Unexplored

Score: 7
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Masser af indhold og nye dungeons
Fremragende integration af Steam achievements
Simpel grafik
Frustrerende sværhedsgrad
Dårligt dokumenteret

Hvor dybt kan du synke
I Unexplored bliver tiden ikke spildt med forhistorier eller forsøg på at give tingene en større mening. Du får rollen som en enøjet gul klat og dit mål er at trænge ned til det nederste niveau i ”Dungeon of Doom”, hvor du skal finde Yendor amuletten og bringe den tilbage til overfladen igen.

Og ja, hvis du er en vaskeægte fan af genren, så har du garanteret allerede nu lugtet lunten, for det er bestemt ikke nogen tilfældighed at navnene både på spillets dungeon (Vi har ikke kunnet finde noget meningsfyldt ord på dansk) og amuletten, der er det ultimative mål, er tyvstjålet fra kultspillet ”Rogue” fra 1980. Ægte ”roguelike” spil er kendetegnet ved at det er turbaseret, hvis man dør kan man ikke loade et tidligere savegame og spillets dungeon er tilfældigt genereret fra spil til spil, så to spil aldrig er ”ens”. Unexplored går på kompromis med den ene regel og lader spillet være i real-time, hvilket gør det til et roguelite spil frem for et roguelike.

I mørket er alle katte trekantede
Spillets tilfældigt (mere eller mindre) generede baner ses i ren 2D direkte oppefra og selvom grafikken er i fuld opløsning, så er den lige så primitiv, som hvis det havde været lavet i gammeldags 8-bit grafik. For eksempel er en rotte således bare en trekant, en ræv eller en ulv er tre trekanter som er sat sammen og en goblin er en grøn tallerken med et enkelt øje.

Dit mål på hver niveau af Dungeon of Doom er at finde en trappe ned til etagen nedenunder, indtil du til sidst når helt ned til bunden, hvor du skal finde amuletten og kravle hele vejen op igen. Men selvom både grafikken og konceptet er yderst primitivt, viser Unexplored sig hurtigt at være et kompliceret spil, der tager lang tid at mestre, men som ikke spilder ret meget tid på at lære dig hvordan.

Der er læssevis af magiske våben, udstyr, trylledrikke og skriftruller, som kan være både fortryllede og forbandede. Der er altre hvor du kan ofre ting til guderne (vi fandt aldrig ud af hvordan de virkede) og du kan selv lave dine egne magiske ting undervejs, hvis du ellers kan gætte dig til hvordan, for spillet hjælper dig ikke med at forklare det.

Alle etagerne i Dungeon of Doom er naturligvis fyldt med alskens fælder, farer og fjender rangerende fra relativt harmløse edderkopper og biller til de næsten umulige skeletter og vampyrer. For at trodse farerne og bekæmpe fjenderne skal du bruge det arsenal af våben og magiske sager, som du finder på din vej. Spillet giver dig fra tid til anden ledetråde til hvordan i de bøger du kan finde på din færd, men bortset fra det er det som regel langt fra indlysende hvad der skal til for at overleve turen mod bunden.

Hvis du så kombinerer alt det med det faktum, at banerene er tilfældigt generet fra gang til gang og at du ikke kan gå tilbage til et gemt spil hvis du dør, så får du et ekstremt svært og til tider frustrerende spil, som man virkelig skal elske højt for ikke at komme til at hade det. Det tog os for eksempel hele 45 spil endelig at nå ned til spillets nederste niveau, hvor vi til gengæld blev slået ihjel på under ti sekunder af en bande vampyrer, der omringede os og gjorde forsøg på flugt umulig. Selv på spillets enkleste sværhedsgrad lykkedes det os aldrig at finde amuletten.

Endelig et fornuftigt formål med Steam achievements
Hvor det meste i Unexplored ellers lugter langt væk af rendyrket retro, så formår det samtidig på fornemmeste vis at gå forrest ved at koble Steam achievements sammen med reelle fordele i spillet. Her låser du op for nye karakterklasser og får mulighed for at købe ekstra udstyr inden du går i gang, alt afhængig af hvilke achievements du har opnået. For at det hele ikke skal ende i ren tilfældighed, har du også mulighed for at få oplyst en ID kode på den dungeon du er i gang med og som dermed giver dig mulighed for at prøve nøjagtigt den samme dungeon igen.

Unexplored gør faktisk alle de ting, der kendetegner et roguelike eller roguelite spil rigtigt godt. På trods af det vanvittigt simple grafiske udtryk er det proppet med indhold og variation og de tilfældigt generede baner er så kløgtigt designet, at det ofte er svært at tro at de rent faktisk ER tilfældigt genereret. Men med en stejl indlæringskurve, masser af frustrationer og en grafik, der hører til 30 år tilbage i tiden, er det svært at forestille sig at spillet vil kunne trænge ind i hjertet på andre end de allermest inkarnerede fans af genren.

Om Jesper Søtofte