Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Utroligt gennemført.
Redefinere en helt spilgenre.
Skræmmende god historie.
Tid og sted forsvinder
Spillet stopper på et tidspunkt.

Glem din forforståelse om Resident Evil
Man står overfor mange valg som spilanmelder. Det primære er selvsagt om man skal sige ja eller nej tak til at angribe kommende spiltitler. Det drejer sig tit om hurtige beslutninger baseret på ganske halvspontane indskydelser. Illusionen om en stand af vandkæmmede smagsdommere med gigtplagede fingre, som følge af mange års ustoppelig gaming-aktivitet, er flere levels væk fra sandheden. Resident Evil 7. Alene tallet i enden indbyder til, at man skal have spillet i en del år. En af de helt store gyserserier er tilbage, og jeg måtte ærligt lige vende tyggegummiet et par gange, før jeg frivilligt sprang ind i anmelderopgaven. Hvor svært kan det være? Jeg har jo spillet alle de foregående. Men på trods af tallet bagerst i spiltitlen, og mit efterhånden velvoksne spil-CV, så kan alle være med her. Vi starter fra bunden – sletter alt og tager en solid indånding. Nu skal der spilles.

Skal vi alligevel starte med at kigge lidt tilbage i historien, så har de sidste par kapitler i Resident Evil været en omgang John Woo-aktionspilfilms-gejl, hvor muskelpumpede helte og pushup-beklædte trunter har drønet rundt blandt zombie-agtige væsner bevæbnet med håndvåben med kronisk halvtomme magasiner. Ganske underholdende, ja. Specielt uhyggeligt, nej. Men vi smider en streg i sandet, og angriber den forestående opgave. Det første der springer i øjnene er, at dette er et førstepersonsspil. Den næste erkendelse er, at dette spil faktisk kan spilles uden at man skal igennem en hård træning i snørklede kontrollerindstillinger og mindre logiske designvalg i forhold til gameplay. Mine minder om de foregående spil er meget i retning af elendigt gameplay - men ellers ganske underholdende og dog monotone oplevelser. Men glem alt om fortiden. Resident Evil er et blankt lærred, og det afkræver intet kendskab til de foregående seks kapitler i spilserien.

Velfungerende og velproduceret
Sumpene i Louisiana har aldrig været højest på min liste over potentielle rejsemål, så det er forbundet med absolut ingen følelser, da spillet langsomt startes. Ganske hurtigt afløses den følelseskolde indstilling dog af et bankende hjerte, og en svedproduktion normalt forbundet spændende slutrunder og succesfulde lønforhandlinger. Fra at være en kedelig standardopgave indenfor smagsdommererhvervet, så bliver dette hurtigt til en nærværende oplevelse, hvor hjerne og resten af kroppen er mere end bare en passiv deltager. En videohilsen fra min forsvundne kæreste starter det hele. Hun var væk, men nu er hun muligvis at finde i de fugtige sumpe. Hånden er fremstrakt, og jeg slipper kontroller og rækker frem.

Allerede indenfor den første halve time af spillet har jeg været ude i afkrogene af mit normale spænd af følelser indenfor spilhobbyen. De mange spørgsmålstegn i historien krydres med et perfekt gameplay og et vanvittigt tempo i starten. Min anmeldelse af Resident Evil 7 forgik på Xbox One uden andet end et godt headset, en kontroller og en stor fladskærm. Vi er ikke ude i virtuelle virkeligheder og store aggregater til øjnene. Jeg vil endda sige heldigvis. Uhyggen er så tyk, at selv med mit simple udstyr, så er jeg suget ind i uhyggen ganske hurtigt. Tid og sted forsvinder, hvilket som altid er kardinalmærket for et godt spil. Men i dette tilfælde bliver det ganske ekstremt og ambivalent. Jeg vil vildt gerne spille videre, men omvendt så kræver kroppen en overspringshandling – gå nu ud efter den kop kaffe og skål med spejderhagl! Hold da op. Når et spil kan få en derud, så har vi fat i noget.

