Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk præsentation
Mange taktiske muligheder
Velfungerende nye muligheder
Tre fortællinger om samme krig
Meget mere af det samme
Alt for linært
Køb Fire Emblem Fates: Conquest & Birthright hos vore partnere:
 

Vælg mørket eller lyset i spilbutikken
Okay så lad os lige få forhistorien på plads. Kongerigerne Nohr og Hoshido er blevet sure på hinanden. Altså rigtig sure. Ikke bare sådan at de ikke længere liker hinandens opslag på facebook eller skriver nedladende beskeder om hinanden på væggene i offentlige toiletter. Nej RIGTIG sure. Det er den slags surhed, som man kun kan gøre noget ved med en frisk lille krig. Og det er så præcis hvad Nohr og Hoshido gør – starter en krig. Der er åbenbart intet, der rigtig renser luften, som et hurtigt og velgennemført folkemord.

Alt efter om du har købt Fire Emblem Fates: Conquest eller Fire Emblem Fates: Birthright ender du på den ene eller den anden side i krigen (smart, ikke?). Kan du godt lide at være på den mørke side og se tingene lidt fra den klassiske ”onde” side, så køb Conquest, for så ender du med at kæmpe for Nohr og de er omtrent lige så charmerende som manga-nazister. Ja det fremgår faktisk tydeligt af æskerne, da den ene er lys og venlig, den anden mørk og truende. Okay så farven på pakken havde alligevel noget at sige. Der er også en Revelation rute gennem spillet – men det kræver du køber et af spillene, for det er en DLC og der er du (måske ret åbenlyst) ikke med nogle af de to sider i krigen.

Nu kunne det jo godt lyde som om du kommer til at tage masser af vigtige valg og måske endda føle moralens tunge åg på dine skuldre, når du skal vælge hvilke vej historien skal gå. Men nej. Der er ingen moralske valg eller dilemmaer, når du først har valgt side og det gør du som bekendt allerede nede i spilbutikken. Historien er lineær og ofte ret teksttung, men det gør ikke voldsomt meget, da oversættelsen er glimrende og der er mange karakterer og figurer at holde styr på (indtil spillet går totalt Game of Thrones amok og myrder dem til højre og venstre)… ups… spoiler.

Klassisk taktisk rollespil
Til trods for fin historiefortælling, så er højdepunktet i Fire Emblem Fates (og i alle de foregående Fire Emblem spil som f.eks. originalen, Awakening, Shadow Dragon, Radiant Dawn og Path of Radiance) naturligvis de taktiske kampe. Spillet er, som sine forgængere, et taktisk rollespil, hvor du skal styre soldater rundt på et kort i et trækbaseret kampsystem, der har masser af facetter og muligheder. Kortene er i sig selv en stor del af fornøjelsen, for de er fantastisk designet med masser af variation og detaljer og med den nye ”dragon vein” færdighed kan du, under slagene, påvirke slagmarkens udseende og ændre væsentlige forhold i kampene. En smart ide og ikke mindst en kærkommen nyhed.

Mens kampene i denne type af taktiske rollespil altid har været præget af en vis form for sten-saks-papir logik (tidligere Fire Emblem spil f.eks. lanser-økser-sværd) så tilføjer Fates en række nye våbentyper som f.eks. magi og buer, der gør det taktiske spektrum bredere og mere interessant. En anden smart feature at holde øje med er, hvordan dine soldater forholder sig til hinanden. Bruger du de samme helte sammen i kamp mange gange vil de udvikle venskaber og dermed åbne op for nye angreb og nye dialogmuligheder. Det er i sig selv ikke voldsomt nytænkende, men det fungerer rigtig godt og er blot endnu en taktisk faktor du skal tage med i dine overvejelser.

Mellem missionerne har man en form for base, der fungerer som en HUB verden, hvorfra du kan købe udstyr og andet militært habengut til dine soldater (læs: dit kanonføde) og naturligvis også udbygge basen i det omfang du har ressourcer til det. Det hænder også at der kan dukke en sidemission eller to op, men det hører generelt til sjældenhederne, for Fire Emblem Fates er særdeles lineært opbygget.

Fire Emblem Fates er et relativt svært spil – især hvis du er nybegynder i genren. Heldigvis er der flere sværhedsgrader at spille på og kun de absolut hardcore bør spille på de højeste sværhedsgrader, hvor døde soldater forbliver døde og hvor fjenden let får et taktisk overtag. Vil du slippe for mange frustrationer, så spil spillet i ”casual mode” i stedet for, for der får du bl.a. døde soldater tilbage efter hver kamp.

Alt i alt er Fire Emblem Fates et temmelig traditionelt Fire Emblem spil med lige tilpas nok nyt til at spillet føles interessant og tillokkende for fans af genren. Teknisk er spillet fantastisk gennemført med virkelig god og stemningsskabende musik, smuk grafik og rigtig flotte mellemsekvenser. At spillet i realiteten bare genopfinder den dybe tallerken er måske lidt skuffende, men fans af serien ved i hvert fald lige hvad de får – og nogle gange er det måske også en kvalitet.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).