Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Tilgængeligt for alle.
Fantastisk fartfornemmelse.
En grafisk perle.
En flot palet af forskellige biler.
Bedste FORZA-spil på denne konsolgeneration.
Loot crates kan virke lidt anmassende.

Et overraskende godt udspil
Benzin i blodet og tungen ud af vinduet, så kører vi! Endnu et bilspil er landet, hvilket alle fuldblodsoktavheste vel allerede har duftet sig frem til. Sporet af halvforbrændt racerfuel er tyk, og mine slimhinder laver highfives med mine ører og øjne - FORZA 7 er ude, og jeg har grebet controlleren og forsøgt at gøre slægten stolt uden at ridse de dyre vogne alt for meget. Da anmelderkoden dumpede ind i min mailboks var forventninger ærligt ikke superhøje. Jeg har med stor fornøjelse spillet både femte og sjette kapitel i spilserien på denne generation af konsoller, så hvad kan gøres nyt? Hvad kan forbedres? Innovation og klimaforandringer er begge ting, som jeg ikke havde forventet af se i syvende udspil fra serien.

En af to er ikke ringe – og selvom der er elbiler med i passager af spillet, så kan Al Gore godt pakke lysbillederne sammen, for her ryger speederen i bund, og isbjørnene kommer til at svede. FORZA-spilserien har altid haft de lækre licenser og de dejlige bilmærker med i folden. Senest har de også stået på begge sider af hegnet, når bilnørderne og casual spillerne har uddelt bøllebank til hinanden. Der har været noget til alle. Man skal kysse filantropiske frøer for at komme i nærheden af disse lækre biler, in real life, og når jeg hiver mig op af sækkestolen, smider Xbox-controlleren og kigger ud på parkeringspladsen foran huset – så står der en mainstream svensk kampvogn og en mindre japansk fruebil ved siden af. Intet er derfor mere tilfredsstillende, på sådan en kedelig grå efterårsdag, end at lade virkelighed være virkelighed, og så trykke højre skydeknap i bund. Kromspæner og hjulspind!

Noget andet end Sebastians normale familie-dyt

En forbedret køreglæde
Spillet er fra første færd genkendeligt. De mange valgmuligheder. Den afpudsede grafik. De høje brøl fra de mange hestekræfter. Business as usual. Men ret hurtigt syner der tegn på nye tendenser. Grafikken, bilerne, fartfornemmelsen, miljøerne, vejret og alt andet pixeleret sjov inde på skærmen er virkelig poleret op i højglans. Der er brugt knofedt her! Allerede efter de første par løb kan man mærke en større køreglæde! Der er markant forskel på kvaliteten af de enkelte biler indenfor hver kategori. Speaking of which, der er alt fra lastbiler over til veteranbilslignende løb med. Nøj, der er smidt diversitet ud over dette i en grad, som ikke er set i de foregående seks kapitler af spilserien.

Inden vi går markant videre i anmeldelsen, så må jeg smide kortene på bordet og melde rent ud – jeg er i den grad en normalt gennemsnitlig casual bilspiller. Jeg udmærker mig ved at have spillet alle spillene i FORZA-serien, uden dog på noget tidspunkt at have hævet mig markant over novice-niveauet. Derfor taler dette spil netop til mig. Jeg føler mig som en prof, når jeg med samtlige hjælpemidler slået til, drøner rundt på banerne. Jeg finder ikke samme tilfredshed i andre nyere bilspil – jeg kigger særligt ondt i retning af dig ”Project Cars 2”! Samtidigt kan alle rollator-funktionerne smides af, og du kan selv smadre din bil rundt på banen uden at konsollen ordner det besværlige for dig. Spotter lige en håndtryk mellem de mere seriøse, og så typer som mig, der har et liv ved siden af den virtuelle racerkarrieren. En inkluderende oplevelse.

