et voldsomt imponerende og stort spil da det først udkom og selvom det er tydeligt, at det ikke er nogen vårhare længere, så er det stadig en interessant form for adventurespil med osende tyk detektiv film noir stemning. Har man ikke oplevet det i første omgang tilbage i 2011, bør man ikke snyde sig selv for det i denne omgang. Var man med på noderne da spillet originalt udkom, er der måske knapt så mange argumenter for at genbesøge spillet.

Om Peter Rosenholdt