Score: 7
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Online
PositivtNegativt
Mange muligheder for at slå folk ihjel
Stadig et ganske unikt spilkoncept
Flot kulisse
Mangler noget til at holde dig fanget
Lange hentetider

Agent 47 er blevet gammel – men er still going strong
Man må nu alligevel have respekt for hvor længe det egentlig er lykkedes at holde Agent 47 flydende og ikke mindst relevant i et evigt skiftende digitalt spilhav. Denne gang har man taget inspirationen fra seriernes verden, hvor netlfix, HBO med videre har formået at fange os og gøre binge-watching til et hjemmebrugt begreb. Vi har dykket ned i første episode af Hitmans nye tilværelse, og sidder tilbage med lidt blandede følelser.

Ideen er som sådan rigtigt god. Det med at klippe noget op i mindre bidder, og lade beskueren sidde tilbage med en solid cliffhanger, imens man forventningsfuldt glæder sig til næste afsnit. Det er et koncept som eksempelvist Telltale har formået at flytte fra TV-serier til spilverdenen. Med en ikonisk person som Agent 47 ligger det jo ligetil, at blande en spændende historie med den taktisk spillemæssige tilgang som altid har været spillets varemærke.

Lad os med det samme få på det rene, at historiefortællingen ikke er udviklernes hovedmission. Ud over ganske få sekvenser i spillets start, så står dette tilbage som en skøn spildt chance. Vi er ellers helt tilbage ved den kommende superlejemorders første spæde babyskridt, men det bliver ved antydningerne og ender blot med at være en dårlig undskyldning for at introducere dig for spillets mekanikker i et par træningsbaner.

Med det sagt, så er især den første bane lidt af en præsentationsmæssig genistreg. Ikke at banen som sådan er noget ypperligt, du skal om bord på en luksusyacht, hvor du i ly af lidt festivitas skal begå dagens første likvidering. Nej, det er mere det, at efter du har listet dig vej igennem første gang, så brydes lænkerne og IO Interactive afslører hvad deres mål er med hele oplevelsen.

Groundhog Day for lejemordere
Du starter nemlig med at blive holdt i hånden, og løbende får du hints om hvad næste skridt er. Efter det første vellykkede gennemløb sparkes du tilbage til start, og så får du ellers lov til endnu en gang at liste dig ombord på omtalte yacht. Det er her tøjlerne slippes, og i stedet for en fast formel får du en række forskellige objektiver, som du kan forsøge at opfylde på din vej frem. Så skal målet ende livet med en redningsbåd i hovedet? skal du finde den udklædning der befinder sig i en kahyt i den nedre del af skibet? Eller skal du måske i stedet forgifte en drink med rottegift?

Efter du er kommet i mål, bliver konceptet bredt yderligere ud på en militærbase inden du får den fulde oplevelse til et overdådigt modeshow i Paris. Det er en stor knejsende bygning, der er kulissen til dine mange mord. Der er strøet omkring med muligheder for at likvidere de to mål du har, og du har samtidig mulighed for at justere lige præcis hvor meget assistance du skal have i at nå målet. Som i starten er der igen en tjekliste, som du kan sætte flueben ved, og der er selvfølgelig lidt spoilere at hente her. Dertil er der også deciderede forløb, som du kan igangsætte, og som vil gelejde dig igennem et prædefineret mord. Det vil med andre ord få dig til at løbe rundt til checkpoints på vejen mod en grand finale.

Den gamle gut kan stadig underholde
Når man lister sig rundt imellem folk på jagt efter et mål, og planen man har i hovedet ender med at være perfekt, så er Hitman rigtigt underholdende. Det er i observationen af omgivelserne kombineret med din egen logiske sans at det her koncept har sin værdi. Udfordringen er, at den kunstige intelligens – der altid har været en af seriens mest markante hæmsko – har sine alvorlige udfald. Når man nu ikke vælger at skabe en illusion ved en dyb fortællemæssig baggrund, så er det bare alfa omega at selve kernegameplayet spiller, og det gør det desværre ikke altid her.

Du vil komme i en lang række episoder, hvor spillets logik bukker under for tåbelige programmeringshuller. Du kan banke et måls bodyguard ned lige bag vedkommende, tage bodyguardens tøj på og gå over til målet uden han bemærker at hans trofaste følgesvend nu fuldstændigt har skiftet udseende. Folk kan stå og kigge tomt ud i luften, imens du begår ugerninger. Andre gange har en helt sindssyg sjette sans, som fanger dig nærmest inden du har gjort noget galt.

Kan du ellers lide konceptet, så er jeg sikker på at du vil forsøge at gå igennem banen endnu et par gange, og forsøge at myrde målene på andre faconer. Men efter lidt tid, så har du nok fået nok af omgivelserne, og så er der bare ikke mere at komme efter. Man sidder ikke med en cliffhanger, som gør at det bobler i maven frem mod næste udgivelse. I stedet er forventningen, at det bare er mere af det samme i nye omgivelser. Vi håber for levetiden af dette episodiske udspil, at udviklerne sørger for lidt mere variation næste gang.

Om Alan Vittarp Rasmussen