Nioh

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence
PositivtNegativt
God styring.
Lækkert lootsystem.
Lækkert flow i kampene.
Banerne er intelligent bygget op.
Bosskampene giver ikke den belønning længden af dem fordrer.
Historien er uinspireret.

Ny vin på gamle flasker
Det er nok ikke nogen større hemmelighed, at det tidligere så succesfulde Team Ninja i de sidste år har været en skygge af sig selv. Deres varemærke Ninja Gaiden er blevet mere og mere udvandet imens kampspillet Dead or Alive vist er mere det første end det sidste. Ind træder så et spritnyt varemærke. Ja, i hvert fald hvis man kun kigger på navnet – for selve spillet er tydeligvis et kraftigt nik til et andet japansk varemærke, som har taget verden med storm: From Softwares Dark Souls hamrende svære ekstravaganza.

Det historiske islæt kommer fra spillets hovedperson; sømanden William Adams. Han var i 1600 angiveligt den første englænder til at nå frem til Japan. Her blev han over en årrække blev en del af samfundet, fik et japanske navn og blev efterfølgende benævnt som en vestlig samurai. Sidstnævnte fakta er nogenlunde det eneste man har fundet relevant i Nioh. I hvert fald er det et actioneventyr, hvor det er dine færdigheder med ikke mindst sværd, som vil få dig frem mod slutningen. Historien tager til gengæld hurtigt bagsædet, og mister hurtigt relevans og dermed også din interesse.

Dark Nioh eller Nioh Souls?
Interessen bliver så i stedet 100% fokuseret på spillets konstante omdrejningspunkt: Kampene mod et hav af ondskabsfulde fjender. Inspirationen fra Dark Souls er ekstrem tydelig, og udviklerne har da også selv meldt deres kilde ud i åbenhed. Du styrer William Adams rundt i en række omgivelser, hvor første stop er the Tower of London og rejsen herefter går videre igennem en række grå og dystre destinationer.

Angriber du Nioh som et actionspil, så vil din oplevelse blive meget kort og frustrerende. Nioh er et spil, hvor det gælder om konstant at vurdere fjender, mønstre og timing. Man skal vælge sine kampe med omhu, og forsøge at vælge det rette udstyr når man hopper ind i dem. Uanset hvad, så kan du godt forberede dig på at dø ofte, og også her nikkes der til Dark Souls. Du opsamler nemlig krystaller. Er disse ikke brugt ved et dødsfald, så mister du dem. Rundt om på banerne er der dog placeret skrin, ved at aktivere disse gemmer du dit spil – og dermed din erfaring.

Det er brugt før – men det fungerer nu meget godt, som en konstant milepæl for dit spil. Kampene føles rigtigt godt, og de mange mulige kombinationer efterlader dem med et skær af puzzles. Du har adgang til fem forskellige våbentyper, dertil kan du senere give udstyr nye egenskaber og endeligt vil du med brug af våben bliver bedre til lige netop dét våben. Alt sammen er noget, som er med til at give variation, og spillet lægger vitterligt op til at du vælger det rette udstyr på de rette tidspunkter. Ellers går især bosskampene – mod nogle massive overvældende fjender – over og bliver helt umulige.

Store bosses og masser af loot
Bosserne er virkeligt nøgleøjeblikke. De er ofte gigantiske, og de er ekstremt flotte. Her kan man virkelig også mærke, at spillet flyder godt. Det holder sig rimeligt fast på 60 fps og det giver de mange kampe et rigtigt lækkert flow. Det meste af tiden i hvert fald. Lidt negativt, så er det ikke lykkedes Team Ninja at ramme den helt rigtige balance mellem kampenes sværhedsgrad, længde og ikke mindst belønning efterfølgende. Her sidder Dead Souls på tronen, hvor det vitterligt føles som et præstation, når et stort bæst fældes – der er Nioh ikke helt.

Lootsystemet er et område hvor Nioh fungerer rigtigt godt. Du kommer til at samle et hav af ting og sager op, som du kan udstyre William med. Det er blevet sammenlignet lidt med Diablo – og jeg kan sagtens se ligheden. Ud over at du kan finde udstyr og våben, som er inddelt efter hvor sjældne de er, så kommer du også forbi såkaldte Revenant grave. Dette er steder hvor andre spillere er døde. Du kan se hvordan de er døde, og hvilket specielt udstyr de havde. Du kan så mane en AI styret version af vedkommende frem, og kæmpe med ham – med udstyret som den store lokkepind. Det er et smart system som fungerer rigtigt godt.

Nioh er ikke en grafisk åbenbaring, men stilen er flot og der er tydeligvis brugt tid på at ramme det feudale Japan. Mest positivt så er hastigheden konsekvent, og holder sig på et højt niveau. Noget der virkeligt betyder noget, når man er fanget i endnu et dødeligt opgør. Kampsystemet er solidt, og kombineret med en masse spændende udstyr og våben føles det virkeligt givende. Ikke mindst når man får muligheden for at kreere noget selv. Historien er uinspireret og bosskampene ikke så gode som de kunne have været, men det er ikke nok til at trække alvorligt ned i en samlet oplevelse som er pænt positiv.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen