Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Episk stor åben verden
Solidt kampsystem
Et overflødighedshorn af aktiviteter
Let at gå til
Smukt
Enkelte tekniske fejl
Stemmeskuespil er middelmådigt

Hej Switch, farvel Wii U
Det 19. spil i Zelda hoved-serien udkommer til både Nintendo Wii U og den nye Nintendo Switch. Spillet blev oprindeligt annonceret tilbage i 2013 og det var dengang tanken, at spillet skulle være en eksklusiv Wii U udgivelse. Men det blev der lavet om på – spillet er nemlig en lanceringstitel til Nintendos nye Switch konsol og samtidig også det officielle farvel til Wii U konsollen, hvor spillets udgivelse markerer slutningen på udgivelsen af Nintendo producerede spil. Så lad os hermed officielt begrave Wii U konsollen (og aldrig snakke om den igen) og i stedet se frem mod et nyt imponerende kapitel fra Nintendo.

Breath of the Wild er på mange måder et klassisk Zelda spil, men så alligevel ikke helt, for mange klassiske Zelda-konventioner bliver brudt og nye elementer prøves af for første gang. Det er et spil, der sætter mange nye milepæle og introducerer flere nye elementer til serien og stort set hver eneste designbeslutning og ændring viser sig at være for det bedre.

Lad os starte med begyndelsen
I starten af spillet vågner Link op i en ruin. Det viser sig han har været i dvale i 100 år og som enhver god hovedperson i et computerspil, der har sovet over sig, så lider han naturligvis af hukommelsestab (ja råb I bare ”kliché” – det gjorde vi også). Det viser sig hurtigt at alting ikke er som det bør være i Hyrule. Calamity Gannon har ødelagt landet, sådan rigtigt grundigt endda, og er nu fanget i Hyrule Castle. Du skal nok ikke bruge mange sekunder på at regne ud hvem der skal rejse til slottet, besejre Gannon og redde verden. Hvis du stadig ikke ved det så er svaret: DIG.

Så plottet føles som en gammel kending og det er med sikkerhed noget mange fans finder betryggende. Der er dog stadig masser af baghistorie at udforske og mange måder at stykke historien sammen på, som jeg ikke vil ødelægge her, men som altid er ”red verden og / eller prinsessen” din drivkraft i et Zelda spil. Der er bare nogle ting man IKKE skal lave om på.

En open world milepæl
Der er masser af såkaldte Open World / sandkasse spil, der bryster sig af at du kan ”go anywhere, do anything”, men sandheden er ofte en helt anden, med afgrænsede muligheder, låste områder, en fastlagt og lineær handling og så videre. Men sådan er det ikke i Breath of the Wild og det er uden sammenligning spillets mest imponerende feature.

Fra det sekund du træder ud af den ruin, hvor Link har ligget og savlet på sin hovedpude i 100 år, har du ubegrænset frihed. Ja den tager vi lige igen: ubegrænset frihed. Der er ingen der holder dig i hånden, ingen belærende forklaringer, ingen der trækker dig gennem områderne efter en snor og samtidig er der heller ikke ret megen hjælp at hente. Du skal selv udforske dine omgivelser, selv lære spillets hemmeligheder og selv planlægge hvad dit næste skridt skal være.

Der er naturligvis missioner og side missioner, der leder dig mod de obligatoriske boss kampe og slutteligt det endelige opgør mod Gannon, så der er selvfølgelig en fortælling at følge igennem spillet, men det er op til dig selv at opdage spillets hemmeligheder, finde og udforske dungeons, opsøge mægtigere våben og færdigheder og opleve alt hvad spillet har at byde på. Der er bare noget uendeligt belønnende ved selv at udtænke en plan for at finde frem til og udforske en skjult ruin eller hule, der rummer magiske skatte – helt uden at spillet sparkede dig derind eller smed bunker at hints i din retning. Det er meget mere givende og det leder til en følelse af tilfredshed, du vil huske længe efter du har gennemført spillet.

Det mest interessante ved den frie og åbne opbygning er at du kan gennemføre spillets dungeons i lige den rækkefølge du Har lyst til (hvilket typisk vil være den rækkefølge du finder dem i). Det er nyt i forhold til de tidligere Zelda spil hvor dungeons altid definerede faste knudepunkter i historien. Og ikke nok med at spillet er helt åbent – det er også større end nogensinde før. Hyrule er gigantisk med et regulært overflødighorn af skjulte skatte og detaljer du kan lede efter og opleve.

