Score: 5
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Fear
PositivtNegativt
Nydelige rumskibe
Som udgangspunkt tro mod figurspillet
Kluntet kontrol
Elendig AI
Langsommeligt og kræver konstant mikro styring
Ingen saves under missioner
Ensformigt

Games Workshops rodebutik
Siden THQ besluttede sig for at lukke og slukke har rettighederne til Games Workshops gigantiske univers været spredt for alle vinde, hvilket har resulteret i en blandet landhandel af spil i særdeles svingende kvalitet (Warhammer 40.000 Armageddon jeg kigger på dig!). Franske Tindalos har nu udgivet Battlefleet Gothic: Armada baseret på figurspillet af (næsten) sammen navn, men selvom de to spil på mange måder er identiske, så har TIndalos truffet nogle sære designbeslutninger undervejs.

Er du ikke bekendt med Battlefleet Gothic eller Warhammer 40.000 settingen, så lad os lige ridse den op ganske kort. VI er i fremtiden, hulkens langt ude i den faktisk. I en tid hvor krig er det eneste punkt på dagsordenen og hvor menneskeheden kæmper mod rumorker, rumelvere og alskens andet kaos kryb. I Battlefleet Gothic foregår det i store (og i enkelte tilfælde: små) rumskibe, som du får kommandoen over. Som kaptajn over først ét rumskib og siden en hel lille eskadrille, skal du sikre freden for en række planeter. Og i Warhammer 40.000 universet sikres fred bedst ved at føre krig. Det er lige vores form for filosofi!

Men i virkeligheden er historie og selve baggrunden for spillets setting ligegyldig. Det du skal fokusere på er at styre dine rumskibe på et 2D stjernekort (Tindalos har ikke indset at bevægelse i rummet nok ikke er låst til 2D, men de er også fra Frankrig, så måske er det undskyldningen). Hver mission kræver som udgangspunkt at du ødelægger fjendens rumskibe. Missionerne kan være krydret med ting du skal eskortere eller beskytte eller steder du skal udforske, men på bundlinje er altid en kamp mod fjendens rumskibe. Da spillet, som nævnt, foregår på et 2D stjernekort, kunne du lige så godt erstatte ordet ”rumskib” med ”slagskib”, ”linjeskib”, ”panserkrydser” eller noget helt tredje.

Rumkamp i slowmotion
Problemet med Armada opstår, når du kommer i kamp med fjendens skibe. Det originale figurspil var naturligvis trækbaseret, men af Gud ved hvilken årsag er Armada en form for kluntet real time. Du kan give automatiske angrebsordrer til dine rumskibe, men det får dem til at placere sig i en kødrands-agtig bunke, mens de drejer rundt om sig selv og / eller fjenden. Hvis du nogensinde har bandet dine skibes AI til helvede i Empire: Total War, så ved du præcis hvad jeg taler om. Eneste løsning på problemet er at styre hvert enkelt skibs bevægelser selv, hvilket kræver konstante tryk på spaceknappen, da det pauser spillet, så du kan give nye ordrer.

Det tager en evighed. Og så lidt til endda. Tryk på space, tryk på en knap for at anvende et speciel angreb, tryk på space for at starte tiden igen, se angrebet blive udført, tryk på space igen og så videre. Efter de første par missioner får du selv mulighed for at udbygge din flåde med nye typer af skibe, der bringer nye specielle færdigheder og angrebstyper til din flåde. Men i realiteten er forskellene på fartøjerne ikke særlig stor, end ikke på tværs af spillets fire racer og det gør kampene ensformige i længden.

Krydrer man de problemer med kluntet kontrol, der plages af alt for mange knapper og ikoner, manglende muligheder for at gemme undervejs på missionerne og en sværhedsgrad, der kan variere voldsomt (og som betyder, at du med sikkerhed taber, hvis du lader spillets AI styre dine skibe) så bliver slutproduktet en en trist oplevelse, der ofte føles mere som en sur pligt end underholdning.

Games Workshop paradokset
Jeg forstår ikke alle disse konverteringer af ”klassiske” Games Workhop bræt- og figurspil. Jeg forstod det ikke da jeg anmeldte Space Hulk og jeg forstår det stadig ikke. Hvis man ønsker at genskabe spillet, så fans af originalen kan genopleve nostalgien i digital form, så skal man da lade spillet være en tro kopi af originalen og sørge for at det er hurtigere at spille end brætspillet. Det er Armada ikke. Men hvis man ønsker at bygge videre på originalen og skabe et spil med en masse nye facetter og muligheder, så skal man da i det mindste sørge for at de basale spilmæssige funktioner virker. Der gør Armada heller ikke.

Så er der intet at komme efter i Armada? Jo da, det er da periodevis ganske morsomt at tøffe rundt med rumskibene og spillets stemning og setting er glimrende – om end ret ligegyldig, når laserkanonerne først begynder at fyre løs. Spillet er en mærkelig størrelse, for det kræver nok at man har kendskab til det originale spil, eller i hvert fald bare en fjern interesse i taktiske kampe mellem rumskibe anno år 40.000 (og hvis man ikke er Warhammer 40K fan har man næppe det), men er man fan af originalen er der en stor risiko for at man vil blive skuffet over denne version. Så er du advaret.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).