Score: 5
Playstation NetworkSteam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Ganske intense dogfights.
Setting lægger op til en interessant historie.
Teknisk noget manglende.
Elendigt stemmeskuespil.
Ingen videre dybde i personer eller historie.
Ligner og føles som en budgettitel.

Jorden ødelagt – check, onde megaselskaber – check, rumshooter - check
Det har hurtigt været tydeligt, at cockpitspil er en genre hvor siddende Virtual Reality vitterligt har et edge. Biler, rumskibe og lignede er bare guf, da den glidende bevægelse altså bare harmonerer bedre med vores indre balancesans. Her kommer Space Rift så flyvende, med en rumfortælling spædet op med lidt rumkamp.

Man har valgt at hakke oplevelsen op i fem bidder. I den første episode får du glæden af fem korte kapitler, hvor det primære omdrejningspunkt er at drøne rundt i rumskib samt at få afsløret en større konspiration. Historiemæssigt befinder vi os i fremtiden, hvor Jorden efter et voldsomt meteorbombardement ikke længere er beboelig. Det har skubbet menneskeracen ud i rummet – nærmere defineret vores nabo Mars, hvor den generelle befolkning lever i noget som tangerer slaveri. Undertrykt af store selskaber, som sidder på den livgivende ilt. Så er grundstenene jo ellers lagt til en klassisk gang konspirationsteori.

Du indtræder i rollen som Casey Black. En blank tavle, der uvidende pludselig bliver omdrejningspunktet i en gruppe oprørers kamp mod den undertrykkende elite. Første bane følger dig imens du prøver at få kontrollen under neglene, og styre dit fartøj rundt i det tomme rum. Her skal der mines råstoffer, hvilket sker med et enkelt lille minispil. Inden længe afdækker du dog en black box, hvis indhold lægger kimen til det videre forløb.

Stemmeskuespillet fra helvede
Kapitlerne bliver delt op af små sekvenser, hvor man interagerer med to medlemmer af oprørsbevægelsen. Her er Dr. Eiken samt Saynab Azouad, der er henholdsvis leder og mekaniker. Generelt er historien noget fesent leveret, hvor figurerne både føles og ser endimensionelle ud. Læg dertil et fuldstændigt horribelt stemmeskuespil, der leveres fuldstændigt uden følelse og nerve, og så forsvinder stemningen hurtigt ud af vinduet.

Bedre er det trods alt når du sidder i dit cockpit, men forvent dog på ingen måde at blive blæst væk af glorværdig, medrivende grafik. Det hele er tydeligvis strikket sammen på et lille budget, og det gør sig især mærkbart, hvis du bruger et par sekunder på lige at sondere omgivelserne. Heldigvis skrues der af og til op for tempoet, og i disse ganske intense dogfights fungerer oplevelsen bedst. Styringen er ganske god, og man har tilmed muligheden for at købe lidt nyt habengut mellem missionerne, hvilket er med til at give et (om end svagt) skær af valgfrihed.

Første episode af Space Rift er en noget gennemsnitlig oplevelse, hvor både settingen samt det af man prøver at servere en historie er appellerende. Positivt er det også, når der skrues op for tempoet i diverse dogfights. Desværre har det hele et skær af at være en budgettitel, hvor både teknik, fortælling og skuespil er set meget bedre.

Om Alan Vittarp Rasmussen