Until Dawn

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Flotte personer
Valgmuligheder har reel effekt på historien
God stemning
Klichefyldt
Ikke mange muligheder som spiller – du er mere beskuer end deltager
Køb Until Dawn hos vore partnere:
 

Klassisk teenage horror
Der er efterhånden en god flok horrorspil på markedet, men den klassiske ”slashergenre” er groft underrepræsenteret. Reelt set kan jeg ikke ihukomme et eneste spil, som er bygget sådan op. Det bliver der nu gjort noget ved. Sony står bag projektet, hvor Supermassive Games har fået lov til at stå for udviklingen. Det er der kommet et spændende resultat ud af. Et spil som trækker paralleller til titler som Heavy Rain, LA Noir, Walking Dead og vel egentlig også til klassikere som Dragon’s Lair. Det er en uhyre filmisk oplevelse, som spiller 100 procent på sin præmis. Kan du acceptere denne, kan det være en ganske medrivende rejse.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at Until Dawn er et utroligt simpelt spil, som alle ville kunne sætte sig ned og spille. Du får sågar alle facetter præsenteret i starten af spillet, selv om styringen omtrent er så simpel som de kommer. Du kan bevæge dig rundt, du kan undersøge enkelte ting og så skal du igennem quick time events i enkelte mere hæsblæsende situationer. Formålet hermed er, at fokus er lagt på at fortælle en historie. Hovedparten af oplevelsen er netop denne, så jeg vil undgå at komme med spoilers.

Du kommer til at styre otte unge mennesker, som er samlet i en ødeliggende hytte, afskåret fra omgivelserne med blot en svævebane som eneste adgang. Det er mørkt, det er koldt og omgivelserne har fra starten en fjendtlig aura. Bedre bliver det ikke at stedet dannede rammen om et par søstre forsvinden et år tidligere. Ikke nok med det, men søstrene var sammen med netop denne flok venner da de forsvandt – i en situation hvor de kære unge mennesker ikke var helt uden skyld. Det kræver nerver af stål at vende tilbage – men det har de åbenbart – spørgsmålet er bare om du også har det.

Små valg, store konsekvenser
Introen danner grobund for fortællingen, hvor du fra starten introduceres til begrebet ”butterfly effect”. Kort fortalt så forgrener historien sig på forskellige tidspunkter, og det er dit valg her, som bestemmer det videre forløb. Med andre ord, så har historien flere forskellige sideløbende handlinger, som leder frem til hver deres slutning. Du er herre over hvem der i sidste ende skal leve og dø, men du er sjældent bevidst om, at en simpel og uskyldig lille handling – som eksempelvis at kaste en snebold, tjekke en andens telefon eller gøre opmærksom på en kæreste, der måske ikke er helt tro – kan have en omsiggribende effekt flere timer senere. Selv om der er et hav af klicheer, så er det hele ganske elegant skruet sammen, og man begynder at leve sig ind historien.

Det er så også en af de store fordele ved dette medie, hvor du i løbet af spillets omkring 7-8 timers gameplay får et bedre forhold til de enkelte personer end du gør i løbet af de 1½– 2 timer en film eksempelvis varer. Dette bliver understøttet af, at den grafiske gengivelse af de enkelte figurer ligger på et meget højt niveau. De er modelleret ud fra virkelige skuespillere – mange kendte fra diverse serier – og det er virkeligt flot udført. Fregner, skønhedspletter og åbne porer fremstår skarpt, og gør dem meget mere virkelighedstro. Samtidig er ansigtsmimikken virkeligt god, og de træder hurtigt frem som andet end tomme todimensionelle kar. Det her er vel dybest set det man drømte om, dengang FMV blot fremturet som fremtidens spilform.

At spillet er så simpelt er både en stor fordel, men også en indlysende ulempe. Her er rigtigt meget sniksnak, hvor du er meget mere beskuer end deltager. Har du samtidig ikke accepteret den dybt klicheprægede historie, og er de forskellige personer begyndt at irritere dig, så er der ikke noget gameplaymæssigt som kan redde oplevelsen. Lader du dig til gengæld rive med, så er det en (u)hyggelig rejse, som er plettet af en lang række mere eller mindre billige forskrækkelser. Forvent at alle tricks fra den store gyser-bog er fundet frem. Lydsiden er ligeledes rigtigt god, hvor det eneste der er lidt mærkværdigt er, at personernes munde er lidt ude af sync med stemmerne.

Until Dawn er en fængende fortælling, som rigtigt flot lægger sig op af sit ophav, og formår at flytte dette intelligent over på et nyt medie. Det er let at gå til, og dine valg skubber reelt forløbet i vidt forskellige retninger – et faktum der gør genspil til en klar mulighed. Teknisk er det på nogle områder utroligt flot – hvilket er med til at skabe en god illusion. Det er bestemt ikke for alle, men det er anderledes nok til at det helt sikkert vil skrabe nogle dedikerede spillere til.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen