Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence
PositivtNegativt
Gode amerikanske stemmer
Fantastiske superhelte figurer
Lidt kort hovedhistorie
Manglen på danske stemmer sætter de helt unge spillere af
Endnu et identisk og lidt kønsløst LEGO-spil
Co-op er fyldt med fejl, og under den vanlige standard
Få nu styr på de checkpoints!
Køb LEGO Marvel Avengers hos vore partnere:
 

Kan TT Games virkelig blive ved?
Siden jeg som ganske lille fik sat mig lidt skævt oven på en bunke blandede LEGO-klodser, så har legetøjet fra Billund haft en ganske særlig tiltrækningskraft på mig. Kombineres dette med en afhængighed af konsolspil og virtuel spas på skærmen, så er det måske ikke den store overraskelse, at jeg er slemt glad for spillene fra TT-Games. Der er efterhånden en del LEGO-titler på markedet, og de triller alle efter mere eller mindre samme melodi: flotte blanke pixilerede klodser, en masse destruktion og en mild grad af puzzle-elementer. Men med endnu en ny udgivelse på det bugnende spilmarked, så er det efterhånden tid til at reflektere lidt omkring relevansen af flere tilnærmelsesvis identiske spil. Så hent læsebrillerne og smid fødderne op – nu vil jeg gylpe en del halvfordøjede indtryk op, og hive jer igennem det seneste LEGO-spil centreret omkring Marvel-banden Avengers.

Det første som sprang på mine ørebøffer var flotte amerikanske stemmer. Vi er kort sagt ikke underlagt ellers veloplagte danske oversættelser, hvilket ret hurtigt fik den ene af mine unge medanmeldere til at miste pusten. Som ældre legebarn er jeg ganske meget mere til disse originale stemmer, og den tørre humor og de interne drillerier mellem medlemmerne af Avengers tager sig fint ud. Det syner dog, at TT-drengene på et tidpunkt er løbet tør for lydbider, da flere sætninger går igen gennem spillet. Vi er ikke ude i det ulidelige, hvor kontrollere er i fare for at splintres mod gamer-rummets vægge, men det er på stien i den retning.

Det hele cirkler i vanlig stil omkring destruktion og virtuelle mønstre i form af små skinnende studs. Historien kræver kendskab til den første Avengers-film fra 2012, hvor organisationen S.H.I.E.L.D. med Nick Fury i spidsen samler Avengers, med blandt andet HULK, Iron Man, Captain America og Thor – i kampen mod Loke og hans håndlangere. En spektakulær kamp med mange forskellige arenaer og indtryk. Er man blank over for plottet i den film, så vil historien nok fremstå en smule fragmentarisk. Men har man CV-et fyldt med nyere superheltefilm, så er der flere referencer at nyde igennem spilet. Det er en god cocktail af den vanlige humor fra LEGO-spillene med lidt blid superhelte-action.

Som de foregående LEGO-spil fra TT-Games, bliver oplevelsen bedre, hvis man hiver en medspiller med i legen via co-op. Den dynamiske splitscreen, som LEGO klogeligt har lavet til standard i deres spil, er på toppen som sædvanligt, og alle som bare har duftet en smule til tidligere spil, vil straks føle sig hjemme her. Det eneste minus er, at spiller nummer to til tider ikke har den store positive værdi. Faktisk oplevede vi flere gange at måtte hive spilleren ud, da det ganske simpelt var umuligt at gennemføre diverse opgaver som to spillere. Det er med sikkerhed ikke en velovervejet eller bevidst beslutning – men det trækker ganske meget ned, at der er så mange fejl i disse dele. Det skabte hurtigt lidt splid foran skærmen, og hiver både tempo og flow ud af en ellers action-pakket oplevelse. I andre dele var spiller nummer to bare ligegyldig. Den ene spiller ordner alt det sjove, men nummer to eksempelvis flyver rundt og samler studs.

