Score: 7
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Medlevende historie
Intense online øjeblikke
Fantastisk univers
Tekniske problemer
Utidssvarende grafik
For få strategiske muligheder

Min ork er hacker
Shadowrun universet er en alternativ fantasiverden, hvor Tolkien møder Blade Runner i en sammensmeltning mellem Science Fiction, Cyberpunk, elvere, trolde, orker og dværge. Magien er kommet tilbage til verden og mennesker færdes nu blandt ligeværdige sagnvæsener. Boston bliver angrebet af drager og forbrydere, men den virkelige fjende er som sædvanlig de store multinationale selskaber, der styrer verden. Du spiller rollen som en futuristisk lejesoldat, en ”Shadowrunner”, i hvad der groft sagt er en simplificeret multiplayer udgave af XCOM: Enemy Unknown, hvor dit hold er sammensat af rigtige og individuelle spillere frem for alle at være styret af dig selv.

Når du har været igennem en længere proces med at skabe din karakter og både valgt din klasse, din race og forskellige former for beklædning og udstyr, bliver du dumpet ned i spillets centrale ”lobby” område. Her bevæger du din person frit rundt og du kan tale med computerstyrede personer, der giver dig missioner eller sælger dig udstyr, eller du kan slå dig sammen med andre spillere i hold på op til fire personer. Der findes kun dette ene centrale område i spillet og det er herfra du helt bogstavligt tager en taxa ud til alle missionerne med dit hold.

Simpelt, men pokkers svært
Missionerne er alle opbygget efter samme formular, hvor dit hold skal nedkæmpe samtlige fjender og nå frem til spillets slutområde hvorefter taxaen vil køre jer tilbage til startområdet igen. Spillet fokuserer udelukkende på kamp, som både kan foregå som nærkamp og med skydevåben.

Der er en masse forskellige våben du kan anskaffe dig gennem spillet, men der er til gengæld ikke ret mange taktiske muligheder i løbet af missionerne. Her er du i grove træk begrænset til at vælge om du vil bevæge dig et begrænset antal felter, så du stadig kan bruge dit våben i samme tur, eller om du vil bevæge dig længere frem og miste muligheden for også at bruge dit våben. Desværre er der ingen mulighed for at bruge noget af din tur til at sætte din karakter på vagt, eller ”Overwatch”, så du kan reagere på fjendens tur. Så ofte vil du, eller andre på holdet, være prisgivet under fjendens tur fordi I ikke har nogen mulighed for at forsvare jer.

Hvis et medlem af holdet dør under en mission, har holdet fem ture til at afslutte missionen, ellers fejler den. Da mange fjender kan dræbe med en enkelt salve og du ikke har mulighed for at sætte din karakter på overwatch og de spillere du samler op i tilfældige grupper ofte har en komplet hjernedød sans for taktik, er der stor sandsynlighed for at du til sidst opgiver og forsøger dig med computerstyrede lejesvende i stedet.

For da du selv styrer alle dine lejesoldater, når du vælger at spille alene, så vil du altid have en strategisk fordel ved selv at sidde med alle brikker af holdets strategi. Det gør potentielt Boston Lockdown til et spil, der langt mere effektivt kan spilles alene. Det dilemma har udviklerne valgt at løse ved at give dine lejesoldater kombinationer af evner, der slet ikke kan stå mål med dem du selv kan sætte sammen. Uden at det dog helt er lykkedes at fjerne fornemmelsen af at det generelt er nemmere at køre solo.

Flot historie i trist indpakning
Det føles som om de fleste spillere er folk med erfaringer fra Shadowrun universet og der er generelt en stor villighed til at hjælpe hinanden og til at hjælpe grønskollinger i gang. Historien i spillet er også både interessant og godt fortalt og giver en fornemmelse af, at være del af mere end blot en gang tilfældigt online slagteri. Men hvor stemningen er i top, halter teknikken desværre en del efter. Spillets grafik er småkedelig, kantet og utidssvarende og der er generelt alt for lidt gejl og sjove hatte som online folket traditionelt er så glade for. Boston Lockdown har desuden været plaget af voldsomme problemer med forsinkelser når du giver din karakter ordrer, på op til 30 sekunder, der har gjort spillet på grænsen til uspilleligt. Problemer, der dog ser ud til at være løst, med den seneste opdatering.

For at kunne tilbyde en sammenhængende multiplayeroplevelse, ofrer Shadowrun Chronicles: Boston Lockdown til gengæld en masse af den kompleksitet og dybde, som man finder i tilsvarende spil. Der er stadig masser af god historiefortælling og mindeværdige strategiske oplevelser sammen med online vennerne at finde i spillet. Men det skal også være multiplayeroplevelsen der er din primære drivkraft for at spille Boston Lockdown, for rent indholdsmæssigt er både de tidligere Shadowrun spil samt X-Com: Enemy Unknown og Wasteland 2 langt bedre alternativer.

Om Jesper Søtofte