Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI GamblingPEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Meget indhold for pengene
Flot opgradering af grafikken
Stadig et fantastisk coop-spil
Begge spil starter lidt langsomt ud
Lidt teknisk fnidder med Borderlands – The Pre-Sequel.
Køb Borderlands: The Handsome Collection hos vore partnere:
 

Allerede før legen begynder, er det svært ikke at blive begejstret. Der er hele to Borderlands-spil og tonsvis af ekstramateriale i form af alle tilgængelige udvidelser. Alt dette er
pakket ned på en skive og udgivet under titlen i Borderlands: The Handsome Collection.

Folk uden tidligere kendskab til spilserien kan begynde her. Borderlands er et spøjst stykke bagværk, der bedst beskrives som et science fiction eventyr placeret i en tegneserieverden og afviklet som et
førstepersonsskydespil. Dejen krydres lidt med tonsvis af gakket humor og tendenser til diagnostiserbar våben-fetichisme, hvorefter den perfekte og noget spøjst udseende kage står parat til leg. Velkommen til Borderlands – en spiloplevelse som ingen må snyde sig selv for.

Denne udgivelse indeholder Borderlands 2 og Borderlands: The Pre-Sequel. Mine velvoksne gamer-hænder rystede allerede en anelse, da jeg åbnede kuverten med spilskiven, og det klassiske logo for Borderlands 2 sprang mig i øjnene. Al fornuft håbede på et kærkomment gensyn, da jeg har brugt langt over 250 timer på den gode gamle Xbox 360 og netop Borderlands 2. Nu er springet taget til Xbox One, og oplevelsen er finpudset til 1080p og 60fps. Konklusionen kom hurtigt – og al sund distance til anmelderopgaven var tabt, da XP blev smidt i min retning i form af farvestrålende tal på skærmen. Charmen er bibeholdt, og al den sprudlende spilglæde er intakt.

I kontrast til Borderlands 2 afvikles The Pre-Sequel alene i 30fps, og synedes på flere punkter at halte lidt rent teknisk. Flere gange oplevede jeg screen-tearing og direkte hakken i spillet, hvilket ikke giver mening på et konsolmonster som Xbox One. Men alt bøvl, man falder over på vejen gennem spillet, tilgives, da oplevelsen bare er så forbasket underholdende.

Begge titler er pakket med missioner, hvor man skal udføre alle tænkelige opgaver. Hent en dims eller slå en grum karl ihjel er niveauet. XP-systemet gør, at man er nødsaget til at kæmpe sig igennem en bunke sidemissioner før der skal prøves kræfter mod spillenes mange boss-er. Selv med denne tvangs-grinding bliver Borderlands aldrig et kedelig sted at være. Skulle man opleve en grad af ensomhed, så er hjælpen ikke længere væk end et par klik på kontrolleren. Til forskel fra de oprindelige udgivelser af de to spil, kan man nu spille fire lokalt sammen. Men spillet skinner for alvor igennem, når man smider det online, og henter andre skattejægere med ind i legen. Hvor meget end lokalt coop er sjovt og solid underholdning foran skærmen, så er jeg til stadighed irriteret over skærmbilledet. Spillene er en konstant udvikling af din figur, og det klassiske element med udskift af udstyr er centralt. Her kommer selv mit 50-tommer plasma til kort, og det er svært at få alt information præsenteret på skærmen på en overskuelig måde. Det går helt galt, når fire så skal dele fladskærmen.

Begge spillene indeholder en mængde forskellige spilkarakterer, som man kan opbygge inden for forskellige klasser. Alt er bibeholdt, og der er intet nyt i denne samling. Et af mine oprindelige kritikpunkter mod begge disse Borderlandsspil er deres starttempo. Jeg syntes ærligt, at det stadig går for langsomt. Dette bliver særligt irriterende, når man skal starte en tredje eller fjerde figur op og her skal igennem samme lunkne time med trivialiteter og småkedelige intro-missioner. Begge titler lider af dette, hvilket er en anelse trist, da der er så mange kategorier af karakterer, som alle er meget forskellige og unikke på deres egen måde. Efter den første lidt sløve time åbner begge titlerne sig dog op, og resten er en fryd at fordybe sig i.

Det er muligt at overføre figurer fra ens tidligere oplevelser på den sidste generation af konsoller. Selvom man fravælger dette, får man alligevel automatisk overført ens Badass Rank og eventuelle
gyldne nøgler. Badass rank er en måde at gøre ens figur stærkere på ved, at udføre forskellige udfordringer. Dette kan være at fra at skyde 25 lige i knoppen – eller køre 50 dyr ned eksempelvis.

De gyldne nøgler er ren guf. Disse anvendes til at åbne kister, hvori der findes særligt sjældent udstyr eller våben. Min spiloplevelse med begge titler i denne samling blev af den vej forsødet med 76 gyldne nøgler, og en vej til hurtigt at erhverve saftige våbentyper. Kom frisk du syresprøjtende haglgevær.

Er man ny og uerfaren i denne spilserie, så er det bare at komme af sted mod den lokale spilpusher og smide kroner efter dette overflødighedshorn af spilunderholdning. Har man derimod allerede tæsket samtlige skurke op til flere gange på den tidligere konsolgeneration, så er købsanbefalingen lidt mere lunken. Der er jo reelt intet nyt under solen her rent indholdsmæssigt. Man kunne her med fornuft vente til denne spilsamling falder lidt i pris, hvorefter jeg klokkeklart må anbefale et gensyn med Borderlands.

Gamesector Anbefaler

Om Sebastian Reinhold Sørensen

Sebastian Reinhold Sørensen har gamet siden hans irriterende fætter fik klassikeren ”Pong”. Efter mange år med Commodore 16 og 64 gik han all-in på Commodore Amiga, og resten er historie. Efter en pause, mens Reinhold snappede en PhD-grad i mikrobiologi, så kom han tilbage til gaming og skriveriet. Han skriver her og andre centrale steder på nettet – og er altid frisk på at dele ord og oplevelser omkring spil.