Et element som har forstyrret min lidenskab over for LEGO-spillene er checkpoints og måden hvorpå spillet gemmes. Publikummet til disse spil er noget yngre end denne gamle gnavne anmelder, men med tre børn i min kaotiske husstand – så vil jeg gerne slå på tromme for en mere fleksibel gem-funktion. Der er fordelt lidt checkpoints rundt på banerne, men skal der pludselig spises aftensmad – eller lillesøster igen er ved at tisse i en stueplante, så mistes alt fremgang, når maskineriet slukkes. Der er indlagt en regulær gem-funktion, hvor man støder på portaler, der kan skabes en gem-fil. De er dog alt for sjældne, og noget jeg i de sidste mange LEGO-spil har bandet lidt over. En større fleksibilitet er ikke raketvidenskab, og en del andre spil har simple gem-funktioner, hvor spillerne selv kan administrerer hvor og hvornår spiloplevelsen afbrydes.

Svaret er: JA det kan de åbenbart
I realiteten kunne det meste af denne anmeldelse kopieres fra nogle af de foregående LEGO-spil, da der ikke er meget nyt under solen her. Faktisk er der flere steder tegn på sjusk, og jeg sidder lidt tilbage med en smag i munden, der peger i retning af en pølsemaskine og en lidt for rutinepræget oplevelse. Hovedhistorien smuttede vi igennem på under syv timer, og selvom der skriges på mange gennemspilninger, så er det noget kort. Kombineres dette med fejl i stil med de nævnte fra co-op-delen, så sidder jeg lidt skuffet tilbage. Jeg har tidligere været ved at gå død i disse spil, men sidste års LEGO Dimensions hev igen min tro frem, og skabte en ny energi og innovativ følelse omkring spillene. Her kommer LEGO Marvel Avengers lidt ind som den tykke dreng i klassen, der ufrivilligt laver en stor maveplasker i den lokale svømmepøl. Det er uhøfligt at grine, men for hulen hvor er man tæt på. Skal man ned og smide en 400 – 500 kr af de hårdt optjente lommepenge efter denne titel, vil jeg straks anbefale at stoppe op, og herefter tænke handlingen grundigt til ende. Mit råd må være, at man begynder at spare lidt mere sammen, og så købe det fantastiske LEGO Dimensions – eller alternativt vente til Marvels Avengers kommer over i tilbudsbunken. Min prognose er, at det sidste ganske hurtigt kommer til at ske.

Spilindustrien er selvfølgelig en forretning, og vi er ikke ude i raslebøsser, pompøse indsamlingsshows eller andre velgørende indslag. Der skal selvsagt tjenes penge, ellers lukker og slukker firmaerne, og vores udvalg af spil bliver mindre. Kunsten ligger i, at vi som forbrugere ikke direkte opdager det. Lad os blive i nydelsen af de fede spil. I de store episke spiloplevelser på regngrå søndage i Danmark. Der hvor mundvigene begynder at pege nedad er, når pengegriskheden begynder at stikke sit hovedet lidt for tydeligt frem, og pris og kvalitet er på vej forskellige veje rundt om Jorden. Jeg sidder lidt med det billede på nethinden efter spillet er slukket. Kigger man menuerne igennem springer der ligeledes et sæsonkort i øjnene. Man kan her tilkøbe sig adgang til de fremtidige udvidelser, når de rammer markedet.

En hurtig opsummering af min oplevelse med spillet ender på lidt over middel. Det er en dejligt spilbar oplevelse, med nogle spændende superhelte sat i scene i meget forskellige arenaer. Det er stadig tro mod spilseriens DNA, og alle vil føle sig dejligt hjemme i velkendt land. Desværre begynder facaden at krakelere lidt, og spillet syner hurtigt som et lidt forsuttet bolsje, hvor man har prøvet det hele før – og endda udført bedre. Hvis der skal være den mindste relevans i et til to LEGO-spil om året, så skal niveauet følge med. Hele denne ambition falder til jorden, hvis sjusk og manglende respekt for kvalitet og spilpublikummet begynder at være det, som bundfældes mentalt efter timer i selskab med de blanke plastklodser på fladskærmen.

Om Sebastian Reinhold Sørensen

Sebastian Reinhold Sørensen har gamet siden hans irriterende fætter fik klassikeren ”Pong”. Efter mange år med Commodore 16 og 64 gik han all-in på Commodore Amiga, og resten er historie. Efter en pause, mens Reinhold snappede en PhD-grad i mikrobiologi, så kom han tilbage til gaming og skriveriet. Han skriver her og andre centrale steder på nettet – og er altid frisk på at dele ord og oplevelser omkring spil.