Trackless

Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Interessant kunstnerisk udtryk
Stemningsfuldt
For nemt og for kort
Forvirrende brugergrænseflade
Manglende ordgenkendelse

En besynderlig cocktail
Du tager lige meget 3D udforskningspil og tekst input adventurespil og blander det sammen, Så tager du en masse håndtegnet 2D grafik og smider oven i. Stilen tager du fra japanske Manga tegneserier og endelig sætter du stemningen ved stort set udelukkende at bruge mørke farver og gråtoner. Ryst det godt sammen med cirka to timers gameplay og en sværhedsgrad tæt på nul. Hæld det hele ned på din harddisk hvor det fylder i omegnen af 250 Megabyte. Resultatet er: Trackless.

Med det har vi stort set opsummeret det hele. Måske mangler vi lige at fortælle at Trackless hører til den type adventure spil hvor du ikke fatter en fis af hvad der foregår omkring dig. Du stiger ud af et tog og finder ud af at du er en ”Seeker”, der sammen med en masse andre seekere leder efter ”Objektet”, som åbenbart er den sidste hemmelighed, der er tilbage i verden. Herfra er det bare om at stikke næsen i sporet og gennemføre en række prøver, der til sidst leder dig frem til det famøse objekt.

Spillet ses i første persons perspektiv. Din brugergrænseflade består af din mobiltelefon, der er synlig i nederste højre hjørne af skærmen. Den fungerer samtidig som din absolut eneste måde at interagere med spillet på og det er også på den, at de meget sparsomme indstillinger for gameplay, grafik og lyd findes. Du får ikke den fjerneste instruktion i hvordan mobilen skal anvendes og set i bakspejlet var det sværeste ved spillet faktisk at finde ud af hvordan alting fungerer.

Dystert men smukt

Udtryk dig tydeligt og kortfattet
Alt i spillet er stationært og består af 2D grafik placeret i en 3D verden du kan bevæge dig forholdsvis frit rundt i. De personer og de ting du støder på i spillet, er alle sammen papfigurer, der bliver ved med at vende samme side mod dig selvom du går rundt om dem. Du interagerer med spillet ved en blanding af ”peg og klik” og tekstinput. Det foregår ved at du for eksempel går hen til et råddent plankeværk, klikker på det og skriver ”Kick” for at sparke hul. Spillet accepterer hverken sætninger eller flere ord, men kun enkeltstående verber. Du får point efter hvor præcist dit verbum beskriver hvad det er du vil og efter hvor varieret dit ordforråd er. For eksempel kan der være flere ting, der skal smadres i spillet og de vil alle acceptere at du bare skriver ”smash” til dem, men du vil få flere point og mere ros hvis du varierer det med ”punch, kick, hit, break”... og så videre.

Det meste af tiden er det himmelråbende åbenlyst præcis hvad du skal gøre for at komme videre, men spillets eget ordforråd er ikke altid så bredt, som man kan ønske sig og vi stødte på et par forhindringer hvor vi måtte prøve en håndfuld gange før vi ramte et af de ord for den samme ting, som spillet ville acceptere. Helhedsindtrykket er dog stadig, at spillet er nærmest fornærmende nemt for personer med bare et nogenlunde engelsk ordforråd. For dem der ikke er 100% skarpe til engelsk vil sværhedsgraden mest afhænge af hvor god man er til at bruge oversættelsesfunktionen i Google.

Dystert men smukt

Slutter næsten før det går i gang
Trackless er en affære, der er hurtigt overstået. Hvis du bare følger historien og løser de gåder dig tillader dig at komme videre, er spillet gennemført på omkring to timer, hvis du hører til typen, der skal undersøge alting og løse alle opgaver undervejs tager det formentlig det dobbelte. Der er flere mulige slutninger på spillet, men man skal nok være mere end almindeligt forelsket i spillets særegne stil og tone for at gide spille det igennem mere end en enkelt gang.

Trackless er ikke noget dårlig spil. Det er heller ikke noget særligt godt spil. Din drivkraft for at gennemføre ligger primært i at finde ud af hvad der overhovedet foregår og der er ikke ret meget undervejs, der giver nogen mening før til sidst når brikkerne falder på plads. Spillets opbygning er interessant og det er godt nok længe siden vi sidst har tumlet med et adventurespil, der havde tekst input. I den sidste ende er Trackless dog en oplevelse der hurtigt er glemt igen og det kan diskuteres om det er de 75 kroner værd, som du bliver afkrævet når du køber det på Steam.

Om Jesper Søtofte