Kan vække følelser - selv hos en gammel miljøskadet anmelder
Jeg er på ingen måde en nybegynder indenfor denne hobby, og har basalt set været med siden min fætter købte Pong tilbage i 70´erne. Der har været mange store oplevelser, og hundrede gange flere gennemsnitlige og mindre af slagsen. Indenfor gysergenren har jeg spillet næsten alt der er udkommet, og pixilieret bøh og blod har været en stor del af mit bagkatalog. Resident Evil vækker genren igen, og tager et kvanteskridt frem. Alle de rette brikker er med i dette puslespil: flot grafik, gennemført lydtæppe og en tilstrækkelig sær og uhyggelig historie. Det er en cocktail, som injiceres direkte intravenøst gennem en kontroller og en skærm. Kraftfulde virkemidler. En del af det virkeligt uhyggelige kommer fra de billige rækker, og er simple ting som springer på dig, når du mindst venter det. Men det efterfølges af mørke, tavshed og underspillet skræk. Vinden blæser, og der er maddiker i potteplanten. Genren tages seriøst, og uhyggen er gennemført på alle planer. Man kan gå i mørke gange, og eksempelvis passere et klaver. Ikke specielt sært. Men når man så er kommet et par meter væk, og lommelygtens kegle peger i nye retninger, så begynder klaveret pludseligt at spille. Det er summen af alle de små underspillede elementer, der gør Resident Evil til det mest uhyggelige og gennemførte spil, som jeg i nyere tid har spillet indenfor genren.

Gennem spillet får man forskellige sikkerhedsrum, hvor man kan opbevare ting, som man har fundet rundt på banerne. Det kan virke lidt gammeldags, men igen er dette element en del af uhyggen. Du er ude i historien uden det store sikkerhedsnet. Usikkerhed og uhygge er to søstre med samme DNA. De forskellige sikkerhedsrum danner også rammen om missioner ud i de mørke huse og rum i historien. Ture ud efter nødvendigt loot. Helt i linje med de gamle spil, så kan man lave energidrikke og andet ved at blande urter og andre ting, som man finder rundt omkring på banerne. Disse nørdede aktiviteter kan fungere som et frirum inden man igen i gråzonen mellem afsky og iver kaster sig videre i hovedhistorien.

Klokkeklart 10-tal
Hvis vi et øjeblik skal tage et skidt ud af det mørke materieindsmurte univers, har I som læsere nok bemærket den ganske rene karakter, som jeg har valgt at smide efter denne titel. Et så rent statement afføder altid en bunke letkøbt kritik. Men det fede ved at være smagsdommer er, at jeg kun skal stå til ansvar for min egen mening. Jeg kan ikke komme uden om det! Dette er det mest uhyggelige og fængende spil, som jeg har haft i mine konsoller de sidste mange år. Endda måske nogensinde! Spillet er udkommet i en mørk tid, og det sugede mig ind i en helt ekstrem grad. Folkene bag kender deres gyserfilm og litteratur, og en genre som ellers tit tages useriøst, er her fremført som en kongelig ballet. Grafik, musik og gameplay kan kun bringe en til den sidste camp inden summit. Den store tur til toppen af bjerget er her skabt gennem elementernes sammenspil. Jeg har anmeldt spil i godt over ti år, for et spænd af forskellige medier, men aldrig har jeg trukket dette maksimale standpunkt. Dette spil er et mesterværk i mine øjne, og jeg vil anbefale alle at prøve det på et tidspunkt.

Actiondelene er afstemt perfekt i forhold til de mere hjernekrævende puzzledele, hvor aftrækkkerfingeren tilsidesættes i forhold til den grå tænkemasse øverst på kroppen. Man skal tænke, læse, analysere – mens man konstant frygter, hvad der er bag den næste dør. Jeg oplevede, at tiden ganske simpelt forsvandt. Spillet sugede mig ind, og den regngrå danske vinter blev afløst af fugtigt amerikansk sump. Torden, regn og mørke. Blod, indvolde og maddiker. Sære skæbner, uhygge og tavshed. Gysergenren er med Resident Evil 7 vækket fra de døde. Et skud adrenalin direkte ind i sansecentret og jeg er ikke en dag i tvivl om, at dette spil vil være målestok for hele genren mange år frem.

Gamesector Anbefaler

Om Sebastian Reinhold Sørensen

Sebastian Reinhold Sørensen har gamet siden hans irriterende fætter fik klassikeren ”Pong”. Efter mange år med Commodore 16 og 64 gik han all-in på Commodore Amiga, og resten er historie. Efter en pause, mens Reinhold snappede en PhD-grad i mikrobiologi, så kom han tilbage til gaming og skriveriet. Han skriver her og andre centrale steder på nettet – og er altid frisk på at dele ord og oplevelser omkring spil.