Score: 8
Playstation NetworkSteamXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk historie
Smukke omgivelser og flot grafik
Oser af stemning
Næsten for nemt
Alt for kort og lang tid til næste kapitel
I virkeligheden et meget banalt adventurespil

Byggemand Jack
Episodisk indhold til adventurespil er indtil videre noget som TellTale Games har specialiseret sig i. Vi kan i flæng nævne deres Walking Dead serie, Sam & Max, Back to the Future og et virvar af andre spil. Konceptet er ret simpelt: lav et klassisk point-and-click adventurespil baseret på et velkendt univers og udgiv så spillet i en række kapitler, som forbrugerne skal købe hver for sig, hvis de vil have hele historien med (og i sidste ende kan du så udgive dem alle som en samle pakke). Jeg er ikke nødvendigvis fan af den forretningsmodel, men når man er fan af adventurespil, så er den godt nok svær at undgå for tiden.

Daedalic Entertainment har ladet sig inspirere af den model og har nu udgivet første afsnit i deres point-and-click adventure baseret på The Pillars of the Earth. Kender man ikke romanen vil man naturligvis gå glip af en del af spillets finere nuancer, men man kan sagtens bare spille The Pillars of the Earth som en selvstændig oplevelse og er man ny til hele adventure genren er spillet faktisk et glimrende sted at starte. Ja man kan måske endda få en mistanke om at spillet primært er rettet mod det boglige segment af ikke-gamere.

Historien i det første kapitel følger, ligesom bogen, forskellige personers liv og skæbne i England omkring år 1130, herunder mureren Jack Builder og hans nærmeste familie, munken Philip og en række andre personer i og omkring byerne Earlscastle og Kingsbridge (og et par andre områder kendt fra bøgerne). Jeg vil ikke ødelægge handlingen, blot konstatere at spillet (naturligvis) læner sig tungt op af de større begivenheder i bogen og man er derfor garanteret en meget fængslende og medrivende fortælling, der er mere tumultarisk og brutal realistisk end man måske er vant til fra mere klassiske adventurespil. Ligeledes er der et stort fokus på religion i fortællingen, hvilket nok heller ikke er hverdagskost i de spil du spiller normalt.

Traditionelt og så alligevel ikke
Selve spillet er et klassisk point-and-click adventure hvor man navigerer smukke håndtegnede omgivelser i søgen efter genstande, som man kan samle op, personer man kan tale med eller objekter man kan interagere med. Spillets puzzles er ganske gode og relativt simple at gå til, selv for nybegyndere i genren. Et interessant koncept er, at det ikke kun er objekter, som du kan have i din inventory. Du kan også have opgaver eller information, som du kan spørge andre personer om ved at benytte ikonet i dit inventory. Måske ikke jordens største nyskabelse, men stadig en glimrende ide. Spillet følger TellTale modellem ved at begrænse mængden af ting du kan samle op og interagere med til et absolut minimum – en klar indikation om at spillet måske ikke er for de mest hardcore adventure spillere.

Dystert men smukt

De syv kapitler, der er udgivet i den første del, tager vel en seks - syv timer at gennemføre med mindre man er komplet nybegynder. Ikke voldsomt imponerende, men vi er blevet lovet yderligere 14 kapitler fordelt på to ekstra afsnit – et i december og et i 2018. Det er lang tid at vente på at få de næste kapitler i den ellers ganske spændende fortælling.

Grafik i særklasse
Grafisk er spillet i en klasse for sig selv. Grafikken består af smukke håndtegnede omgivelser, godt nok i klassisk adventure stil, holdt helt 2D, men de oser af stemning og liv. Det gør det meget let at leve sig ind i de forskellige personers roller og i et trøstesløst England anno 1130. Selve personerne er ligeledes ganske nydelige, i hvert fald når man bevæger dem rundt på skærmen i ”almindeligt spil”. Der er tidspunkter og mellemsekvenser hvor kameraet kommer lige tæt nok på dem og grafikken dermed bliver afsløret som værende meget basal, men på afstand ser det rigtig godt ud og ligner næsten en tegnefilm fremfor et spil.

Lydsiden er komponeret af Tilo Alpermann (musikken i hvert fald) og den er et absolut lyspunkt ved spillet. Som en sjov lille note kan det nævnes at Ken Follett himself er stemmen til karakteren Cantor

Min største anke ved The Pillars of the Earth, udover at man skal vente mange måneder på at komme videre med spillet, er at det virker mere som en grafisk roman end som et klassisk adventurespil. Det er ikke et spil for de hardcore adventure fans, der nok vil finde det for nemt og kort (og samtidig vil blive irriterede over de mange lokationer man skal vade igennem for at komme fra A til B). Men da der er så stort et fokus på den gode historie og forbindelsen til Ken Folletts roman, er det måske nærmere et spil for kenderne af det litterære ophav, måske endda folk, der ikke har den store erfaring med gaming – det kan måske forklare sværhedsgraden og spillets lidt simplistiske tilgang til hele adventure genren. Om man så ser sig selv i den målgruppe, er jo noget man må gøre op med sig selv.

Under alle omstændigheder er The Pillars of the Earth en interessant og ikke mindst rigtig flot oplevelse. Det er befriende at tyske Daedalic Entertainment stadig producerer solide klassiske adventurespil. Jeg vil personligt håbe at de bliver ved med den slags – men som en stille bøn vil jeg gerne have hele mit spil på én gang, ikke udgivet i episoder med et halvt års mellemrum. Tak.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).