Skyhill

Score: 4
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Bad Language
PositivtNegativt
Første halve time er faktisk meget sjov
De resterende halve timer er magen til den første
Elendigt kampsystem
Hverken Survival eller Horror rigtig involveret

Langt ned eller højt op?
Skyhill, der er skabt at det lille russiske spilfirma Mandragora, er i bund og grund et roguelike, uden de store dikkedarer. Ved du ikke lige hvad en roguelike dækker over, så skal du blot tænke det som en form for rollespil, med tilfældigt genererede baner, trækbaseret gameplay og permanent død, når du taber. Så ved du sådan cirka hvad Skyhill er for en størrelse – bortset fra at Skyhill også smider et survival horror element med i blandingen. Det påstår udviklerne i hvert fald de har gjort.

I virkeligheden lyder konceptet bag Skyhill fantastisk og spændende – du er fanget i toppen af et højhus fyldt med horder af muterede væsner og zombier (i hvert fald seks forskellige af slagsen) og du har hverken mad eller våben. Ved at rode gennem etagerne i højhuset, kan du finde mad og finder du de rigtige ting, kan du måske lave bede måltider, skabe farligere våben eller sikre din lille fæstning på den øverste etage, så den bliver sikker at hvile sig i mellem dine farefuldt missioner ned i høhusets lavere etager. Det lyder sgu da som en kanon ide til et spil!

Men der er langt fra ide til færdigt spil, for i realiteten er Skyhill et utroligt simpelt og let forglemmeligt spil, der aldrig formår at opfyld løftet om at være et ægte rougelike eller sågar et virkeligt survival horror spil. Uhyggeligt er det i hvert fald ikke og overlevelse viser sig at være relativt banalt.

Hvor er det hele kørt af sporet?
Du starter som sagt i dit penthouse øverst i Skyhill. Hver etage under dig er repræsenteret af en trappeskakt i midten og et værelse til højre og venstre. Højhuset er med andre ord yderst ensformigt og meget enkelt opbygget. Du klikker på etagen under dig for at gå ned og vælger så rummet til enten højre eller venstre, hvor du efterfølgende kan lede efter ting i diverse møbler. Du skal ikke bevæge dig, blot klikke på rum og efterfølgende på møbler. Enkelt og kedeligt i længden. Finder du mad, kan det bruges til at reducere din sult (der stiger hver gang du bevæger dig), mens andre ting kan bruges til at skabe nye våben, lave diverse dingenoter (som du kan reparere elevatoren i højhuset med og dermed få en direkte rute til dit penthouse) eller til at helbrede din karakter med.

Fra tid til anden render du på et monster, som du skal slå ihjel. Du kan nøjes med at klikke på det indtil det er dødt eller du kan lave et ”sigtet” angreb mod en specifik kropsdel på fjenden, hvilket giver mere skade, men har større chance for at ramme ved siden af. Kampsystemet er med andre ord komplet håbløst og mindre underholdende end at skrive tysk stil.

Du har en meget simplificeret character screen, hvor du kan forbedre din karakters fire basale stats, hver gang du stiger i level. Herfra kan du også bruge ting i din rygsæk, men vil du crafte noget eller hvile dig for at få liv tilbage, så skal du hele vejen op til din lejlighed igen.


Annonce – anmeldelsen fortsætter under billederne

Og det er der – det er i alt sin enkelthed hvad Skyhill har at byde på – meget meget få rollespilselementer, lidt crafting, der måske er det mest interessante ved spillet og 99 etager med et rum til høre og et til venstre. Variationen er størst, når et af disse rum er låst og kræver en nøgle. Ja spændingen er jo ligefrem på kogepunktet når det sker.

Yderligere plages spillet af en alt for tilgivende sværhedsgrad. Det er relativt let at nå halvvejs ned i højhuset i første forsøg og det er næppe noget virkelige hardcore fans af roguelikes vil bryde sig om, for roguelikes er ofte kendte for at være notorisk svære og have en solidt stigende sværhedsgrad, der konstant holder spilleren udfordret og på tærene – for dør du, så er spillet slut og du skal starte forfra. Det skal du også i Skyhill, men sværhedsgraden er langt fra nådesløs.

Særlinge og lomme-mystik?
Det kan godt være at de russiske udviklere måske kunne se hvilken vej vinden blæste, for de har forsøgt at peppe spillet lidt op med små avisudklip og diverse hints om større og dystre begivenheder, men det er aldrig rigtig noget, der kommer til at fylde ret meget i spillet. Det eneste du skal tænke på er ”gå ned, gå højre, gå venstre, klik på zombie” og gentage det indtil det er på tide at vende hjem til din lejlighed.

Oven i hatten plages spillet af nogle mystiske bugs. I et rum mødte vi for eksempel en anden overlevende, hvis eneste budskab til os var at han gerne ville bytte en mursten – for en anden mursten! Så vi gav ham en mursten vi havde fundet tidligere, hvorefter vi fik en magen til retur og så forsvandt han. For fanden da Mandragora!

Skyhill kan måske tiltale casual gamere, der ikke vil ud i de helt store roguelikes, der kræver at man overlever en stejl indlærings kurve. Grafisk er spillet som sådan nydeligt nok, men det er alt for ensformigt til at blive spillet i ret lang tid af gangen. Bedre survival horror (dvs. hvis der faktisk var survival horror med i spillet), kunne måske have rettet lidt op på den rodebutik Skyhill i sidste ende er endt med at være. Alt i alt et spil , der er let at gå til og nemt at glemme.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).