Hey! Pikmin

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Smuk grafik
Godt lydspor
Nemt at gå til
Manglende save funktion
Alt for simpelt og overfladisk
Meget langsommeligt

Nu kan du tage din Pikmin i hånden i bussen
Hey! Pikmin er det første spil i Pikmin serien som Nintendo ikke selv har udviklet. Måske er det derfor, at spillet slet ikke føles som et rigtigt Pikmin spil (ja jeg er færdig med at lave sjofle vittigheder om det navn nu, det lover jeg). I stedet for at være en form for RTS spil med puzzle elementer, som de foregående Pikmin spil var, er Hey! Pikmin et klassisk sidescrollende 2D platform / puzzle spil. Med Pikmins naturligvis. Nu er det jo ikke fordi der er noget galt med 2D platformere, dem har Nintendo så sandelig levet fedt af længe, men der er alligevel noget ved Hey! Pikmin, der smider grus i maskineriet.

Du spiller igen universets værste rumpilot, Olimar, der for gud ved hvilken gang er styrtet ned. Hvad end han betaler i forsikring på sit rumskib, så er det åbenlyst for lidt. Under alle omstændigheder begiver han sig ud på planeten for at finde Sparklium, der skal bruges til at reparere rumskibet. Undervejs møder han fem forskellige typer af Pikmin, som han skal bruge til at løse en række puzzles på banerne.

Dystert men smukt

Hver Pikmin har som sædvanligt mindst en evne eller færdighed defineret af dens farve. Der er de gamle kendinge som de røde, der er immune overfor ild og de blå der kan svømme, men der er også de nyere typer (fra Pikmin 3), såsom en Pikmin med vinger, der kan hjælpe Olimar med at svæve og dermed nå platforme han ellers ikke ville kunne hoppe til. Som altid kan du kaste med Pikmin og det er som regel en vigtig del af løsningen på de puzzles, der er på banerne. Desværre er det altid åbenlyst hvad spillet vil have dig til at gøre, for du kan ikke selv vælge hvilke Pikmin du har på en bane, som du ellers kan i de "rigtige" Pikmin spil. Du finder dem du skal bruge undervejs og de passer sjovt nok altid til de opgaver der venter forude.

Sløvt med et save system fra 1992
Olimar har selv fået lidt ekstra færdigheder at gøre godt med, nu hvor han skal være stjerne i en 2D platformer. Vigtigst af alt, så er han ikke længere bange for vand. Som altid kan han kaste Pikmin og fløjte for at kalde dem retur. Han har også en sparsom jetpack, der kan hjælpe ham med at nå de lidt fjernere afsatser, men ellers er han faktisk ikke meget bevendt. Det største problem med ham, udover at han konstant styrter ned i sit rumskin, er at han er langsom. Ufattelig langsom. Det er med til at dræne spillet for tempo, at Olimar sjosker sløvt af sted hen over skærmen i et tempo, der er en drægtig yakokse værdig.

Dystert men smukt

Af en eller anden ukendt årsag har spillet ikke nogen save funktion på de enkelte baner. Da en bane nemt kan tage mere end 15 minutter at gennemføre er det en mildest talt mystisk designbeslutning. Jeg troede helt ærligt at jeg efter 20 år som spilanmelder, her i 2017, ikke skulle skrive mere om platformspil med dårlig save funktion, men here we are.

Nu skal det ikke være kritik det hele for der er faktisk nogle essentielle ting som Hey! Pikmin gør rigtig godt. Her er det især musikken og grafikken, herunder de flotte animationer, der stjæler billedet. Hey! Pikmin er klart et af de flottere 2D platformere til Nintendo 3DS og der er i sig selv med til at løfte spiloplevelsen.

Men sætter man den flotte grafik op overfor de generelle andre problemer Hey! Pikmin har med et langsomt tempo, for simple puzzles, manglende save features og et Pikmin persongalleri der i virkeligheden ikke bringer noget nyt til bordet, så ender Hey! Pikmin med at blive en let fordøjelig mellemvare, der hverken er fugl eller fisk. Det er ikke rigtig et godt puzzle spil og det er for langsomt til at være en rigtig god platformer. For Pikmin fans, der ængsteligt venter på nyt om Pikmin 4, kan spillet være en god lille snack, men mere bliver det ikke til i denne omgang.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).