Score: 9
Playstation NetworkSteamXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Gode puzzles.
Stilren og unik grafik
Vellykket minimalisme – hvor mindre ender med at være mere
Kort spiloplevelse
Ringe genspilningsværdi

Fysik for begyndere
Regnvejr og efterår er for alvor over os, og en anbefalelsesværdig kur mod begyndende tungsind, er fordybelse i en god hjernevrider af et puzzlespil foran fladskærmen. En af de nyeste muligheder (i hvert fald til PS4 og X1) indenfor denne genre er The Bridge – en lille minimalistisk 2D-udfordring med rødder tilbage til videnskab og filosofi.

I stil med naturvidenskabsmanden Isaac Newton, og hans videnskabelige erkendelse frembragt af nedfalden frugt, så starter vores spil med en tweedjakkeramt forskertype liggende under et træ. Det hele holdes i en sort-hvid verden, og stilen er en håndtegnet streg. Minimalismen strækker sig også ind i styringen, hvor vores grå eksistens vækkes fra middagsluren ved at tippe hele hans verden fra den ene side til den anden. Dette ordnes ganske simpelt ved højre og venstre triggere, og kontrollen af vores hovedperson kan straks herefter overtages via kontrollerens ene stick.

Man kan næsten mærke de søvndyssende elementer dryppe ud af anmeldelsen allerede, hvis vi opsummerer oplevelsen med de tre simple konstateringer: videnskabsmand, sort-hvid verden og simpel styring. Dette er dog alt andet end rammende, da netop det simple og håndtegnede hiver denne oplevelse derhen, hvor den finder sit helt eget unikke rum. Spillet skal tændes på de dage, hvor man er mæt af multiplayer udfordringer og lysten til en lang singleplayer fortælling er manglende.

Vores lille tænker finder hurtigt frem til et to-etagers hus, hvor verdenen igen må manipuleres for at komme op og ned mellem de to niveauer. Dørene gemmer hver en samling porte, hvor der ikke overraskende, er udfordringer gemt bag. I helt klassisk stil bliver sværhedsgraden langsomt opbygget, og inden længe sidder man med seriøse hovedbrud.

Bag portene er der små baner, hvor man skal få transporteret tweedjakken fra punkt A til punkt B. Dette lyder umiddelbart nemt nok, men selv med den simple styring, hvor krævende udfoldelser såsom hop og spring er skåret væk, bliver dette hurtig solid hjernegymnastik. Banerne tippes i den ene og anden retning, og tyngdekraften får lov at påvirke vores ven. Han falder i mere eller mindre koordinerede aktioner ud over kanter og viser sig hurtigt at være en hård hund.

Han klarer uden problemer de største fald, men kontakt med forskellige kugler og afgrunde fordelt på banen ender fatalt. Skaden er dog ikke større end at man kan spole tiden tilbage, og frem igen efter behov. Dette er helt i stil med arcade-klassikeren Braid. Denne manipulering kan med rette bruges til, at finde den helt rigtige måde at komme igennem svære passager på.

Som en erfaren puzzle-fan fik jeg tænkt mig igennem hele oplevelsen på tre til fire timer. Spillet har i alt 48 opgaver, og når de er løst, så syner langt de fleste soleklare. Hey – hvorfor tænkte jeg ikke på det? Et speedrun af hele oplevelsen er vist kun for en mindre håndfuld folk gemt i nettets kroge, og den bredde gruppe af gamere vil allerede være på vej mod andre titler og udfordringer.

Det er svært at hive den tunge kritik frem overfor denne charmerende og unikke lille spiloplevelse. Den er med sikkerhed ikke for alle. Men har man den mindste afskygning af en lille puzzle-knogle i kroppen, så må den varmt anbefales. Det er roligt tankegymnastik i selskab med et veldesignet, æstetisk og stilrent spil.

Gamesector Anbefaler

Om Sebastian Reinhold Sørensen

Sebastian Reinhold Sørensen har gamet siden hans irriterende fætter fik klassikeren ”Pong”. Efter mange år med Commodore 16 og 64 gik han all-in på Commodore Amiga, og resten er historie. Efter en pause, mens Reinhold snappede en PhD-grad i mikrobiologi, så kom han tilbage til gaming og skriveriet. Han skriver her og andre centrale steder på nettet – og er altid frisk på at dele ord og oplevelser omkring spil.