Fortified

Score: 6
SteamXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence
PositivtNegativt
Sjov baggrund i 50'er sci-fi
God blanding af Tower Defense og action
Charmeforladt
Kedelig grafik
Ensformige baner

Det er svært at putte noget alvor eller realisme bag et spilkoncept, hvor fjenderne spadserer i gåsegang gennem en labyrint af dødsfælder – Og i Fortified er der da også klogeligt valgt en humoristiske og lettere fjollet indgangsvinkel til Tower Defense genren. Spillet tager inspiration fra 1950’ernes lavbudget science fiction film og fortæller en papirstynd historie serveret i en tegneserieagtig indpakning med bevidst elendigt og overdrevent stemmeskuespil. Historien i Fortified er således, kort fortalt (og i sin helhed), at Jorden (læs: en by i USA) er under angreb fra Mars og at fire arketypiske (eller stereotypiske) amerikanske 1950’er helte er de eneste, der kan redde Jorden fra U N D E R G A N G !!! (da-da-daaaaa!)

Marsmand på dåse
Redningsaktionen foregår over 12 omgange Tower Defense hvor vores gæster fra Mars (som både i udseende og intelligens minder mest om dåsemakrel) vralter fra deres teleporteringssted og ned gennem byens øde gader for at nå frem til din rumraket. Din opgave er, i skikkelse af din foretrukne helt, at nedlægge al dåsemakrel inden de når frem til og får ødelagt din raket. Til din hjælp har du en sjat penge, som planetens befolkning har sparet sammen og som du kan bruge på at stille forskellige former for våben op på marboernes rute og håbe på at det er nok til at stoppe dem.

Til forskel fra traditionelle Tower Defense spil, foregår hele spillet nede i gadeplan, hvor du også selv deltager i løjerne med din helt. Her kan du i tredje person perspektiv spurte rundt på banen og selv nedlægge marsmænd med de to håndvåben du har til din rådighed. Hver bane består typisk af fire bølger af angreb, hvor du har mulighed for at ændre eller supplere dine forsvarsværker mellem hver bølge. Du kan altid sælge dine ”våbentårne” for samme beløb som du har købt dem og på den måde totalt ændre dit forsvar mellem hver bølge.

Hvor mange gange skal vi redde planeten?
Efterhånden som du bevæger dig gennem spillets 12 baner møder du stærkere og stærkere og mere varierede marsboere. De bruger flere og flere samtidige ruter gennem gaderne og du får flere raketter, der skal beskyttes samtidig. Til gengæld optjener du løbene erfaringspoint, som du kan bruge på at låse op for nye typer af våbentårne og opgraderinger. Alle dine opgraderinger er permanente, så hvis du bliver træt af altid at blive tværet ud på bane nummer 10, kan du altid gå tilbage til bane 1 eller 2 og afreagere ved at bruge alt dit isenkram på totalt at udslette svagere og chanceløse marsangribere. Desværre mangler spillet selv på laveste sværhedsgrad noget balance, der gør det muligt at gennemføre nye baner første gang. Derfor er du typisk tvunget til at gennemføre en bane minimum tre gange før du er stærk nok til at kunne klare den næste.

Byens gader definerer de labyrinter som marsboerne kan bevæge sig rundt i. Du kan intet gøre for at blokere gader for at gøre deres vej længere eller for at lokke dem ind i zoner med krydsild. Du kan blot forsøge at opstille dine forskellige våbentårne på de steder og i de kombinationer, der giver mest mulig skade. Typisk vil det være så tæt på dine raketter som muligt, da det er her angribernes ruter under alle omstændigheder ender med at samles.

Fortified kan både spilles alene eller som co-up multiplayer hvor alle fire helte kan komme i spil samtidig, men hvor mængden af fjender tilsvarende bliver forøget. Co-op gør Fortified til en langt mere hektisk og kaotisk affære, som dog stadig lider under de samme begrænsninger som når du spiller alene.

Er der overhovedet intelligent liv på Mars?
Selv om blandingen af Tower Defense og første / tredje person skydespil ikke er noget man ser hver dag, så er det gjort før og gjort langt bedre i spil som Sanctum 2 og Orcs Must Die! Spillets baggrund i 50’ernes kultagtige science fiction tegneseriestil kommer aldrig rigtigt i spil som andet end baggrund til et spil, der teknisk set fungerer upåklageligt, men hvor både spiloplevelse og grafik hurtig bliver en ensformig, livløs og charmeforladt forestilling, hvor man ikke en gang orker at savne mere indhold end de sølle 12 baner marsmand på dåse som spillet tilbyder.

Om Jesper Søtofte