Pay to win?
Men mens de indre kontinentalplader er ved at forskubbe sig i begejstring, så kommer der dog lidt malurt i bægeret. De famøse ”loot crates” har også indtaget dette spil. I de sidste par spil, så har mønt og XP virkeligt haft en betydning. Dette er bibeholdt. Men nu er der endvidere smidt et øget fokus på din bilsamling oveni. Man skal låse op for nye niveauer i ens bilsamling, og disse friske tilgængelige topmodeller koster kassen. Man kan selvsagt tjene penge ved at køre løb. Vi skal jo have noget for den fulde pris, som spillet koster. Men man kan også tage en smutvej, og så tilkøbe sig loot crates. De indeholder biler, penge og endda køredragter. Det sidste er irrelevant – medmindre achievements eller ekstrem pyntesyge er din ting. Men bilerne, XP og pengene er vigtige. Nøj, hvor jeg i flere passager var tæt på bare at købe mig til ting. Men min indre skotte, den lille kiltklædte trold, og en god gang stædighed holdt mig væk fra det.

Et racerspil der favner bredt

Der er tendenser til, at spillet gør det virkelig svært at nå til næste bilkategori uden, at man skal smide flere penge ind i forretningen. Det peger desværre lidt nedad. Jeg nyder at slide, og har intet imod at tage et par bonus runder på samme bane for at optjene lidt ekstra mønt til næste bil og herigennem adgang til en begivenhed. Men det kan også blive for ekstremt. Jeg er endnu ikke helt nået begyndelsen af en opbyggende brækfornemmelse i FORZA 7, men alle ingredienser er der. Endnu en ting som er lånt fra samtlige andre spil, som udkommer i disse dage med loot crates er”cards”. Disse kort kaldes mods og er netop modificeringer af spiloplevelsen! De kan smides på din bil og dermed kan du score ekstra penge og XP. Det kan eksempelvis være, at man i et løb skal spille siddende i cockpittet. Det er gode og sjove benspænd. Jeg oplevede flere gange, at det fik mig til at nyde spillet på andre måder. Men disse kort koster! Du skal igen ind og købe loot crates for at få flere. Knaldtilbud i dag, tag to for ens pris. Kom frisk, lille dame!

Alt i alt er dette dog et forfriskende kapitel i mastodontserien FORZA. Jeg er i en grad, som jeg ikke har oplevet på denne konsol, blevet grebet af et bilspil. Det er seriøst, pjattet og drønfedt. Alt i samme sære ikke-blandbare Kinderægs-kombination. Jeg har haft det store privilegie, at jeg har fået rum til at nyde flere uger med spillet, før jeg skulle smide en smagsdom. Jeg er ikke i nærheden af, at have kørt i alle de 700 plus biler, som spillet påstår at have i sig, men nøj det er godt! Min uger med spillet har dog fjernet den værste teenagerforelskelse, men stadig holdt mig i spillet med et pjanket smil på læben. Kommer man hjem efter en lang dag, og lige har 15 minutter – bang, smid lige et løb efter mig! Det er så tilgængeligt, og kan spilles på mange niveauer af seriøsitet: spilscreen, solo, multiplayer og ellers bare som en ekstremt afslappende og genkendelig oplevelse på en efterårsgrå hverdag. Jeg havde ikke forventet det, men må ærligt helt og aldeles bøje mig i støvet – dette er det bedste bilspil, som jeg har oplevet til denne generation af konsoller. Ja, endda måske nogensinde på konsollerne foran husalteret. Frem med et friskt Wunderbaum, jeg snupper sgu lige en runde til!

Gamesector Anbefaler

Om Sebastian Reinhold Sørensen

Sebastian Reinhold Sørensen har gamet siden hans irriterende fætter fik klassikeren ”Pong”. Efter mange år med Commodore 16 og 64 gik han all-in på Commodore Amiga, og resten er historie. Efter en pause, mens Reinhold snappede en PhD-grad i mikrobiologi, så kom han tilbage til gaming og skriveriet. Han skriver her og andre centrale steder på nettet – og er altid frisk på at dele ord og oplevelser omkring spil.