Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Kampagnen er god underholdning så længe den varer.
Teknisk en virkeligt gennemført titel.
Altid sjovt at skyde nazizombier.
Godt flow i kampene.
Ikke meget nyt under solen.
Online er startet ud med en del tekniske problemer.
Kampagnen er lige kort nok.

B-films action på skinner
Sledgehammer sidder denne gang bag tøjlerne i endnu et skud på den efterhånden vidtrækkende stamme, som Call of Duty er blevet til. Efter længe at have flirtet med et mere futuristisk univers, hvor science fiction våben og jetpacks gik hånd og hånd med uptempo action vælger man denne gang at skrue ned for kedlerne. Vi følges tilbage til 2. Verdenskrig – komplet med en første mission som følger landgangen på i Normandiet. Det er stærkt deja vú frembringende, men også lidt som at mødes med en gammel ven.

Kampagnen følger meget den gængse skabelon. Det er et lineært forløb, hvor du guides gennem et krigshærget Europa fra det ene brandpunkt til det næste. Begivenhederne er tungt scripted, hvilket du mærker fra første sekund. Konstant er der små sekvenser, som skal være med til at bygge stemning og historie. Det er tosidigt, hvor det på den ene side er en vigtig parameter til at give det hele et filmisk skær, mens det på den anden side er noget, der bryder med selve spilflowet. Når du først har set hovedpersonen sprænge en vold, falde tilbage og ligge stationær i nogle sekunder, for så endelig at kaste sig ind i kampen igen, én gang – så bliver det mere irriterende at se næste gang.

Billede

Historiedelen er generelt stærk. De enkelte personligheder er måske lige karikerede nok: De er klassiske stereotyper fra genren, men begivenhederne er tilfredsstillende over the top til at det er medrivende. Samtidig er der en god variation, hvor kampe afløses af railshooter sekvenser, kørsel med tanks, flyveture og ikke mindst diverse quick time sekvenser. Der er sjældent tid til at trække vejret før et nyt mål trækker opmærksomheden, og de enkelte sekvenser kender samtidig deres besøgelsestid.

Mindre sci-fi, mere taktik
Hele bevægelsen tilbage til 2. verdenskrig gør helt naturligt, at hastigheden er blevet sænket. Overgangen til at bevæge sig til bens, og have maskinpistoler og rifler som våben, giver kampene et mere taktisk skær. Du kommer til at bevæge dig fremefter stille, vurdere hvor fjenderne er og så ellers bruge dække så meget som det kan lade sig gøre. I et intelligent træk har man her valgt at fjerne det autogenfyldende liv; i stedet er vi helt back to basic med klassiske førstehjælpskasser. Det tvinger dig til at ændre adfærd, hvor tilbøjeligheden til bare at gemme sig bliver udfordret. Nu gælder det mere om at bevæge sig fremefter, så man kan sikre sig den næste livsvigtige kasse.

En anden ny tilføjelse er, at nogle af dine soldaterkammerater kan bruges til at assistere med vigtige ting. Det kan være de kan give dig en førstehjælpskasse, give ammunition eller tilkalde luftstøtte. Deres egenskab fyldes op ved at du spiller godt, og er derved en lille bonus. Desværre er det lidt svært at bruge, når du først er fanget i fjendens ild, så det har det med at føles lidt påduttet og mindre brugbart.

Billede

Til at toppe pakken af, er der naturligvis atter mulighed for at gå online mod andre alternativt kaste sig ud i co-op mod drabelige zombiehorder. Online skal man belave sig på, at WWII er en twitchshooter i begrebets egentlige forstand. Selv om hastigheden selv sagt er lavere her, så betyder hurtigt reaktioner og reflekser alt. Balancen mellem våbnene er samtidig lidt speget, så simple automatvåben har en fordel – især fordi du også på afstand fint kan ramme (hvilket er noget nær umuligt i virkeligheden).

Pyt med kritikerne – det er god spas!
Den første tid har tilbagemeldingerne, især fra eliten (sådan er vi nemlig slet ikke), ikke været specielt prangende, og der har da også været flere tekniske udfordringer. For alle os andre, så er udførelsen nu ganske fin, og der er helt sikkert masser af hektiske timer i vente i de relativt små kort, som alle har masser af kamptunge chokepoints.

Billede

Zombierne vandrer også igen, og det er tydeligt, at nogle af fyrene bag Dead Space har været med i udviklingen. Det er blevet væsentligt mørkere og mere uhyggeligt, men ellers er det fuldstændigt som du kender det. Dig og op til tre andre i en konstant kamp mod evigt spawnende zombier i et forsøg på at løse forskellige objektiver. Positivt, så er det blevet mere tydeligt, hvad det egentlig er meningen du skal opnå – hvilket især er rart for nyankomne.

Call of Duty: WWII er et flot spil, hvor præsentationen er en vigtig del af pakken. Det står skarpt, også selv om der sker meget på skærmen samtidig. Dertil er lyden potent, og giver masser af stemning. Kampagnen er stærk, selv om den er på den korte side – og dårligt tåler genspil. Online er det som du kender det, og lidt tekniske problemer har sat sine spor fra starten. Det hele rundes af med en god gang zombieslagtning, som er mere mørk end nogensinde. Samlet set en rigtigt fin pakke, som med sit lidt langsommere gameplay og retur til rødderne vil appellere til mange. Der er dog ikke meget nyt under solen.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen