Arms

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Ganske sjove i multiplayer
Mange spilmodes
Flot præsenteret
God musik
Levetiden er relativ kort
Kontrollen kræver en del tilvænning
Har mange overfladiske og ligegyldige spilmodes

Boksning i fuld armlængde
Arms er på mange måder en form for spirituel efterfølger til Nintendos populære Punch-Out!! serie. Spillet er i hvert fald tydeligt inspireret af Little Mac og hans anstrengelser i bokseringen. Når det er sagt, så ved de fleste Nintendo fans sikkert godt hvad Arms har at byde på: boksning (eller noget der ligner) præsenteret på en måde, der ikke bliver alt for seriøs. I dette tilfælde i en form for futuristisk arena med boksere, der har super lange ”fjeder-agtige” arme, de kan slynge ud efter modstanderne.

Op til fire spillere kan gå i flæsket på hinanden og med en Joy-Con i hver hånd kan de tæve løs på deres modstandere. Kontrollen er enkel. Man tager en Joy-Con i hver hånd, så man har sin tommeltot placeret over skulderknappen og så er det ellers bare om at skyggebokse hjemme i stuen. Slagene overføres (nogenlunde) til din figur på skærmen. Vipper man Joy-Con controllerne ind mod hinanden laver man en parade, mens man kan bevæge sin figur til højre eller venstre ved at pege begge Joy-Cons i samme retning. For hurtigere bevægelser kan du med knapperne på controllerne lave en undvigemanøvre og et spring.

Som du måske kan læse ud af ovenstående så tager kontrollen lige en times tid eller tre at få helt ind under huden. Især din figurs relativt sløve bevægelser tager lige tid at vænne sig til. Desværre er der nogle af spillets modes, der kræver ret præcise bevægelser, men dem kan man jo holde sig fra, hvis man ikke vil slås alt for meget med hvad der i bund og grund virker som et lidt kluntet bevægelses system.

Masser af modes uden synderlig levetid
Arms centrale bokse del, suppleres med et overflødighedshorn af spilmodes. Mange af dem er mest af alt en sjov lille påklistret gimmick, men de er alle med til at udnytte de forskellige muligheder der er i konsollens motion control. Vores helt klare favorit er V-Ball, hvor spillerne skal holde en bombe / bold i luften, for at den ikke sprænger i luften og dermed slår spilleren ud. Generelt er disse ekstra spil modes næppe noget der vil trække opmærksomheden væk fra det centrale kampspils gameplay i Arms, men det er et sjovt afbræk.

Der er nemlig boksekampene med og mod andre spillere, enten lokalt eller online, der er suverænt det sjoveste i Arms. Heldigvis da. Problematisk er det dog, at lokal multiplayer vil kræve mindst et ekstra sæt Joy-Cons og de er ikke ligefrem billige. Det er også i denne del af spillet man finder mest dybde. Som nævnt så er de mange påklistrede spilmodes lidt som at plaske rundt i baby bassinet i svømmehallen. Ikke voldsomt dybt og kun sjovt indtil det går op for dig at alle ungerne har tisset i vandet. Hopper man ud i de regulære kampe med andre spillere er man straks over i den tis-frie dybe ende af bassinet, hvor tingene bliver meget sjovere.

Du har ti figurer at vælge imellem og de har hver deres egne styrker og svagheder. Persongalleriet er glimrede, med humoristisk designede og meget varierede karakterer at vælge imellem. Dertil kommer, at du kan udstyre dem med forskellige typer af våben i hver hånd. Det giver en god vifte af taktiske muligheder og variationer til din og dine modstanderes spilstil. Faktisk er det overraskende dybt og varieret for et spil der dybest set er Punch-Out!! med lange arme.

Når det så er sagt, så er oplevelsen heller ikke større. Til trods for god multiplayer underholdning og en fin mængde minispil, så er Arms ikke et spil, der vil presse sig på for at blive spillet dagligt. Det er lidt som Wii Sports, der efter at den første glæde over at lege med konsollens motion control havde lagt sig, kun blev fundet frem når festen blev lidt for kedelig eller når konceptet med motion control skulle introduceres til tante Olga. Arms er i samme skuffe og til trods for et ganske humoristisk og originalt design samt rigtig god musik, så er Arms kun en lille snack og ikke et helt måltid. Men det er en lækker snack, det skal Nintendo have ros for.

Om Peter Rosenholdt