Score: 7
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Interessant historisk person
Ukompliceret underholdende action
Humor og charme
Meget kort
Ingen ’loot’ eller belønning
Malplacerede nattemissioner

Pier hvem?
Cross of the Dutchman er et actionspil i tegneseriestil, bygget på livet og gerningerne af den historiske person Pier Gerlofs Donia (1480-1520), en frisisk oprører og sørøver og lokal hollandsk legende lidt på linje med vores egen (eller nordmændenes) Tordenskjold. På vores breddegrader er det nok de færreste, der overhovedet har hørt om ham, men på de lokale breddegrader er han efter sigende en stor kanon.

Legenden om Pier fortæller, at han var en kæmpe, der svingede rundt med et over to meter langt sværd (han overkompenserede tydeligvis for noget) og kunne nedlægge fem mænd på en gang i en nævekamp. Det er meget illustrativt overført til spillet, hvor Pier er ca. dobbelt så stor som spillets andre karakterer og hvor han i vaskeægte Asterix og Obelix stil kan kaste en håndfuld modstandere op i luften med et enkelt knytnæveslag.

Torchlight light
Spillet følger i grove træk de overleveringer og legender om Piers liv, der findes og historiske personer, steder og gerninger danner rammerne for spillets handling. I forhold til det historisk korrekte er der dog mindst en voldsomt graverende fejl, som vi til gengæld ikke vil afsløre her, for ikke at afsløre for meget af spillets handling. Spillet udspiller sig i tredje persons 3D perspektiv og ligger genremæssigt et sted mellem rendyrket action og ’hack and slash’ rollespil og rent grafisk minder spillet langt mere om Torchlight serien end om Diablo.

Du styrer Pier rundt ved at klikke på jorden og manøvrerer ham på den måde rundt i en labyrint af et frisisk landskab hvor hække, hegn, kanaler og træer forhindrer den lige vej til krydset på kortet, der viser vej til dit næste mål. Konstant skal du på din vej slås med saksiske soldater. I den første halvdel af spillet med dine bare næver, hvilket er meget sjovt og fra du modtager det omkring halvvejs gennem spillet, med dit legendariske sværd, hvilket er RIGTIGT sjovt.

En frihedskæmper, der roder i skraldespande
Når du er kommet i gang og har fået nedlagt din første portion af tønder, trækasser og saksere, opdager du hurtigt at Cross of the Dutchman adskiller sig kraftigt fra rollespilsgenren ved ikke at have noget ’loot’, bortset fra den linde strøm af mønter, som frisiske folk åbenbart går og glemmer i alt hvad der ligner en beholder. Sammenholdt med legenden om Pier og hans overdimensionerede sværd, giver det god mening at spillet ikke sender dig ud på en jagt efter våben og udstyr. Men det gør det til gengæld også til en ualmindelig uinteressant affære at smadre kasser og åbne kister for småpenge.


Annonce – anmeldelsen fortsætter under billederne

Pengene som du på denne måde får ved at lege flaskesamler og smadre dine naboer og venners ejendom, kan du bruge til at købe opgraderinger til dit helbred og din udholdenhed og til at købe nye angrebskombinationer til dine næver og dit sværd.

Hele spillet er holdt i en humoristisk tone, hvor historien fortælles gennem tekstdialoger mellem figurerne og gennem mellemsekvenser bestående at tekstede stilbilleder. Hvis man tager sig til at læse dialogerne, gemmer der sig mange gode grin undervejs, men de kommer hurtigt til at virke for lange og for hyppige og trangen til at klikke videre og komme tilbage og tvære saksiske soldater ud, tager hurtigt over.

Bøh, du er død
Spillet formår ganske glimrende og på vildt overdreven facon at give dig fornemmelsen af at være den super stærke og uovervindelige ’Greate Pier’ mens du pløjer dig gennem hundreder af fjender. Derfor virker det ekstra bizart, at det er øjeblikkeligt ’game over’ hvis du bliver opdaget af en hulbrystet polioramt nattevagt i en af spillets natmissioner, hvor det handler om at snige dig af sted uden at blive opdaget. Kunne de i det mindste ikke bare have kylet 100 mand i nakken på Pier og lade ham dø med værdighed i stedet?

Virkelighedens Pier gad ikke mere efter han havde leget oprørsleder i fire år, tog hjem og lagde sig sidenhen til at dø et års tid senere. På samme måde er Cross of the Dutchman en kortvarig affære, der nemt kan gennemføres på mellem fem og syv timer, uden nogen nævneværdig grund til at komme tilbage igen efter mere. Spillets længde kan med rette kritiseres, men på den anden side, så undgår udviklerne på den måde at koge suppe på en historie, der nok ikke ville kunne have trukket ret meget mere. Og med en prisseddel på under 70 kroner skal man da også være mere end almindeligt krævende for at føle sig snydt. Vi følte os fint underholdt undervejs og selv om Cross of the Dutchman bestemt ikke kommer til at revolutionere spilhistorien, så passer det på sin vis fint sammen med at Pier Gerlofs Donia hurtigt opgav at ændre verdenshistorien.

Om Jesper Søtofte