Unravel

Score: 7
Playstation NetworkSteamXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Uvirkeligt smukt
Charmerende (garn)nøgleperson
Varierede opgaver
Frustrerende design
Mangler den røde tråd

Helt tilbage i 1978 sang Shu-Bi-Dua i ”Den Røde Tråd” om hvordan livet er kort og stillede spørgsmålstegn ved, om der mon overhovedet er en mening med det hele. På utroligt mange måder er Unravel et smukt lille platformspil, der handler om fuldstændigt det samme.

Livet er indviklet
Unravel betyder at trævle op og i Unravel spiller du rollen som ”Yarny” (Som på dansk vel nærmest bliver til ”Garnlig”) en levende rød garnnøgle, der hopper ind i et gammelt støvet fotoalbum og optrævler en families efterladte og glemte minder fra vugge til grav. Det er en underlig melankolsk og deprimerende affære, der er spækket med symbolik omkring det, at finde en mening – en rød tråd – i livets forgængelighed og brutale korthed. Men der kommer aldrig rigtigt en forklaring på noget som helst. Der er bare en række frosne spøgelsesagtige karakterer, der dukker kortvarigt op i baggrunden til din egen fri tolkning.

For at gøre det helt klart. Unravel er urealistisk smukt. Det er et klassisk todimensionelt platformspil, men det er præsenteret på en 3D baggrund i computergrafik, der er tæt på fotorealistisk samtidig med at det har et udvisket drømmeagtigt skær. På denne baggrund hopper og svinger den voldsomt charmerende garnfigur, Yarny, sig af sted, mens han langsomt vikler sig selv op og bliver tyndere og tyndere. Det er din opgave at lede ham gennem banen inden han løber tør for garn og ikke kan komme længere – Eller i det mindste leder ham hen til den næste klump garn, der kan forlænge hans rækkevidde. Garnet er samtidig din (garn)nøgle til at løse opgaver undervejs. Det betyder, at du skal bruge garnet til at binde fast til ting, til at hoppe på, kravle i og svinge i, samt bruge som rampe til at skubbe ting op ad.

Livet hænger i en tynd tråd
Både den absurd smukke grafik og de spøgelsesagtige personer, der bliver ved at dukke op, leder tankerne hen på The Vanishing of Ethan Carter, men hvor førnævnte var et fabelagtigt godt spil, nøjes Unravel med at glimre ved sin charme og smukke grafik, men ellers mest frustrere ved dårlige designmæssige beslutninger, der får dig til brutalt at ville myrde Yarny med den nærmeste strikkepind i ren frustration.

Alt for ofte vil du opleve at Yarnys tråd er for kort, fordi du har bundet en knude for meget undervejs, eller er kravlet over hvor det var kortere at kravle under. Konsekvensen er, at du er tvunget til at vikle baglæns igen for at vikle dig ud af problemerne og gentage det hele igen herfra. Døden kommer også ofte alt for tilfældigt og uforudset, hvor rullende sten, angribende fugle og ting, der falder ned kan slå Yarny ihjel på et splitsekund uden at du har en chance for at forhindre det.

Hvor mon den er, den røde tråd?
Symbolikken står i kø alle vegne i Unravel: Minder der bliver optrævlet, den røde tråd, livets skjorte der er for kort, tiden der ubønhørligt rinder ud. Hvis du sætter dig ned spiller Unravel, kan du sikkert hurtigt finde på mindst en håndfuld mere. Men bortset fra den strimmel af garn som Yarny langsomt efterlader bag sig, er der ikke nogen rød tråd at finde i handlingen. Kombineret med de mange frustrationer spillet giver undervejs, ender det med at være den sindssygt smukke grafik og opfindsomheden i de opgaver Yarny skal løse der, trods alt, redder helhedsindtrykket for Unravel.

Om Jesper Søtofte