Score: 10
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Smukt
Detaljeret
Gennemført
Imponerende
Forvirrende quest log

Dårlig samvittighed
Jeg sidder her med mega dårlig samvittighed. Den slags dårlig samvittighed, der sidder og gnaver som en knude i maven og giver en væmmelig metallisk smag i munden. Det er ikke fordi opvasken sejler, græsset er så højt at det kildrer i næsen eller fordi hunden ikke er blevet luftet i en uge. Og det er overhovedet heller ikke fordi min anmeldelse skulle være færdig for længst og jeg har slukket min telefon og slettet min email konto for at slippe for at høre på chefredaktørens brok. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg har løjet. Jeg har løjet over for en person, der stolede blindt på mig. Jeg løj og forrådte hende og nu er hendes familie udslettet og endnu en sidemission i Divinity: Original Sin 2 er for evigt umulig at gennemføre. Jeg er til gengæld for længst nået forbi det punkt, hvor jeg troede på jeg kunne klare alt ved bare at loade et gemt spil igen. Så jeg forlader den nedbrændte hytte igen og fortsætter på mit eventyr, med den dårlige samvittighed i baggagen og med bebrejdende kommentarer fra et par af mine rejsekammerater i ørerne.

Nu skal jeg så prøve at sætte ord på det bedste, største og mest gennemførte ”klassiske” rollespil jeg mindes nogen sinde at have spillet. Divinity 2 er endnu et af mange rollespil, der spilles i såkaldt isometrisk 3D hvor du ser hele spillet sådan lidt på afstand og skråt foroven. For de mere hardcore er det værd at nævne at spillet er kraftigt inspireret af Advanced Dungeons and Dragons ”papir og blyant” rollespil. For dem, der er fløjtende ligeglade med det, er det langt mere relevant at nævne at spillet er uhæmmet godt.

Divinity: Original Sin 2 foregår flere hundrede år efter det oprindelige Divinity spil og der er som sådan ikke behov for at kende historien fra det første spil. Spillets regler og brugergrænseflade er stort set som i det første, så veteraner vil føle sig hjemme fra starten. Du spiller rollen som en ”Sourcerer” – en person der har evnen til at manipulerer det magiske stof ”source” og du må derfor finde dig i at starte spillet i lænker og med dine source evner taget fra dig, alt det fordi brugen af source har en hæslig vane med at tiltrække grimme monstre ”voidwoken” fra en anden dimension.

Baldurs Gate anno 2017

Hvem vil du være – og hvordan?
Det er egentligt meget rammende for spillets kvalitet at historien, selvom den faktisk er rigtigt godt fortalt, hele tiden kommer til at spille andenviolin i dit eventyr. Du har brede rammer for hvilken type karakter du vil være. Det gælder både i dit valg af din karakter hvor du kan vælge mellem karakteristiske racer for denne type spil; menneske, dværg, elver, øglemenneske eller vandrende lig og en lang række forskellige karakterklasser. Men det gælder især også for hvordan du vil spille spillet.

Vil du forsøge at være den gode? Vil du være ond og brutal? Vil du være åben over for andre racer? Eller vælger du side for nogle racer på bekostning af dit forhold til de andre? Valget er dit og intet du gør udelukker dig fra at gennemføre spillet, men dine valg og dine handlinger undervejs vil have vidtrækkende konsekvenser og hver gang du træffer en beslutning eller løser en opgave, er der andre opgaver i spillet, der permanent bliver utilgængelige, som konsekvens af dit valg. Det gør Divinity: Original Sin 2 til et af de spil vi har oplevet, der giver den største motivation til at gennemføre spillet flere gange. Kombineret med de omkring 70-100 timer, som det tager bare at gennemføre hovedhistorien giver det et spil med absurd meget værdi for pengene.