Velfungerende action
Det er naturligvis ikke ufarligt at udforske Hyrule. Monstre i alverdens afskygninger står i kø for at hugge knoppen af Link og er du ikke forsigtig ender du med at dø rigtig mange gange. Heldigvis finder du hurtigt et virvar af våben, buer, skjolde og en bred vifte af magiske færdigheder, som du kan bruge til at sende fjenderne hinsides. Hvad gælder de magiske færdigheder er de naturligvis også ganske nyttige til at løse de mange puzzles som Link støder på i Hyrule.

Kampsystemet er overraskende nemt og intuitivt at gå til. Balancen mellem at skulle blokere angreb med skjold, undgå fjendtlige hug og selv gå til modangreb fungerer rigtig godt og gør spillets action intens og tempofyldt. Med Links bue og forskellige former for magiske egenskaber fra hans Sheikah Slate, er der rig mulighed for at krydre spillets action med taktiske variationer.

Der er fire store bosses udover Gannon, hvilket er en del færre end man måske er vant til. Ud over disse er der et ret rigt og varieret galleri af fjender, hvor nogle er simple og hurtige at besejre, mens andre kræver en mere taktisk tilgang. Igen har du frihed til at afgøre hvordan du tackler problemerne og der er ingen skam i at tage benene på nakken før et monster smadrer Link til rødgrød.

Et regulært overflødighedshorn
Der er selvfølgelig et virvar af gøremål at forfølge og opleve. Der er f.eks. masser af minispil,”gemt” rundt omkring i den enorme spilverden, f.eks. et spil golf og en form for snowboarding for bare at nævnt to og det er naturligvis en del af oplevelsen ved at udforske Hyrule at støde på disse. Der er også mere etablerede og klassiske ”minispil” f.eks. madlavning, hvor du selv skal gætte dig frem til brugbare opskrifter, der kan resultere i nyttige potions eller mad, der kan helbrede Link.

Udover de mange missioner og minispil byder Breath of the Wild på et væld af detaljer, hvoraf nogle er mere underholdende end brugbare. F.eks. skal Link søge ly, hvis det tordner og hans rustning er lavet af metal, ellers risikerer man at Link bliver en omvandrende lynafleder. Han kan svæve med en form for drage, der kan give adgang til hustage eller bjerge og det giver en nem vej ned fra tårne eller bjergtoppe. Link kan kravle op af de fleste skråninger, men det forbruger energi og når han løber tør for energi falder han ned. Så du skal altid vurdere om du kan nå toppen af en bjergside eller se om du kan finde nogle punkter, hvor Link kan holde et hvil, undervejs.

Mængden af ting at finde, steder at opleve og gøremål er overvældende og det er netop sådan et open world spil bør fungere. Hyrule tigger om af blive udforsket og oplevet. Det giver spillet en enorm dybde og fantastisk levetid. Breath of the Wild vil være det open world spil andre spil i samme stil vil blive målt og vejet i forhold til i mange år fremover.

Et spørgsmål om smag
Hvad angår grafik, så har de sidste par spil i Zelda serien, f.eks. Skyward Sword og The Wind Waker) forsøgt sig med noget anderledes grafiske stilarter end dem man måske er vant til. Det samme gør sig gældende i Breath of the Wild. Grafikken er meget farverig og varm at se på og den specielle tegneserie-agtige stil passer efterhånden godt sammen med Zelda universet. Omgivelserne kan godt virke en smule tomme til tider, men for det meste er grafikken i Breath of the Wild et imponerende syn. Okay den kan ikke bide skeer med top moderne PlayStation 4 eller XboxOne spil og det vil altid være en smagssag om man kan lide den mere tegneserie-agtige stil.

Der er enkelte tekniske ridser i lakken, men det er langt fra nok til at ødelægge den fantastiske oplevelse spillet er. Det hænder f.eks. at spillets framerate tager et uforklarligt dyk, men det er heldigvis sjældent og stemmeskuespillet i mellemsekvenserne (som også er en nyhed i et Zelda spil) er af middelmådig kvalitet.

Køb og køb nu!
Jeg har sjældent oplevet et så stærkt argument for at købe en ny spilkonsol som Breath of the Wild. Selv hvis du ikke er Zelda fan så vil dette spil feje benene væk under dig. Det er fantastisk veldesignet, til tider utroligt smukt og den største og mest omfangsrige open world oplevelse, der indtil nu er skabt i et spil. Det er i sig selv værd at opleve, bare så du kan sige til dine børnebørn, at du var til stede og spillede Breath of the Wild, dengang tilbage i 2017, da Nintendo rokkede ved hele verdens forståelse af hvad en ægte open world skal byde på.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).