Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Flotte produktionsværdier
Kampagnen er ganske underholdende
Film / forlystelsesparktemaet fungerer godt til zombienedslagtning
Multiplayer er gået helt i stampe
Der er ikke meget dybde under den blankpolerede overflade

Så skal action-koen malkes igen
Infinity Ward sidder bag roret på denne omgang Call of Duty. Activisions cash cow, der om noget kan få folk bag tasterne, når der skal uddeles røfler. Det blev hurtigt meldt ud, at vi denne gang skulle ud i et fremtidseventyr, som ville fjerne den faste jord under vores fødder. Den udmelding var med til yderligere, at få kritikerne til at råbe højt. Nu er spillet så landet, og det er der kommet en – scenariet til trods – meget gammelkendt oplevelse ud af.

Som det efterhånden er blevet vane, så er der tale om en tredelt oplevelse, hvor du enten kan kaste dig ud i kampagnen solo, køre en gang Zombiesjov eller drøne online og uddele flyveskaller og håndtegn. Kampagnen kommer med bulder og brag. I min optik skal man ikke tage det for seriøst, det er nærmere en parodi på tidligere tiders actionfilm – eller det håber jeg da i hvert fald det er ment som. Det kommer med patos, så det knager, imens man som den store actionhelt leger tagfat med en fuldstændig baggrundsløs og karikeret superskurk.

Lad historien sidde på bagsædet imens du kastes rundt fra den ene overdådige sekvens til den næste. En festbegivenhed spoleres af de slemme fyre, og herefter føres du med hånden først til lands og senere i rummet. Lettere futuristiske våben, afsindigt manøvredygtige rumskibe og overdreven militærjargon er holdepunkter på rejsen.

Nyt men alligevel gammelt
Men selv om omgivelserne måske er pyntet med alverdens rustfri metaller, så banker der alligevel et gammelkendt hjerte inde under overfladen. Med våben i hånden er det et uhyre velkendt sammensurium af tidens tendens indenfor shootere. Korridorer og niveauforskelle befolket med armeer af fjender skal ryddes. Fjender der er en kombination af robotter og mennesker – begge åbenbart begavet med samme ringe AI i fremtiden.

Forløbet brydes op fra tid til anden, når du i stedet befinder dig i et rumskib bevæbnet med kanoner og raketter. Din radius er begrænset af usynlige mure, der nænsomt skubber dig tilbage til kampen, så ikke noget med at tage på opdagelse. I stedet er det – som på land – et spørgsmål om konstant at skyde, og bare glemme det med at stille spørgsmål. Det er ganske intenst, og egentlig også underholdende nok, når det nu er holdt i passende små doser.

De obligatoriske zombie og online kaos
Når du har fået nok af rumkamp, så kan du i stedet rejse tilbage til et forlystelsesland i 80’erne og bekæmpe zombier. Med lidt let historiefortælling slippes du fri med shotgun og andet habengut, imens den ene sværm af zombier efter den anden stavrer frem fra skyggerne. Du kan alliere dig med andre – også med en ven i sofaen ved siden af – imens der plaffes løs og man dækker hinandens ryg. Det er gammel vin på nye flasker, men det er nu stadig ganske god underholdning.

Sidste ben i treenigheden er multispillerdelen. Her har man nærmest lavet en copy / paste af Anmeldelse af Black Ops 3, men af uransaglige årsager er det alligevel lykkedes at gøre det dårligere. Du kan kombinere forskellige styrker og våben, hvilket på papiret skulle give en myriade af kombinationer, men i realiteten er små variationer over samme tema. Nyt er en spilmode kaldet ”defender”, hvor man skal indsamle en drone og forsvare den mod oppositionen. Det er ganske underholdende, men samlet set et nok til at løfte multispiller op i forhold til de mange andre titler – såsom Anmeldelse af Titanfall 2 og Anmeldelse af Battlefield 1 – der roder rundt i feltet i øjeblikket.

Infinite Warfare er en ganske underholdende titel, som har en del indhold. Kampagnen er, hvis man accepterer præmissen, overraskende underholdende, og temaet for zombieslagtning er velvalgt. Multiplayer er samtidig ikke decideret dårligt, men træder bare lidt for meget vande. Produktionsværdierne er som vanligt helt i top, og det føles som at træde ind i en Michael Bay film. Det er afsindig, uhæmmet action som kan være rar til lidt afreaktion – men leveret uden nogen form for dybde. PRÆCIS som en Michael Bay film faktisk.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen