Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Street Fighter II er og bliver en klassiker
Kontrollen langt fra optimal
Ikke meget nyt for en fuldpris udgivelse

Hurtige penge?
Har verden virkelig brug for et nyt Street Fighter II spil? Og er Ultra Street Fighter II overhovedet nyt? Og er det værd at betale (i skrivende stund) i nabolaget af 300 kroner for? Svaret på alle tre spørgsmål er: Nej.

Ultra Street Fighter II er naturligvis ikke et ”nyt” Street Fighter II, men en opdateret udgave af originalen. Det er der i og for sig ikke noget usædvanligt ved da 1991 udgaven er blevet genudgivet, turbofiseret, remastered og så videre så mange gange, at man kan blive helt rundtosset. Spillet byder på alle 17 karakterer fra Super Street Fighter II Turbo suppleret med Evil Ryu og Violent Ken. Af dem kan Violent Ken vist godt betegnes som en ”ny” karakter da dette er hans første optræden i et fuldblods Street Fighter spil (han har tidligere kun været at finde i SNK crossover spil).

Den helt store nyhed er dog, i hvert fald hvis man kigger på spilmodes, Way of the Hado. Et minispil i første person, hvor spilleren som Ryu, skal nedkæmpe fjender og bosses. Det er et ganske simpelt, men finurligt og kortvarigt underholdende lille minispil, der mest af alt virker påklistret for at få brugt Nintendo Switch konsollens muligheder.

Udover Way of the Hado så er de eneste reelle nyheder lidt justeringer i kampsystemet, der i bund og grund er sket for at sikre en bedre balance mellem karaktererne.

Ikke så gennemtænkt kontrol
Der er ingen tvivl om at Ultra Street Fighter II meget gerne vil appellere direkte til dit nostalgicenter i hjernen (ja det findes, det er vi sikre på!). Det er sikkert også grunden til at du kan vælge mellem at spille Ultra med både klassisk lyd og grafik, så du får den originale nostalgiske oplevelse eller i den opdaterede HD version fra 2008. Du kan også selv modificere farverne for hver enkelt figur, men hvorfor det skulle være interessant har vi svært ved at gennemskue.

Slutteligt er det værd at dvæle lidt ved kontrollen. Mens Joy-Con controllerne fungerer nogenlunde i Way of the Hado minispillet, så er der bare noget sært ved at spille et klassisk kampspil, som Street Fighter, med de små controllere Nintendo Switch byder på. Okay det er et tilvænnings spørgsmål, men stadigvæk virker det langt fra optimalt. Og ja, vi ved godt vi har store hænde og tykke fingre.

Når du skal spille mod en anden spiller og kun bruge Wii Switchs egen skærm viser systemet især sine svagheder. Der skal hver spiller have en Joy-Con – men da de ikke er ens (den venstre har sticket i toppen, den højre i midten), vil der næppe være en kø for at få lov til at spille med den højre, hvor sticket er placeret midt på controlleren.

Hvis det skal være – så vent på et tilbud
Så med mindre du har et akut behov for et kampspil til din Nintendo Switch så ville vi nok vente – i hvert fald indtil Ultra Street Fighter II blev billigere. Der er som sådan intet galt med spillets gameplay. Det er jo det sædvanlige og efterhånden ret godt testede Street Fighter II, der er basis for spillet og det er og bliver en klassiker, der aldrig går af mode. Så dermed skal det også være sagt at Ultra Street Fighter II faktisk er ganske underholdende at spille, selvom kontrollen ikke er optimal. Men hvorfor vi lige har brug for en ny fuldpris version til Nintendo Switch det må stå ubesvaret hen.

Om Peter Rosenholdt