Men Divinity 2 er ikke kun et spil med kvantitet. Der er i den grad lagt vægt på enhver detalje. Alle steder er imponerende detaljerede og fyldt med ting at undersøge, udforske eller plyndre. Spillet er proppet med både venner og fjender der tilsammen har mange tusinde linjers dialog – dialog som vel at mærke alle bliver leveret med super professionelt stemmeskuespil såvel som med tekst.

Det bedste rollespil nogensinde?

Selve spillet foregår ved at du bevæger din person rund i real-time med peg og klik eller ved at holde museknappen nede. Resten af dit hold følger med som det tynde øl, eller du kan vælge at skille en eller flere ud fra gruppen og bevæge dem selvstændigt. Så snart du kommer i kamp, skifter spillet over til at foregå turbaseret. Her afgør action points og initiativ turrækkefølgen og hvor mange handlinger du kan udføre per tur. Under kampene spiller terræn og omgivelser en enorm rolle og effektiv brug af ild, vand, elektricitet og lignende kan betyde forskellen på succes og fiasko.

Send hele holdet i parterapi
Divinity 2 viderefører en tendens i nyere computerspil, hvor der ikke entydigt er godt og ondt, men hvor verden består af gråtoner. Her er godt og ondt snarere et resultat af hvilken race du tilhører, end det er en entydig sandhed. I et spil hvor du sandsynligvis vil manøvrere rundt med en gruppe bestående af flere racer giver det grobund for mange svære moralske overvejelser og gør konflikter i din gruppe uundgåelige. Måden du løser opgaver og problemer på undervejs er også i høj grad overladt til din fantasi. Spillet belønner kreativitet og vanvittige eksperimenter og ting du ville føle var snyd i andre spil virker nærmest som om de er tiltænkt i Divinity 2.

For at kunne gennemføre spillet bliver du ikke kun tvunget til at tænke kreativt og utraditionelt, men bliver også konstant tvunget til at gå på kompromis med dine egne moralbegreber. Et godt eksempel på dette kan du risikere løbe ind i tidligt i spillet. Her skal du skaffe en sending appelsiner tilbage fra tyven, der har stjålet dem. Men det viser sig at tyven har langt renere mel i posen end den oprindelige ejer og hvis du får overbevist tyven om at levere dem tilbage frivilligt, bliver du snart stillet over for valget om at stikke ham til den sikre død, eller kaste dig ud i en kamp du umuligt kan vinde.

Et spil for de hardcore D&D fans

Spillet har både en single player og en multiplayer del. Hvis du spiller alene, vil du undervejs alliere dig med op til tre yderligere rejsepartnere. Her skal du så styre evner, udstyr og udvikling for hver enkelt deltager på dit hold. Den karakter du har valgt fra starten er permanent, mens de øvrige på holdet kan skiftes ud undervejs og konflikter i gruppen kan betyde, at der er deltagere på holdet der bliver fornærmede og skrider. Spiller du sammen med andre udgør i sammen holdet af fire til seks deltagere hvor i hver især frit kan bevæge jer rundt i spillet eller I kan vælge at holde sammen. Denne type holdspil egner sig rigtigt skidt til at spille sammen med tilfældige personer på internettet, men kan være fantastisk underholdende hvis du har nogen gode venner at spille sammen med.

Tæt på at være det perfekte rollespil
Hvis ikke Divinity: Original Sin 2 er det bedste rollespil af sin art der nogensinde er lavet, så er det som minimum det bedste siden Baldur’s Gate og det er et spil, der fortjener at ligge på enhver PC spillers harddisk. Vi kunne blive ved længe, med at lovprise den ene detalje eller funktion i spillet efter den anden. Men vi vil hellere tilbage og spille igen, med en ny karakter, nye evner og en ny tilgang. Der var så mange løse ender og sidemissioner vi ikke fik oplevet. Vi skal heller ikke holde længere på dig, du skal ind på Steam og tømme din ”wallet” så du også kan komme i gang med at spille det der uden tvivl bliver årets rollespil, hvis ikke ligefrem årets spil.

Gamesector Anbefaler

Om Jesper Søtofte