Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Velfungerende MMO elementer
Masser at opdage og opleve for fans
Forsøge på at skabe noget nyt
Bliver let ensformigt
Slatten AI
Køb Dragon Ball Xenoverse hos vore partnere:
 

Et skridt i den rigtige retning
Hvis der er noget japanske Dimps kan, så er det at lave Dragon Ball spil – det er blevet til en hel del efterhånden: bl.a. hele Budokai serien til PlayStation 2 og det noget nyere Burst Limit. Men den klassiske Dragon Ball historie er efterhånden også blevet vredet og presset for hver eneste dråbe saft, som man kunne få ud af den. Derfor er det dejligt forfriskende at udviklerne nu, i Xenoverse, forsøger at fortælle en ”ny” historie med Towa som skurk og omdrejningspunkt.

Plottet er en semi-forvirrende omgang, hvis du ikke er fan af serien – Towa forsøger at manipulere med tiden for at opnå flere kræfter. Eller noget i den dur. Under alle omstændigheder har Trunks samlet de legendariske Dragon Balls og hidkaldt en helt, der skal stoppe Towas tidsmanipulation. Den helt viser sig sjovt nok at være dig. Det var da heldigt!

Du starter spillet med at skabe en ny karakter. Der er fem forskellige racer at vælge imellem og forskellige muligheder, for at designe din karakters udseende. Det er ikke et voldsomt detaljeret system, men der er stadig valmuligheder nok til at du kan få skabt en relativ unik karakter. Så snart du er klar til at spille transporteres du til hub-byen Toki Toki City, hvor en masse andre spillere også render rundt og leder efter nogen at spille missioner med.

Fra Toki Toki kan du vælge at teame op med andre spillere og løse missioner eller side quests, deltage i turneringer, købe nyt udstyr og så videre. Det giver spillet et snært af at være et massive multiplayer spil, uden helt at være det alligevel. Der er også mulighed for at spille en historiedrevet kampagne i single player (med AI styrede allierede) eller spille direkte med en online modstander uden om Toki Toki City, men det er i den sociale hub en stor del af spillets nyhedsværdi ligger. Single player delen bliver desværre hurtigt en smule ensformig takket være en endeløs række af sidemissioner, der kræver relativ megen grinding. Heldigvis kan de fleste sidemissioner spilles i multiplayer og du kan på den måde nemmere grinde levels og penge til din karakter.

Kampene er langt hen af vejen, som du måske kender dem fra tidligere Dragon Ball spil. De foregår i store åbne 3D verdner, hvor der er godt plads til alverdens vilde tricks og angreb, herunder både masser af horisontal og vertikal bevægelse. Som i tidligere spil kan du låse dig fast på en modstander, så du kan koncentrere dig om at affyre avancerede comboer og super angreb (lad os bare være ærlige: du kommer til at sidde og mase løs på tasterne og håbe på det bedste som 99.9% af alle andre spillere).

Spillet anvender et relativt simpelt stamina-system, hvor du bruger stamina på store comboer, at teleportere dig rundt på slagmarken og på at udføre andre tricks – men der er også simple angreb, du kan udføre uden at det koster dig stamina. Resultatet er ofte, at du blot gentager disse ”gratis” angreb i en uendelighed, hvilket gør kampene utilsigtet ensformige og kedelige. Som altid har du desuden en energi-bjælke, der langsomt fyldes op. Når den er fyldt får du adgang til super destruktive angreb. Man kunne måske godt have håbet på lidt mere overvældende super angreb, der gjorde masser af skade på omgivelserne og modstanderen – som det er nu, er det kun ret få ting på hver kamparena, der kan ødelægges af dine superangreb.

Ser man bort fra spillets åbenlyse svagheder ved de, til tider, ensformige kampe og behovet for at grinde, så har spillet også andre problemer. Blandt andet er dine AI styrede allierede (i single player) ikke voldsomt meget bevendt. AI’en er med andre ord slappere end kogt pasta. Det kan du heldigvis undgå ved at spille sammen med en flok venner og det er da også Xenoverses solide multiplayer, der redder underholdningsværdien.

Men det ændrer ikke ved at spillet i længden bliver ensformigt – meget ensformigt endda. Så selvom Dragon Ball Xenoverse prøver at tilføre Dragon Ball spiluniverset noget nyt, så er manøvren ikke en fuldstændig succes, men der er stadig mange positive elementer. Det er stadig et spil, der vil have masser af appel for die hard fans af Dragon Ball universet og samlet set er spillet et skridt i den rigtige retning set i forhold til de tidligere Dragon Ball spil – men der mangler stadig lige det sidste før vi kan tale om et regulært hit.

Om Peter Rosenholdt