Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Teknisk solidt
Nuttet hovedperson
Småkedeligt
Uopfindsomt
Køb Chibi-Robo! Zip Lash hos vore partnere:
 

Avanceret rengøring i børnehøjde
Chibi-Robo er cirka 10 cm høj, og hans karriere startede på Nintendos Gamecube i 2005 med spillet Chibi-Robo. Der har været forskellige efterfølgere til det første spil, men spillene om Chibi-Robo har været vidt forskellige. Der har dog været mange fælles træk, som at Chibi-Robo skal oplade sine batterier, og hans mål om at fjerne skrald.

I Zip Lash skal du føre Chibi-Robo igennem et traditionelt todimensionelt platformspil, og som så tit før i den slags, møder du fjender, der skal besejres, og genstande, der skal samles op. Til at hjælpe dig har du Chibi-Robos ledning, der både kan bruges som våben og som hjælp til at komme rundt. Skal du over en afsats, kan du enten svinge ledningen rundt og kortvarigt lege helikopter, eller hvis der er et specielt orange område på den anden side af afsatsen, kan du kaste stikket ind i det orange område, hvor det så sætter sig fast, og du kan hive dig selv over med ledningen. Undervejs på banerne finder du blå og røde kugler, der forlænger din ledning, men så snart du er færdig med en bane, så bliver din ledning kort igen, og du kan starte forfra på næste bane. Alle seksuelle referencer om din lednings størrelse og ting der gør ”ledningen” længere, som I kan komme i tanke om, kan I så godt grine af nu.

Chibi-Robos batteri fungerer både som tidsbegrænsning og energi. Der er en tæller, der starter på 999 og tæller ned, til Chibi-Robo ikke har mere strøm. Bliver du ramt eller falder du i et hul, så mister du en stor mængde energi. Finder du en stikkontakt kan du til gengæld lade op igen. Undervejs på banerne kan du finde skrald, som f.eks. skruer eller brugte papkrus, og skrald kan også byttes til energi, når du er tilbage i dit hovedkvarter. En lidt underlig tilføjelse er, at du også kan finde snacks i spillet. Snacks, der findes i virkeligheden, som Mentos eller Pocky, de japanske kiksepinde. Der er mulighed for at se de forskellige snacks og læse om dem et sted i spillet, og det er en lidt mærkelig form for product placement, men det påvirker ikke spillet synderligt.

Når du så er færdig med en bane, skal du dreje et lykkehjul, der lader dig komme videre i spillet. Problemet her er, at hvis du er lidt uheldig på lykkehjulet, skal du spille en bane, du allerede har spillet. Der lader ikke rigtigt til at være nogen forklaring på denne beslutning, og selvom du både kan skifte felterne ud på lykkehjulet og købe ekstra ture, så bringer denne ”feature” ikke noget positivt til spillet.

Selve spillet er både lidt for nemt og lidt for uopfindsomt, og så nytter det ikke meget, at grafikken egentlig er meget pæn. Når spillet egentlig er en smule kedeligt, så gør det ikke den store forskel, at Chibi-Robo er nuttet. Eller... det burde ikke gøre den store forskel. Du kan dog købe en udgave af spillet, hvor der er en amiibo med. Bruger man den amiibo låser man op for nogle små kosmetiske forskelle, som et nyt, gyldent kostume til Chibi-Robo. Det vil måske sælge ekstra eksemplarer af et spil, der ganske vist ikke er dårligt, men som heller ikke formår at imponere. Det ærgerlige er, at Nintendo 3DS har flere platformspil, der er langt bedre, som Super Mario 3D Land eller Kirby: Triple Deluxe.

Der er langt værre spil end Chibi-Robo! Zip Lash, men der er også mange spil, der er en del bedre. Måske er det på tide, at sende den lille robot på pension. I hvert fald er det sikkert og vist, at det heller ikke er i denne omgang, han gør det helt store indtryk.

Om Søren Vestergaard