Score: 6
Playstation Network
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence
PositivtNegativt
Kompakt spilmekanik
En hyldest til originalens æstetik
Masser af unlockables
Inkluderer Amiga-originalen
Gårsdagens grafik
Re-designet af bæstet
Originalen var slet ikke blodig!
Kort spil
Begrænset indhold

Bæstet i nye klæder
Det typografisk veldesignede logo for Psygnosis var i 90’erne et synonym for grafisk elegance og æstetiske hovedværker. Commodores Amiga førte periodisk i feltet med en teknologisk magtdemonstration i lyd og billede, mens PC-ejere skamfuldt klattede rundt med EGA og biplyde. Britiske Psygnosis satte et skyhøjt niveau for at udnytte computerens kræfter og leverede en æstetisk facade som drejede hovederne af led. Meeen set med nutidens øjne var Psygnosis også storleverandør af hule spil med flotte farver. Ofte en ren facade af imponerende præsentation, pakket rundt om et spinkelt og dårligt testet gameplay som efterlod meget tilbage på kravspecifikationen for et godt spil.

Shadow of the Beast, udviklet af Reflections for Psygnosis, var sådan en forestilling. En opstilling af ikonisk musik, stilfuld, grafisk præsentation og den store tekniske begivenhed: 10 lags parallax scroll som skabte en hidtil uset, glidende dybde-effekt så øjenlågene krøb op under kraniet. Men under det kunstneriske røgslør gemte sig en temmelig banal, alt-for-svær og dårlig testet action-platformer med kedelige fjender og rutinepræget mønstergenkendelse. Dengang var det lige meget. Vi spillede det!

I nutiden kan intet spil slippe uskadt gennem kritikkens nåleøje med flot præsentation alene. Der skal kalorier til. Noget fyld til de tomme tønder. Egentlig er det en mystisk, uortodoks handling at bringe Shadow of the Beast tilbage til 2016. Hvorfor? For at sætte nye standarder for grafisk kvalitet, båret på tynde bambusstænger? For at rekonstruere det gamle koncept og få anmeldertæsk på Gamesector? Ikke helt. Man kan højst kalde Shadow of the Beast anno 2016 for en fan-baseret hyldest til det gamle Amiga-bæst. Ikke en gentagelse af det gamle, dårlige gameplay.

Faktisk er Shadow of the Beast 2016 et andet gameplay. En slags lineær 2.5D platformer, med et timing-baseret kampsystem som udgør spillets kerne. I begyndelsen suser tankerne tilbage til God of Wars button bashing, men hurtigt fornemmes en motorik, som er mere bastant og progressiv. Banerne i det stilrene fantasy-univers, tydeligvis også inspireret af originalen, har sin del af løb, kravl, slide, hop og spring, men spillets reelle momentum opstår når bæstet bliver låst mellem to portaler, hvorfra et fastlagt antal fjender angriber fra begge sider. Spillet vil have dig til at træne, time, indøve og forfine din teknik for at skabe et sømløst flow af modangreb, des dygtigere du bliver des mere eskalerende i rødfarvet lemlæstelse. Et tryk for tidligt eller for sent afbryder dit euforiserende flow, blodudgydelserne pauser og dine point reduceres.

Uden om kampene er Shadow of the Beast smedet sammen af en mere banal spiloplevelse, hvor enigmatiske baner, portaler og puzzles føles som pausefisk. Det er mest fedtet rundt om kødet. I erkendelsen af, at der måske ikke er tilstrækkelig kræs i spillets kerne, leger Shadow of the Beast med flere lag af online-integrationer, bygget til at stimulere den indbyrdes konkurrencementalitet. Det er mere blevet et point-baseret spil hvor fremgang og talent hele tiden sammenlignes med andres spillere. Nogen du kender, og mange du ikke kender. Men, det kræver også at du dedikerer dig til spillet, bliver fan og rent faktisk går op i hvor god eller dårlig du er i forhold til de andre. Er du en græsk katolsk singleplayer type-of-guy, som bare vil kæmpe sig gennem det relativt korte spil, så vil du ikke miste nattesøvn over spillets online-features.

Men vent, der er mere! Flere krydderier på hylden skaber flere muligheder, og med en stribe unlockables får helheden mere bemyndigelse. Via optjente point kan du låse forskellige funktioner op, blandt andet mulighed for at få det kryptiske sprog oversat, så du faktisk forstår historien. Eller med en relativ lille sjat point, kan du låse Amiga-originalen op og genopleve spillet som skabte hele postyret. Fedt for nogen, gimmicks for andre. Det er et strejf af aromaer, skabt til at forlænge levetiden og motivere dig til at genbesøge bæstets rejse, men har ikke betydning for selve spillets kerne.

Rent grafisk er Shadow of The Beast 2016 ikke den samme attraktion som det var i 1989. Langt fra. Den visuelle kvalitet er ret Playstation 3 ½’agtig, set før og overgået mange gange, mens re-designet af selve bæstet skuffer denne gamle Beast-veteran. På bundlinjen er bæstets genfødsel på konsollen, et spøjst fan-inspireret initiativ der kærtegner følelsen for nostalgi hos tidligere Amiga-ejere, og en sjov moderniseret tolkning af den gamle Psygnosis-stil, men selv som et budgetteret download-spil, er der ikke tilstrækkelig glød eller originalitet til at blive hængende efter sengetid. Et makværk er det ikke, men en middelmådighed som, uden sin spilhistoriske titel, formentlig aldrig var blevet undfanget.

Om Torben Andersen