Score: 7
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Anderledes indgangsvinkel til teknologier
Solid skibsdesigner
Underholdende taktiske rumslag
Ligner så meget andet
Tyndbenet økonomi og diplomatidel
Køb Polaris Sector hos vore partnere:
  

Vi napper en Astronaut i Polar is sektoren
Næ, det er ikke et skjult forsøg på at plante en reklame for Polar is nu hvor sommervarmen endelig har sat ind. Polaris Sector er (endnu) et strategispil der foregår langt ude i rummet efter ”4xUd formularen”; Udforsk, Udvid, Udnyt og Udslet (ikke at forveksle med udslæt).

Lad os bare slå fast med det samme at Polaris Sector ikke er et spil, der genopfinder eller nyskaber genren. Det er et ganske solidt spil med masser af muligheder og en stejl indlæringskurve, hvor hovedvægten helt klart er lagt på det sidste af de fire ”Ud” og hvor det at mestre de taktiske slag i rummet er nøglen til succes.

Udforsk og udvid
Spillet består af en todimensionel galakse med op til 900 planeter hvor op til ni forskellige racer lurer på at du enten indleder diplomatiske forbindelser med dem eller, mere sandsynligt, går i galaktisk krig med dem. Du starter i det små på din hjemplanet og sender herfra spejder skibe ud for at udforske og kolonisere nye verdener og på den måde bygger du i bogstavelig grad et spindelvæv af planeter, der er knyttet sammen med transportruter, som samtidig udgør den eneste vej du kan rejse gennem galaksen. Det virker umiddelbart en anelse fjollet, men giver på sin vis mening i det omfang at skibene hele tiden bliver nødt til at mellemlande på nærmeste planet for at tanke brændstof og forsyninger. Kolonisering af planeter kan du enten selv mikrostyre, eller du kan overlade det til computeren at kolonisere en ny planet. Der er ikke voldsomt meget dybde i styringen af de enkelt planeter, som mest af alt blot tjener som ressourcedepoter og stoppesteder for dine rumflåder, selvom planeter godt kan finde på at gøre oprør mod dig hvis de er utilfredse med dit styre.

Udnyt
De ressourcer, der nu begynder at tikke ind på din konto, skal du bruge til at forske i nye teknologier. Her kan du vælge at prioritere dine knappe ressourcer mellem kemi, matematik, fysik og biologi. Hver af disse grundvidenskaber giver adgang til at forske i en masse forskellige underområder, men til forskel fra andre spil i genren er der ikke en traditionel træstruktur du skal bevæge dig ned igennem, i stedet har du frihed til at shoppe mellem alle de mulige slutresultater med det samme. Det har den afledte effekt at spillets forskellige racer potentielt kan udvikle sig i helt forskellige teknologiske retninger og giver på den måde en masse variation i hvordan de store rumslag i sidste ende kommer til at spænde af.

Ressourcer skal du også bruge til at brødføde dine befolkninger og ikke mindst til at bygge en slagkraftig rumflåde, så du kan tvære en hver form for konkurrerende intelligent liv ud indtage rollen som enehersker af galaksen. Det leder os elegant videre til spillets sidste Ud-.

Udslet
Glem alt om diplomati og fredelig sameksistens i rummet. Polaris Sector er ikke skabt for at du kan føre dig frem som en interstellar version af Alternativets Uffe Elbæk med fred, balance og kødløse dage. Helt fra spillets glimrende tutorial, står det klart at Polaris Sector handler om at vinde galaksen med rå militær magt og strategisk kløgt. Stjernekortets med dets forbindelsesruter mellem stjernerne kunne lige så godt være et strategisk kort over terrænet ved Gettysburg eller Waterloo. Det er fyldt med flaskehalse og knudepunkter og strategisk vigtige steder som bare skriger efter at blive brugt til gigantiske slag. Og her er det også at spillet virkeligt leverer varen. Det starter med din rumskibsværft, hvor du selv kan designe rumskibe i alverdens størrelser og med alverdens udstyr. Der er rigt udvalg af både spejdere, jagere, jagerbombere, destroyere, hangarskibe og krydsere som du kan tilpasse fuldstændigt efter behov med både våben og udstyr.

Slagene i Polaris Sector minder mest af alt om slagene i Star Wars Empire at War, eller om en light udgave af Homeworld. De foregår i real-time med mulighed for at pause eller justere hastigheden og består i strategiske manøvrer med formationer af rumskibe kombineret med forsøget på at udnytte de enkelte skibes styrker og svagheder. Det bedste våben mod fjendens krydsere vil for eksempel ofte være at benytte jagerbombere der kan angribe i en sværm og samtidig undgå krydserens tunge våben, men de er til gengæld næsten chanceløse hvis modstanderen sender jagere på vingerne og skal derfor have en eskorte af egne jagere, som så kræver at du har et hangarskib med, som igen er sårbart overfor …

Den spillestil du bringer med til slagene peger direkte tilbage på de skibe du designer og bygger. Hvor mange skibe i flåden skal udstyres med skannere, som gør dig i stand til at opdage fjendtlige jagere hurtigere? Skal du have plads til meget brændstof eller vil du bygge optankningsskibe, der kan ledsage flåden? Hvor mange torpedoer skal dine jagerbombere have ombord i forhold til deres hastighed og manøvredygtighed?

Udfald
Selvom Polaris Sector på ingen måde er nyskabende, formår spillet alligevel at finde sin plads på hylden gennem en række tilvalg og ikke mindst fravalg. Handel, diplomati og detaljeret styring af dine planeters økonomi er kraftigt nedtonet og fokus er i stedet lagt på udvikling af rumskibe, strategi og taktik i forhold til rumslag og i noget mindre grad; forskning i nye teknologier. Resultater er blevet et spil der i den grad kan tilfredsstille aspirerende rumgeneraler, mens de tilsvarende rumpolitikere og rumøkonomer nok må kigge andetsteds.

Om Jesper Søtofte