Knack 2

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Underholdende co-op.
Kampene kan føles hektiske.
Fine puzzles.
Historien er dårlig.
Hovedpersonen uinteressant.
Bringer intet nyt til genren.

En efterfølger til et glemt spil
Knack var en eksklusivtitel til en dengang spæd Playstation 4, hvor markedsføringen bar præg af et spinkelt håb om at føde en ny maskot á la Crash Bandicoot. Resultatet var mildest talt blandet. Man kunne godt ane de gode ideer nede under overfladen, som mildest talt var noget makværk. Helt forkert balancering, forældet design og ikke mindst et spil, som hverken ramte ung eller gammel. Det var et mindre trafikuheld, som lynhurtigt blev skubbet ud i glemslen, og fjernet som potentiel frontfigur for Sonys konsol.

Lidt mærkværdigt vælger man nu at genåbne sårene fra dengang, med en decideret efterfølger. Det var tydeligvis anmelderne og markedet, der tog fejl, og nu får vi så endnu en mulighed for at realisere Knacks mange vidunderlige egenskaber. Det er lidt et tvunget ægteskab, men det er nu alligevel tydeligt, at udviklerne trods alt har taget ved lære af første ombæring.

Klassisk gameplay med et twist
Du bliver kastet direkte ud i løjerne. En by er tilsyneladende under angreb fra vilde dræberrobotter. Imens du langsomt tillærer dig nye egenskaber stiger størrelsen på dine modstandere, og kampene spidser til. Det indtil du overmandes og det hele går i sort – bare for at tiden skrues tilbage før hændelserne, og du i stedet får hele forløbet, der leder frem til den eksplosive kamp.

Alting er sjovere i co-op

Knack 2 er et action adventure af den helt klassiske slags. Du styrer hovedpersonen fra en tredje persons vinkel rundt i forskellige landskaber. Disse er befolket med fælder, fjender samt diverse simple puzzles, som du skal overkomme. Det specielle ved helten her er, at han konstant skifter størrelse. Han har en kerne, og til denne kan du tilføje såkaldte ”relikvier”, som du samler op i løbet af eventyret – tænk på disse som legoklodser. Med et enkelt knaptryk kan du smide alle klodserne på én gang, hvorved du selv sagt bliver meget mindre.

Dette koncept er en ganske interessant mekanik, og det er spillets egentlige omdrejningspunkt. Samler du mange klodser, så bliver KNACK stærkere, kan kaste med biler og ondulere større fjender. Når du derimod smider klodserne, så kan du eksempelvis dukke under en stor robotnæve eller måske bare bruge størrelsen til at løbe rundt i små snævre korridorer, som ikke er tilgængelige ellers. Variationen mellem de to bruges løbende, er med til at give spillet flow og bliver især benyttet i spillets puzzlesekvenser.

Bedre og mere dynamisk action, nu i Co-op
Især spillets action er blevet pudset op siden etteren. Det føles mere naturligt, og er reelt ganske underholdende. Spark og slag er indgangsvinklen, som senere bliver tilføjet med nye evner. Robotter samt diverse fantasyinspirerede væsner lægger krop til tævene. Det er aldrig besværligt, men derimod en dejligt befriende måde at få lukket lidt damp ud. Kaos bliver mere omfangsrigt, når du har en ven ved din side, hvor i begge får hver jeres KNACK på skærmen.

I realiteten ikke meget nyt under solen

Faktisk er lokal co-op en af spillets forcer. Mange af spillets puzzles er designet til at I er to, og man får sågar kampevner, som kun kan bruges med en ven. Eksempelvis kan man tæve løs på sin makker, og slå klodserne løs fra ham. Disse bliver så projektiler, som skader fjenderne. Mest tydeligt er det dog i diverse puzzles, hvor det hjælper rigtigt meget at være to. Endelig så kan man med et enkelt knaptryk transportere sig op til sin ven – noget der er virkeligt rart, skulle man have et yngre familiemedlem, som måske ikke er så ferm til platformshopperi endnu.

Stadig plads til forbedring
Et område man har forsømt er desværre historien. Fortællingen er rodet og mangler fuldstændig både rød tråd og nerve. Det bliver ikke bedre af, at vores hovedperson er noget af det mest intetsigende jeg længe har været ude for. Formælt og uden noget som helst at byde ind med. Man har helt og aldeles også forbigået muligheden for at give spillet en humoristisk kant. Dybest set spiller du bare for at smadre ting.

KNACK 2 er ikke et decideret dårligt spil. Til tider er det ganske underholdende, og det er især sjovt, når man har en makker ved sin side. Det er rettet mod et yngre publikum – og modsat etteren er sværhedsgraden også fint justeret hertil. Teknisk er det flagrende med nogle gode omgivelser, men lige så mange dårlige samt udetaljerede figurer. Sammenligner man med et spil som Skylanders, så er det bare svært at se hvad man får ekstra her. Men har bopælens unger allerede spillet det til døde – så er KNACK 2 ikke det værste sted at få mere fra samme skuffe. Bare uden alle de sjove figurer.

Om Alan Vittarp Rasmussen