Mad Max

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fine kampe
Masser af action
Sjovt at drøne rundt
Ikke særligt meget dybde
Bliver monotont i længden
Klodset når du er til fods
Køb Mad Max hos vore partnere:
 

Meget mere Road Warrior
Mad Max var en af de behagelige overraskelser i biografen i denne sæson. Et remake af filmene fra startfirserne, hvor det dengang var Mel Gibson, der gjorde sig som smågal antihelt. Den nye film fokuserede på den overstadige action, og lagde ikke fingrene imellem eller brugte for meget tid på ligegyldig historieopbygning. Nu er spillet så smidt på gaden, og lykkeligvis er det lykkedes svenske Avalanche (dem med bl.a. Just Cause, Renegade Ops og Just Cause 2), at strikke en fokuseret oplevelse sammen. Det er ganske glædeligt i et licensmarked, der ellers normalt oversvømmes med halvfærdigt skrammel.

Allerede introen sættes hastighed og retning. Vi følger vores hovedperson i en ulige kamp mod en gruppe raiders og deres muskelsvulmende leder. Det går over stok og sten i diverse køretøjer, og der uddeles undervejs grumme klø i begge retninger. Vi slutter af med at du får skabt dig en hovedfjende, og herfra slippes du ellers fri i ødemarken, hvor menneskeheden forsøger at overleve i ruinerne efterladt af en altomsiggribende atomkrig. Det kræver sin mand at overleve her, og du er fra starten af ikke i tvivl om at Max har hvad der kræves.

Begivenhederne følges fra et tredje persons perspektiv, og du får lov til at starte med at bevæge dig rundt til fods. Her får du præsenteret basis, som blandt andet introducerer enkelt skyderi samt et kampsystem, som er vægtet mod angreb og modangreb. Sidstnævnte er ikke så lidt inspireret af Batman spillene, hvor en horde af fjender omringer dig, og du så skal reagere med modangreb på deres bevægelser. Det flyder ganske godt, og det er altid givende at time et modangreb til perfektion og følge det op med et ekstra kraftfuldt slag.

Snart befinder du dig dog med fire rullende hjul under dig. Dette er den tilstand du nok vil befinde dig i det meste af spillet, hvor højere hastighed, mere effekt og hestekræfter samt ikke mindst styrke vil hjælpe din fremfærd her. Det er så meget heldigt, for områderne du bevæger dig i er åbne, golde og oftest meget fjendtlige.

Fart frem for kontrol
Køresekvenserne er for det meste ganske underholdende, og man har en god fornemmelse af fart og styrke. Der er fine muligheder for at køre ind i modstandernes køretøjer, og du kan også sigte ud af vinduet med dit skydevåben og skyde på selvvalgte områder af samme. Sidstnævnte kan med præcision medføre nogle livlige eksplosioner. Du kommer til at smadre dig vej gennem fjendtlige konvojer, imens du hujende har gaspedalen i bund. Styringen har klart mest vægt på fart frem for kontrol, det har man så kompenseret for, ved at sørge for du kan tåle en del skade. Forvent deraf, at alt sker i højeste gear imens du smadrer ind i klippevægge og flyver ud over sandbanker.

Du kæmper dig langsomt frem mod det endelige opgør. Det sker fra det ene ørkenområde til det næste, hvor udviklerne modigt har forsøgt at puste lidt variation over et ellers meget ensformigt tema. De enkelte områder byder på fæstninger, ørkenræs og andet sjov, som du er fri til at hoppe ud i hvis du lyster. Disse sidemissioner er valgfri, men tjener dog til, at du enten kan få mere af spillets valuta eller alternativt kan sørge for nogle blivende bonusser, som gør din fremfærd lettere. Især til at starte med er belønningen til at få øje på, men som du bliver mere og mere dominerende på grund af din styrke begynder gentagelserne mere at falde i øjnene.

Kernegameplayet er generelt godt skruet sammen uden at udviklerne har gået til yderligheder eller bevæget sig ud på tynd is. Kampene føles givende og køreturene ligeså. Når du er nået vejs ende skal du nok alligevel ikke tænke for meget over turen dertil, for historien er ikke videre medrivende, bevægelserne til fods er kluntede og den kunstige intelligens er helt til hest. Alligevel har vi følt os pænt underholdt i en verden, som grafisk er fint gengivet. Det er tommer kalorier til at fylde et tomrum, men det smager nu fint – især til at starte med.

Om Alan Vittarp Rasmussen