Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fremragende lydside
Gode skuespillere
Rodet historie
Rodet gameplay
Delvist dårlig styring
Køb Quantum Break hos vore partnere:
 

Quantum Break er finske Remedys 3. "store" spil efter Max Payne og Alan Wake, hvor vi måtte vente hele 8 år på sidstnævnte, som led under udskydelser og atter udskydelser af release-datoen. Så galt er det ikke gået hvad angår Quantum Break hvad angår produktionstiden. Forventningerne har som sagt være tårnhøje, og diverse trailers udgivet siden annonceringen har da også hver gang skærpet nysgerrigheden efter, hvad Quantum Break nu var for en størrelse. Inspirationen fra "bullet time" fra Max Payne-spillene er tydelig, og var man vild med den slags fremtidsfeatures i Max Payne, får man mere af samme skuffe i Quantum Break - ja, meget mere!

Quantum Break er i bund og grund en 3. persons shooter. Du er Jack Joyce, som vender tilbage til sin hjemby, Riverport i Massachusetts, hvor din gamle ven, videnskabsmanden Paul Serene, er i færd med at udføre et tidsrejseeksperiment. Et projekt, som Paul har arbejdet på sammen med blandt andre Jacks bror William. Eksperimentet går selvfølgelig galt, og både Jack og Paul bliver "inficeret" med Chronos, som er det materie, som gør tidsrejse muligt. Infektionen bevirker, at de bliver udstyret med forskellige tidsrelaterede superkræfter, som bliver tilgængelige i løbet af spillet. Eksempelvis at stoppe tiden, at affyre en kraftig tidsbombe, som udsletter alt i nærheden eller at se ind i fremtiden og tage beslutninger, før tingene reelt sker. Du kan også sætte et tidsskjold op eller spole tiden hurtigt frem og flere andre ting. Historien vil jeg herudover ikke afsløre for meget af, men det indbefatter selvfølgelig en hemmelig organisation, som man ikke rigtigt ved, hvor man har, og så får Jack hjælp af forskellige personer gennem spillet. Historien er desværre også en af spillets akilleshæle. Der er lagt an til noget stort, men den præsenteres desværre på en noget forvirrende måde. Den er simpelthen ikke velskrevet, og selv om glimrende skuespillere som Dominic Monaghan (Lost og Ringenes Herre), Shawn Ashmore (X-Men) og Aidan Gillen (Game of Thrones) gør sit til at højne niveauet, forbliver det en lidt plat fortælling, som ikke helt formår at bevare det spændingsniveau, der i starten lægges op til.

Spillet er gameplaymæssigt opdelt i 2 forskellige dele - en actiondel og en puzzle/historiedel. Actiondelen består mestendels af hæsblæsende ildkampe, hvor du som regel også skal bruge dine superkræfter til at klare dig igennem. Hertil har du et arsenal af forskellige skydevåben, hvoraf det dog er svært at mærke forskel på ret mange af dem. Der er masser af cover i dette spil, hvor din helt nærmest automatisk finder ly mod fjendens kugler, hvorfra du så kan vælge at snige dig frem eller bare mase hårdt på og plaffe løs. Det kan ofte svare sig at snige sig ind på fjenderne, og her er brugen af lys og skygge tydeligt inspireret af Remedys andet store hit Alan Wake. Blandingen af skydevåben og tidsmanipulering lyder umiddelbart som en spændende cocktail, men desværre forbliver denne del på et middelmådigt niveau og fungerer slet ikke nær så godt som kampene i Max Payne-spillene.. De (måske alt for) mange forskellige tidsmanipulationsevner kunne med fordel muligvis være kogt ned til 1 eller 2 - der er simpelthen alt for meget at holde styr på til, at spillet bliver rigtigt sjovt og får et flow, der kan nydes fuldt ud. Det virker lidt som om, at udviklerne har glemt spilbranchens vigtige mantra; "Kill your darlings", og simpelthen serveret for meget på en og samme gang.

Spillets anden del består af en masse lange historiedrevne mellemsekvenser, hvor man blot bevæger sig lidt rundt, krydret med simple puzzles, hvor man med nogle af sine superkræfter skal nå fra A til B. Det er simpelt og ofte nemt, men heller ikke denne del kommer på noget tidspunkt til at føles sådan rigtigt sjovt for alvor. Animationerne af din karakter virker ikke gennemtænkte og ser heller ikke alt for overbevisende ud visuelt, og styringen kan til tider virke alt for kluntet i forhold til nogle gange at skulle nå forbi en passage på kort tid. Den slags grundlæggende ting skal altså sidde lige i skabet, før et spil kan føles sjovt. Herudover kan du hele vejen gennem spillet finde forskellige ting, der gør dig klogere på, hvad Monarch er for en størrelse, og hvorfor det hele er kommet hertil. Det er tidskrævende, men egentlig ganske fint. Og selvfølgelig er der koblet achievements også på denne del af spillet, hvilket i det mindste forlænger spilletiden ret meget. En anden ting, der forlænger spilletiden, er, at du på forskellige tidspunkter i spillet, skal foretage nogle store valg, som har indvirkning på resten af spillet. Ikke sådan gameplaymæssigt, men mere historiemæssigt, uden dog at det mærkes helt ind til benet. Det er en glimrende ide, at man kan opleve spillet flere gange ved at gøre forskellige valg hver gang, men det har dog ikke afgørende indflydelse på den samlede oplevelse.

Spillet består af 5 kapitler af gennemsnitligt ca. 2 timers varighed, inklusive mellemsekvenser. Og foruden de animerede mellemsekvenser krydres fortællingen med lange filmpassager af ca. 20 minutters varighed stykket, hvor ovennævnte skuespillere sætter et om end ikke markant, så i hvert fald ganske fint aftryk på selve historien. Skuespillet er godt, men historien leveres heller ikke her alt for overbevisende.

Visuelt er Quantum Break på nogle områder et virkeligt flot spil, og på andre områder ikke så gennemført. Animationerne hænger sammen med den lidt kluntede styring og ser af og til lidt sjove ud, men de har dog også en vis kvalitet på nogle områder. Omgivelserne er virkeligt flotte og detaljerede, og i passager kan man nærmest kalde grafikken fotorealistisk. Mange af de effekter, der ses i forbindelse med tidsmanipulationen, virker lidt underlige, mens andre ser supergodt ud. Det er altså lidt en blandet fornemmelse man samlet set får af grafikken, som dog afvikles flydende, og jeg oplevede ikke noget problem her på noget tidspunkt.

Lydeffekter og musik er fremragende. Underlægningsmusikken passer virkeligt fint ind i spillet - både når der er action og i de mere stille passager, og lydeffekterne holder samme niveau.

Hvis bare hele spillet havde holdt dette niveau, havde vi haft at gøre med et af årets bedste spil, men desværre bliver Quantum Break for undertegnede en oplevelse af de blandede. En række fede actionsekvenser, et par udfordrende puzzles, en delvist flot grafik, gode skuespillere og en superflot lydside er desværre ikke nok til at opveje, at alle elementerne kogt sammen forbliver en lidt rodet og lidet overbevisende affære.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.